Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Etages Gulv kan da ogsaa lægges i mindre Høide
over Gadelinien, hvorved de udvendige Trapper
bliver lavere.
Hvis man isolerer fra Fugtigheden ved at over
pudse ydre Murflade med et vandtæt Lag, saa
foretrækker man hertil i den senere Tid at brage
den saakaldte Gotidron, der er en Tjærekomposition.
Murfladen bliver da først opvarmet med Kulbække
ner, hvorefter Goudronen paastryges i varm Tilstand.
Kristiania Bygningslov (§ 43) tillader ikke,, at
Kjældere indrettes til Beboelse, forbundet med Natte
ophold, medmindre Væggene er fuldstændig isolerede
fra Jordfugtigheden, saa denne ei kan trænge gjen
nem deres Inderflader. Der forlanges derhos Træ.
gulv i Kjælderen med «tilstrækkelig Luftventila
tion under Gulvet». Endvidere maa Kjælderen
have mindst 1,25 m. af sin Høide over Fortouget
og være forsynet med Vinduer, hvortil kommer, at
Gadens Bredde maa være miudst 12,5 m.
Forat ikke Regn og Snevand skal synke ned
i Jorden lige ved Siden af Kjældermurene, maa der
lægges en Brolægning rundt omkring Bygningen
helst af store Stenheller, lagt i Cementmørtel, med
Heidning fra Muren. Denne Brolægning bør mindst
være 60 cm. bred.
Selv om der ingen Kjældere skal være under
Huset, saa maa man alligevel sørge for at skaffe
Lys og Luftvexling ind under Iste Etages Gulv
sviller; thi ellers vil Træværket angribes af den
saakaldte Tømmersop, der meget hurtig ødelægger
Tømmeret og virker skadelig paa Beboernes Sund
hed, idet Soppens Uddunstninger og Afsondringer
fremkalder en fugtig, klam, raadden og ligagtig
Lugt, der i Forening med de i Luften svævende
Soppespirer kan være Aarsag til nervøse Lidelser,
Feber, Betændelse i Halsens Slimhinde osv.
For at tilveiebringe tilstrækkelig Luftvexling
maa man anbringe flere Huller i Grundmuren, hvor
igjennem den ydre friske Luft kan strømme ind.
Hullerne dækkes med et Jerngitter eller et Net af
galvaniseret Jerntraad med saavidt fine Masker, at
Mus, Fugle, Rotter, etc. ei kan trænge ind. Rum
met under Svillerne bør tillige sættes i Forbindelse
med en Pibe, helst en Kjøkkenpibe, hvorved faaes
en livligere Luftvexling. Hullerne bør derhos an
bringes paa modsatte Sider af Huset, saa man faar
Gjennemtræk, hvilket befordrer Luftvexlingen. De
bør ligge saa nær under Svillerne som muligt, saa
at den friske Luft stryger langs disse.
Om Vinteren bør man tillukke Hullerne i
Grundmuren, thi ellers vil det blive for koldt paa
Gulvet i Iste Etage. Soppen trives ikke paa den
Tid af Aaret, saa man risikerer Intet ved at stoppe
til Hullerne.
Betingelserne for Tømmersoppens Trivsel er
ingen Belysning, stillestaaende Lnft, Varme og
Fugtighed samt Tilstedeværelsen af organiske Stoffe.
Af sidstnævnte Grunde maa det øverste Jordlag
under en Bygning fjernes saa meget, selv om der
ingen Kjælder skal være, at Gulvsvillerne ligger
mindst 0,5 m. hævet over Grunden. Det er at an
befale at gjøre denne Afstand større, hvis man dertil
har Anledning. Man burde helst ikke gaa under
1 m.
For det første maa al Madjord og Vegetation
skaffes væk. Dernæst maa man paase, at der ikke
under Huset bliver liggende Træfliser, Høvlflis,
Sagspon, animalske Levninger eller gammel Byg
ningsgrus. Naar Jorden under Huset er bortgravet
i tilstrækkelig Dybde, saa bør man fylde paa et
Lag tør, jordfri Sand (helst udglødet Sand), Kul
eller Kokspulver. Ren Ler, som ei er blandet
med Jord, kan ogsaa gaa an.
Hvis Kjælderne overhvælves, saa bør der mel
lem Hvælvet og det ovenfor liggende Trægulv til
veiebringes Luftvexling ved Huller i Muren paa
modsatte Sider og tillige Aabning ind til en Luft
pibe, hvis hertil er Anledning.
Al Vegetation udenom Huset bør ogsaa fjernes
af Hensyn til Soppen, helst i en Afstand af mindst
3 m. fra Grundmuren. Denne Forsigtighedsregel
bliver imidlertid ofte ikke iagttaget. Man finder
tvertimod ikke saa sjelden Huse, hvor der er plan
tet Slyngplanter, Blomster etc. lige ved Grund
muren. Dette kan vistnok være smukt og behageligt,
men det er til Skade for Husets fremtidige Varighed.
Er man nødsaget til at opføre Huset paa en Tomt, hvor
Grunden er meget fugtig, idet Grundvandet staar høiere end
Kjældergulvet, om Kjældere skal håves, eller paa en Tomt,
hvorfra der opstiger skadelige Gasarter, saa strækker oven
nævnte Isolationsskikt ikke længere til; men der maa da
anbringes et isolerende Lag under hele Huset.
Dette Lag udbredes ikke alene over hele Grunden under
Huset, men strækkes ogsaa mindst 40 cm. udenom Grund
muren paa alle Kanter. Er altsaa f. Ex. Bygningens Grund
areal 10 X 20 in., saa maa Bundisolationsskiktet være 10,so
X 20,80 m.
Dette isolerende Bundskikt dannes af et mindst 60 cm.
tykt Lag stampet Béton, sammensat af 1 Del Cement, 3 Dele
Sand og 5—7 Dele Smaasten (Puksten eller Murstensstykker).
Har man let Adgang til fed Ler (Blaaler), saa er det godt
at anbringe et 20—30 cm. tykt Lag saadan Ler under Béto
nen. Dette Lerlag maa isaafald stampes.
Ved mindre god Grund kan et 60 cm. tykt Bétonlag
have for liden Styrke til at bære Vægten af Huset. Vi har
jo tidligere seet, at et Bétonfundaments Tykkelse varierer fra
1,8—3,2 m., dog sjelden over 11/*I 1/* m. Isaafald maa man enten
gjøre hele Laget tykkere eller for Økonomiens Skyld ordne
sig saaledes, at man først danner et særskilt Bétonfundament
under Grundmurene af den Tykkelse, som Bygningens Vægt
og Grundens Beskaffenhed fordrer, og dernæst udbreder et
Bétonlag mellem disse Fundamenter ; men man maa da passe nøie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
