Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Murene eller Væggene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
IFormerne benyttes høvlede, sammenpløiedePlan
ker. De er ret afskaarne for Enderne, forat den
ene Form kan støde umiddelbart ind til den anden.
Riglerne anbringes nøiagtig 1 m. fra hinanden,
forat de samme Huller gjennem Væggen kan passe,
om Formen forskyves 1 m. til Siden.
Stampningen begynder fra Hjørnerne mod Mid
ten og saaledes, at Muren voxer lige meget i Høiden
overalt. I vertikal Retning maa Fugerne over
dække hinanden.
Kalksandmassen udbredes i Formen i Lag paa
7 å 8 om. Tykkelse, der stampes saa længe med
Træklubber af samme Udseende, som foran beskrevet,
at Lyden klinger, som naar man støder mod Fjeld
eller en Metalplade.
Saaledes fortsættes lagvis.
I Regnveir bør Murværket overdækkes med
Bastematter eller Halm.
Gaar Arbeidet saa langsomt fremad, at Mur
værket er stivnet, inden næste Høidelag paabe
gyndes, bør Overfladen gjøres ujevn med en spids
Hammer, inden den nye Masse paakastes.
Under Bjælkelagenes Ender lægges Murremmer.
Vindues- og Dørkarmer indstampes i Massen.
Vægfladerne pudses med Kalkmørtel paa sæd
vanlig Maade.
Grundmurene kan stampes ligedan, men Massen
bør her beståa af 1 Del hydraulisk Kalk og 5 Dele
Sand.
Har man ikke hydraulisk Kalk, kan man gjøre
Mørtelen hydraulisk ved at bruge 1 Del Kule
kalk, tilsat 5 Dele Sand og 5 Dele Teglstensmel.
Brændt pulveriseret Alunskifer er endnu bedre end
Teglstensmel. I Mangel af disse Ting kan ogsaa
anvendes Stenkulsaske eller Hammerslag.
Selvfølgelig maa Grundmuren gjøres mindst 15
cm. tykkere end selve Husvæggene.
G. Bétonvægge.
Kunsten at danne Bétonvægge er forholdsvis ny.
Det var nemlig i Begjmdelsen af Aaret 1860,
at man første Gang begyndte at gjøre Béton paa
den Maade, som nedenfor nærmere skal forklares.
Man havde da faa Aar iforveien lært at til
virke Portlandcement, idet Fabrikationen heraf be
gyndte i Stettin 1855.
I de senere Aar har man flere Steder i Udlan
det begyndt at opføre Beboelseshuse af Béton.
Metboden tog sin Begyndelse først i England,
hvor der findes en stor Mængde 4 og 5 Etages
Bétonhuse.
Derefter begyndte man i FranJcrig, hvor Coignet
lod opføre flere saadanne Huse ved St. Denis i
Nærheden af Paris. Han benævnede sin Bygnings
methode: «Bétons agglomérés, System Coignet».
Fra 1870 fulgte Tyskland det givne Exempel.
Der har nu dannet sig faste Selskaber, der
driver denne Bygningsmaade som Specialitet.
Hos os har man anvendt Béton hovedsagelig
til Fyrtaarne og Fyrvogterboliger, da den modstaar
Fugtighed og et veirhaardt Klima langt bedre end
Mursten.
Da Bétonvægge har en større Styrke end Mur
stensvægge, idet de danner en sammenhængende,
fast, stenhaard Masse uden Fuger, og da Erfaring
viser, at de giver gode Huse i enhver Henseende»
fortjener Bygningsmaaden at faa Anvendelse, spe
cielt paa veirhaarde og regnfulde Steder.
Kolderup : Husbygningskunst.
Har man let Adgang til Smaasten og Sand og
ikke for lang Vei at transportere Cementen, saa
kan et Bétonhus falde billigere at opføre end et
Murstenshus.
Béton laves af Smaasten af Størrelse som
Hønseæg (Puksten er udmærket), Sand og Gement,
der blandes sammen i et af følgende Forholde:
1 hl. Cement til 3 hl. Sand til 6 hl. Smaasten.
1 » h 1 Del Kalk til 6 hl. Sand til 12 hl.
Smaasten.
Stenmængden er altsaa dobbelt saa stor som
Sandmængden.
De anvendte Materialier maa være rene og fri
for Jord. Cementen bør helst være Portland Cement.
Det er af stor Vigtighed, at de forskjellige
Bestanddele blandes godt sammen.
Dette udføres paa den Maade, at Smaastenen
udbredes paa en Bordplan i et 8 å 10 cm. tykt
Lag og fugtes lidt med Vand. Cement og Sand
blandes først godt sammen i tør Tilstand, indtil
Massen er ensfarvet, hvorefter tilsættes Vand under
stadig Omrøring, saa man faar en passende tyk
Mørtel (en stiv Grød), der spredes ud over Sten
laget, efterat dette, som sagt, først er overbruset med
lidt Vand.
Derpaa skufles Massen omkring med en Spade
1»—-4 » — - 8 »
1»-5» — - 10 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
