- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
70

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Bjælkelagene eller Etageadskillelserne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70
Den eneste Forskjel mellem Gulvsviller og
Gulvbjælker er kun den, at førstnævnte ikke altid
er firskaarne, og at de ved Murbygninger i Regelen
ei føres ind i Huller i Frontmurene, fordi de har
tilstrækkelige Hvileflader paa Grundmuren.
Bjælkerne burde jo egentlig lægges den korteste
Vei, d. e. hvor Afstanden mellem Væggene er mindst;
men denne Regel kan man ialfald i Murbygninger
ikke befølge; thi Tvermurene er ikke stærke nok
til at bære Tyngden af Bjælkelaget, hvorfor dette
maa hvile paa Frontmuren og Mellemmuren.
Bjælkernes Retning bliver derfor i Regelen
lodret paa Frontmurene.
De tjener da tillige til at afstive disse, idet en
Del af Bjælkerne forsynes med Jernankere, der
griber ind i Muren. Herom mere siden.
I murede Bygninger anordnes nu Bjælkerne
saaledes, at der lægges en Bjælke paa hver Side
af Tvermurene, hvis disse fortsætter videre i Høi
den, og en langs Gavlmurene. Dog bør de ligge
3—5 cm. fra Murvæggen, da Træet tåger Skade
ved at komme i umiddelbar Berøring med ferskt
Murværk.
Imellem disse Yderbjælker lægges de øvrige
Bjælker parallelt med hinanden i en indbyrdes Af
stand fra Midte til Midte, der for Beboelseshuse er
0,8—1,0 m.
Over 1 m. bør Afstanden ikke være; thi ellers
vil Gulvplankerne svigte. Jo tættere Bjælkerne
lægges, desto mindre Dimensioner kræves der saavel
paa disse som paa Gulvplankerne.
I Magasiner og Rum, som skal tjene som Opbeva
ringssted for tunge Sager, bør Afstanden mellem
Gulvbjælkerne være 0,6—0,8 m.
Paa Loftsrum og i Udhusbygninger kan den der
imod gaa op til 1,5 m.
Kristiania Bygningslov (§ 28) tillader ikke større
Bjælkeafstand end 0,95 m. fra Midte til Midte.
I Bindingsværkshuse ligger Bjælkerne midt
over Tvervæggene, idet de danner Ramstykke for
første Etages Væg og Fodstykke for anden. Det
samme er Tilfældet ved Gavlvæggene i saadanne
Huse.
Hvis en Tvermur i en muret Bygning ikke
fortsætter helt op til Loftet, men slutter ved en
af Etagerne, saa anbringes en Bjælke midt over
Muren. Paa Mørkloftet bliver i Regelen dette Til
fældet med samtlige Tvermure.
Loftsbjælkelagets Anordning retter sig forøvrigt
meget efter Tagkonstruktionen, idet Bjælkerne og
Tagspærrerne kommer i Forbindelse med hinanden.
Dette bliver siden nærmere behandlet under fjerde
Afsnit, Taget.
Bjælkerne hviler med sine ydre Ender paa
Væggene eller Murene, der overfører Trykket ned
til Fundamentet.
I Træhuse kammes de ned paa Væggene eller
fældes ind i disse, saaledes som vi foran har om
talt, medens de i Murbygninger maa stikkes ind i
Huller i Muren.
Ved Iste Etages Svillelag er der tilstrækkelig
stor Afsats paa Grundmuren for Svilleenderne, saa
der behøver man ikke at stikke disse ind i Front
murene.
Bjælken bør hvile paa en Flade, der er saa
stor som dens Høide.
Man lader den i Regelen stikke 1 Sten = 24
cm. ind i Muren. Ved 17a Sten tyk Murvæg kom
mer altsaa 7a Sten som Blændering udenfor Bjælke
enden. Ved Mellemmuren gaar Bjælkerne tvers
igjennem.
Det er en Fordel, om Murene har Afsatser,
saa at de tiltager med 7a Stens Tykkelse for hver
Etage ovenfra nedad; thi derved fremkommer be
kvemme Hvileflader for Bjælkeenderne, og disse
behøver da kun at stikkes 72 Sten videre ind i
Muren.
I Tilfælde af, at saadanne Afsatser findes, saa
kan man ovenpaa samme lægge en saakaldet Mur
rem af 12 X 12 cm. Tømmer, hvorpaa Bjælkerne
kammes, saaledes som Fig. 94 viser.
Murremmen tjener til
at give Bjælkerne en
nøiagtig Stilling, forde
ler Trykket jevnt og
forebygger Stød af Bjæl
kerne mod det ferske
Murværk med deraf føl
gende Ramponering af
dette.
Fig. 94.
Den bør beståa af
godt og varigt Trævirke, saasom malmen Furu eller
endnu bedre Eg.
Fortsætter’ Muren med jevn Tykkelse opover,
altsaa uden Afsatser, saa bør Murremmer ikke an
vendes, thi de kommer da helt ind i Muren, hvor
ved denne svækkes, idet Stenforbandet afbrydes,
hvorhos Murremmen hurtig vil raadne og derved
bringe Bjælkelaget til at synke.
Istedetfor Murremmer anvendes i dette Tilfælde
8 cm. tykke og 35 cm. lange Plankestykker af mal
men Furu eller Eg. Endnu bedre er Stenplader.
Det er af stor Betydning for Bjælkelagets
fremtidige Varighed, at Bjælkeenderne ikke kommer
i Berøring med Murværket, dels fordi Kalken
angriber Træet, og dels fordi Fugtigheden fra
Muren gaar over paa Bjælkerne.
Enten maa Hullet, hvori Bjælkeenden ligger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free