Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Bjælkelagene eller Etageadskillelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
Tredie Afsnit.
Bjælkelagene eller Etageadskillelserne.
JJjælkelagene danner horizontale Adskillelses
flader mellem en Bygnings forskjellige Etager.
Den Etage, hvis Gulv ligger under Terræn
linien, kaldes Kjælderetagen.
Forat denne skal kunne indrettes til Beboelse,
maa ifølge Kristiania Bygningslov mindst 1,25 ni.
af Høiden rage op over Fortouget og være forsynet
med Vinduer. Endvidere maa der være dræneret
under Gulvet med Afløb til Kloaken i Gaden. Gul
vet skal være af Træ og med Luftventilation under.
Væggene maa isoleres, saa Jordfugtigheden ei træn
ger igjennem, og Gadens Bredde maa mindst være
12,5 m.
Etagen nærmest over Kjælderen benævnes hos os
Iste Etage, medens den i Sverige kaldes «Jordvånin
gen», i Danmark «Stueetagen», i Frankrig «rez de
chaussee», i Tyskland «Erdgeschosse».
Derefter følger hos os 2den Etage, som Sven
skerne kalder «Hufvudvåningen», Danskerne «Iste
Sal», Franskmændene «au premier» eller «beile
étage» og Tyskerne «erste Etage». Øverste Etage,
hos os Loftsetagen, benævnes i Sverige «Vindsvå
ningen».
I Bygninger, hvor der forekommer en større
Sal, og hvor man ikke ønsker at have de øvrige
Værelser af saa stor Høide, indskydes lavere Mel
lemetager, der benævnes «Messanin-Etager» eller
«entresols», i Sverige «Halfvaninger».
Etageadskillelserne kan dannes enten af Træ,
Jern eller Sten.
Vi skal i. det Følgende behandle hver af disse
for sig.
I. EtageadskiHelser af Træ.
Et Træ-Bjælkelags Anordning er temmelig va
rierende i forskjellige Lande, specielt i England,
Frankrig, Tyskland, Østerrig og Amerika.
Vort Arrangement liar mest Lighed med det
tyske.
Vi skal her udelukkende holde os til den hos
os brugelige Methode og kun ganske løselig berøre
de fremmede.
Bjælkerne bestaar i Regelen af firskaaret Tøm
mer med større Høide end Bredde.
Det fordelagtigste Tversnit er det, som frem
kommer, naar Høiden forholder sig til Bredden som
7 til 5.
Bæreevnen er nemlig direkte proportional med
Høiden i 2den Potents og med Bredden i Iste. En
dobbelt saa høi Bjælke formaar derfor at bære en
4 Gange saa stor Belastning, medens en dobbelt
saa bred kun bærer det dobbelte. Bæreevnen er
derhos omvendt proportional med Bjælkens Længde
i Iste Potents.
En dobbelt saa lang Bjælke bærer altsaa kun
den halve Belastning.
Disse Grundsætninger er udtalt allerede aÆGalilcei
og senere bekræftet ved Forsøg af Belidor, Bondetet,
Bu/fon m. Fl.
Naar en rund Tømmerstoks
Diameter ab (Fig. 93) deles i tre
lige store Dele, og man i De-
lingspunkterne c, d opreiser Per-
pendikulærerne ed og cf og for-
ener Punkterne e og f med a og
b ved rette Linier, saa danner
lg" " Firkanten afbe det fordelagtig-
ste Tversnit af den firhugne Bjælke
De Bjælker, hvorpaa Iste Etages Gulv anbrin
ges, benævnes Sviller (Gulvsviller), medens de egent
lige Gulvbjælker først forekommer i de høiere lig
gende Etageadskillelser.
Da imidlertid de samme Hegler er gjældende
for Sviller som for Bjælker, benytter vi i den føl
gende Afhandling kun Fællesbenævnelsen Bjælker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
