Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
kan da presse op i Grundgraven og. Nabohuset flade ogoverKjældergulvet. Den Del afGrundmuren,
synke. I saadanne Tilfælde maa der først rammes
ned en Spnndvæg mellem Tomterne.
Det vanskeligste Tilfælde ved Fundamentering
har man, naar Grunden er af ujevn Fasthed og
ulige Bæreevne, altsaa svag paa enkelte Steder og
stærk paa andre; thi hvis Huset faar Anledning til
at synke mere paa et Sted end paa et andet, saa
fremkommer der farlige Revner i samme, og en
Nedstyrtning kan være Enderesultatet.
Ved Eg Sindssygeasyl er der f. Ex. en Bygning, hvoraf
en Del staar paa god Grund (Grus* og Sand), medens en ud
springende Fløi hviler paa blød Lere. Paa sidstnævnte Sted
blev der fundamenteret paa Pælerost Pælene bærer ved sin Frik
tion, da der ingen Buud findes. Den Del af Grundmuren, som
hviler paa Pælerostet, og den Del, som hviler paa den natur
lige gode Grund, blev derefter opført hver for sig uden For
band. Først efterat Murene havde staaet saa lang Tid, at
man antog, at al Synkning var forbi og det Hele kommet i
Ligevægt, forbandt man Murene med hinanden.
En Synkning er ikke farlig, naar den kun fore
gaar i übetydelig Grad og jevnt over det Hele.
Det er den ujevne Synkning, man maa søge at undgaa.
Selv om Grunden er ensartet, saa kan det
;jo hænde, at Bygningens forskjellige Dele udøver
et ulige Tryk paa samme, idet en Del af Bygningen
kan have en større Vægt end en anden. Dette
maa man tåge Hensyn til ved Fundamenteringen,
idet man gjør den bærende Basis størst der, hvor
Belastningen er sværest, saaledes at Trykket pr.
Fladeenhed bliver det samme. Man bør navnlig
sørge for, at Husets Hjørner faar en tilstrækkelig
stor Flade at hvile paa, thi Trykket er som oftest
paa disse Steder størst.
I det Hele taget anbefales det at bruge al
mulig Forsigtighed og Omtanke ved Fundamenterin
gen ; thi det er det vigtigste af Alt, at Huset kan
staa paa en tryg Grund. Det hjælper lidet, om
det er aldrig saa godt bygget, hvis Underlaget, som
skal bære det, svigter.
Vi skal forøvrigt ikke her gaa nærmere ind
paa Detalj erne ved de forskjellige Fundamenterings
methoder, men henvise til Bygningsteknologien,
hvor denne Sag er særskilt behandlet.
3. Grundmuren.
Ved Grundmur forstaaes den Del af Muren,
som ligger under Iste Etages Gulvsviller. Den
danner det forbindende Led mellem Husets Over
bygning og Undergrunden eller det kunstige Fun
dament, hvis saadant er anbragt. Den Del af Muren,
som rager over Jorden til Høide med Iste Etages Gulv
sviller, kaldes SoMelmuren, medens den egentlige Grund
mur er alt Murværk, som ligger under Jordens Over
som ligger under Kjældergulvet, kaldes det naturlige
Fundament.
Grundmuren bestaar altsaa af 3 Dele, nemlig
Sokkelmuren, den egentlige Grundmur og det natur
lige Fundament.
Naar der anbringes Kjælder under Huset, saa
pleier man ofte at give Grundmuren og Sokkel
muren den fælles Benævnelse «Kjældermure» .
A. Grundmurens Dybde eller Høide.
Med Hensyn til den Dybde, hvori Grundmuren
skal gaa ned i Jorden, og Høiden over samme, da
kan flere Hensyn gjøre sig gjældende:
1. Den maa for det første gaa dybere ned end
Frosten eller Tælen. Man regner i saa Hen
seende en Dybde af 1,0—1,8 m. Det kommer
an paa Jordartens BeskafFenhed og de klima
tiske Forholde. I Lerjord maa man gaa dybere
ned end i Sandgrund, fordi Frosten har en
større Virkning paa førstnævnte Jordart.
I det østenfjeldske og nordenfjeldske Norge
er en større D}7bde nødvendig end i det vesten
fjeldske, fordi Vinterkulden er strængere.
Naar Jorden fryser, saa udvider den sig, og
naar den tiner, saa synker den atter sammen.
Hvis derfor Jorden under Grundmuren fik An
ledning til at fryse, saa vilde Resultatet heraf
blive, at Huset kom til afvexlende at hæve og
sænke sig og derved lide Skade.
2. For det andet afhænger Dybden af, om der
skal være Kjælder under Huset eller ei; thi
isaafald gjør Bekvemmeligheds Hensyn sig gjæl
dende. En Kjælder bør nemlig være’ mindst
2 m. høi, maalt fra dens Gulv til Underkanten
af Iste Etages Gulvsviller, hvortil kommer, at
Grundmuren bør gaa noget dybere ned end
Kjældergulvets Overflade, fra 15—30 cm. (det
naturlige Fundament); det beror i saa Hen
seende paa, hvad Slags Gulv der skal anbringes
i Kjælderen.
3. Skal Grundmuren hvile paa et kunstigt Fun
dament, da kommer det an paa, hvor dybt dette
maa lægges. Bestaar det af Trævirke (lig
gende Rost eller Pælerost), saa er Grundvand
standen bestemmende, da alt Træ maa ligge
under Vand.
4. For det fjerde beror det paa, hvilken Høide
man vil give SoMælmiiren. Denne varierer mel
lem 0,5 og 1,5 m. Kristiania Bygningslov (§
43) forlanger, at hvis Kjælderen skal indrettes
til Beboelse, saa maa Sokkelmurens mindste
Høide være 1,25 m,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
