Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Denne Laftemethode kan der-
’vffyAwfa *"or mest betegnende kaldes Iso
[W/xW/A lationslaft. Den skaffer Tøm-
wW’ mervægge med isolerende Hul-
Tømmeret skjæres først paa
4 Sider til saakaldet Box. Sam-
tidig skjæres en Spalte A—B
JB paa Undersiden indtil over Mar-
Fig. 33. ven. (Fig. 32).
Derefter tørres Tømmeret,
hvorved det antager Form efter
Fig. 33. Paa Grund af Træets
Sammentrækning ved Udtørrin-
gen udvider nemlig Spalten sig,
saa den bliver bredere ved Over-
fladen end inde ved Marven.
Tilslut høvles Stokkene, saa
de faar dobbelt Fjær og Not
(Fig. 34), og de er da færdige
til Brug.
Spalten bidrager som sagt i
Fig. 34. væsentlig Grad til at hindre, at
Tømmeret sprækker ved Tørringen, da Luften træn
ger ind til over Marven.
Enten man nu anvender den ene eller den anden
af de her beskrevne Laftekonstruktioner, saa gives
den underste Stok, der hviler umiddelbart paa Grund
muren, Navnet Sylstokken.
Da den er mest udsat for Forraadnelse og har
den største Tyngde at bære, saa bør den beståa af
stærkt og feilfrit Tømmer, helst af noget større
Dimensioner end det øvrige Trævirke.
Den bør hvile paa et saa høit Fundament, at
den ikke kommer Jorden nærmere end 0,5 m.
Specielle Foranstaltninger ved Vindues- og Døraabninger.
Man pleier ofte at lafte op Væggene hele og
bagefter ndskjære Aabninger for Vinduer og Døre.
Dette er den heldigste Metliode, fordi Væggen
derved er bedst afstivet under Arbeidet; men den
kræver noget mere Tømmer.
Hvis man udfører Aabningerne under selve Op
laftningen, saa maa man, for at tilveiebringe for
nøden Afstivning, iagttage at lade mindst 1 Stok
være gjennemgaaende paa Midten af hver Aabning.
Saasnart Aabnin-
gen derefter er ud
skaaret, benytter man
sig af de saakaldte
Beitskier for at hindre
Væggen fra at bøie
sig ud eller ind.
Fig. 35.
Man har 3 Slags
Beitskier, nemlig
JBlmdbeitsJci(Fig. 35),
Stolpébeitsld (Fig. 36)
og Jernbeitski(Fig. 37).Fig. 36.
Fig. 37.
Ved førstnævnte bruges en Planke, der indfældes
svalehaleformig i Stokkeenderne og bliver usynlig i
Væggen udenfra.
Denne Methode kan kun anvendes ved ganske
smaa Aabninger.
Til Stolpebeitskier bruges Tømmer af samme
Tykkelse som Væggen. Beitskien forsynes med en
Fjær, der passer ind i en tilsvarende Not i de af
skaarne Stokkeender.
K£A_^4" runi) svarende til Hulmure.
Fig. 32. "; Fig. 32, 33 og 34 viser nær-
mere Konstruktionen.
Da Tømmeret er tørt ved Oplaftningen, og
Omhvarverne falder godt sammen, bliver Synkningen
liden.
Stabiliteten bliver ogsaa stor, idet den dobbelte
Fjær og- Not nøie kan tilpasses paa Maskinen, og
Drivning er let at udføre, da man har fast Bund
for samme.
Methoden synes saaledes at frembyde enkelte
Fordele; men den har endnn ingen lang Erfaring
at støtte sig til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
