Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
1
*i
Jern- og Zinkplader lægges ligeledes saa, at de over
dækker hinanden og faar et Mørtellag over og under. Her
til brnges Kalkrnørtel. Erfaring viser, at Jernpladerne
holder sig bedst i Kalk.
Ved Glasplader, der lægges paa følgende Maade: Først
et Lag Mørtel, tilberedt af fin Sand. Derpaa lægges
Glaspladerne Kant i Kant, løbende 17a cm. udenfor Mur
fladerne. Sammenstødet mellem Pladerne bestryges oven
paa med et 16 cm. bredt Lag varm Stenkulstjære, og
herpaa lægges en ligesaa bred Glasplade, det altsaa dæk
ker Fugen. Ovenpaa det hele bredes et Lag Mørtel,
inden Muringen fortsættes.
Glasplader bruges meget lidet hos os og kan heller ikke
anbefales for vore Forholde.
3
Ved Skiferplader, der indlægges i stærk Cement
mørtel. Man bør helst bruge 2 Lag med Fu
gerne i Forband.
4.
Ved godt tjæret Tagpap eller Asfalt
filt. Man lægger enten 2 Lag paa
hinanden, saa at det øverste Paplag
overdækker Fugerne mellem det neder
ste, eller et enkelt Lag med 5 cm.
Overdækning ved Stødfugerne. Under
f)
Pappen maa anbringes et Lag Mørtel * $|c
og ligesaa ovenpaa.
6. Ved glacerede Murstene eller KlinJcere, V’v’-J
der maa mures i mindst 2 Skikt med ’^j
Cementmørtel. „. ’v»\s
7. Ved kunstige Stene af Sand og Jord
beg, murede i Asfalt.
8. Ved et Lag Cementmørtel; men der
maa da bruges lidet Sand i Cemen-
ten; thi ellers faar man intet vand-
tæt Lag.
9. Ved en Blanding af StenJeulstjære og ?i\fjMm
Melkalk. Tjæren koges i en Gryde i-~j&w
i ca. 3 Timer, saa den bliver vandfri,
og tilsættes Melkalk under stadig Omrøring,
indtil Massen danner en tyk Velling, der i varm
Tilstand stryges ud over Murskiktet med en
liden Træspade.
Denne Isolationsmethode anvendtes t. Ex.
ved Eg Sindssygeasyl og kostede der kun 46 Øre
pr. m 2. Den har forøvrigt stor Anvendelse her i
Landet, idet enkelte af vore Arkitekter udelukkende
holder sig til den. Den er anbefalelsesværdig, da
den isolerer godt, stivner hurtigt og er den billigste
Methode. Stenkulstjæren bør ikke bruges alene
uden at blandes med Melkalk, thi det vilde da vare
længe, inden den stivner. Det siger sig selv, at
Ingen maa betræde Muren, førend Isolationsmassen
er stivnet.
Udgifterne ved ovennævnte Isolationsmethoder stiller sig
naturligvis høist forskjellige. Man gjør klogt i ikke at spare
for meget ien saa vigtig Sag som denne. Arkitekt J. Schmølcke
angiver, at Isolation med Asfalt koster Kr. 2.25 pr. m 2 og
med Tagpap Kr. 1 44. Forøvrigt varierer Priserne saaledes
med de lokale Forholde, at nogen Norm ei kan opstilles herfor.
Ved de indvendige Kjældermure kan man lægge
Isolationsskiktet i Høide med Kjældergulvet; thi
disse Mure kommer ikke i Berøring med Jorden og
udsættes ei for Regn og Sne. Fugtigheden har her
ingen anden Vei at komme end nedenfra Under
grunden.
Ønsker man at holde de ydre Kjældermure
fuldstændig tørre, idet Kjælderne skal benyttes til
Beboelse eller i andet Øiemed. hvor det kommer an
paa, at Væggene er tørre, saa maa der foruden
ovennævnte Isolationsskikt i Sokkelmuren, der kun
tjener til at beskytte det ovenfor liggende Mur
værk, tillige indlægges et Isolationsskikt i Høide
I^olalxoJis^hiftø
Fig. 12.
med Kjældergulvet, hvorhos Væggene maa isoleres
fra den udenfor værende Jord, enten ved at over
pudses med Cement, Groudron eller Asfalt, eller ved
at omgives med et Luftskikt, idet der opføres en
Beklædningsmur et Stykke udenfor Grundmuren,
saa der bliver et Luftlag mellem begge Mure. Aab
ningen oventil overdækkes med Stenheller eller et
muret Hvælv. (Fig. 12).
I Udlandet, især i London, bruger man i Al
mindelighed Hulrummet mellem Beklædningsmuren
og Kjældermuren som Oplagssted for Kul og Ved,
idet man gjør Mellemrummet mellem Murene saa
stort, at hele Gradens Fortoug er underhvælvét.
I Hvælvingen anordnes Aabninger med Jerngitter
og tykt G-las, hvorhos der anbringes Døraabninger
fra Hulrummet til Kjælderne.
Naar Gi-rundmurene saaledes isoleres ved Luft
lag, saa kan de som sagt opføres af Mursten. Iste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
