Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Bjælkelagene eller Etageadskillelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
»
3
li»
Etageadskillelser uden at ty til svære Hvælv, der
kræver tykke Mure paa Grund af det Horizontal-
tryk, som saadanne Hvælv udøver mod disse.
Ved at spænde lette Kappehvælv mellem Jern-
bjælker faar man gjennem sidstnævnte Trykket
overført i vertikal Retning paa Væggene, altsaa
paa fordelagtigste Maade, paa samme Tid som man
ved Jernbjælkerne kan frembringe en kraftig For
ankring af Muren.
Jernbjælker har derfor i den senere Tid faaet
megen Anvendelse i Husbygningskunsten, især i de
store Byer, saasom Paris, London, Berlin, Wien osv.
Støbejernsbjælker benyttes nutildags meget
sjelden; thi Smedejernsbjælkerne falder langt bil-
ligere og frembyder en større Sikkerhed.
Medens Støbejernet er hensigtsmæssigt at bruge
i Søiler, er dette aldeles ikke Tilfældet ved Bjæl
ker, fordi det har stor Evne til at modstaa Tryk,
men ikke Stræk. Smedejernet har derimod en 3
Gange saa stor Modstandsevne mod Stræk som
Støbejernet. Sidstnævnte taaler heller ikke Rystel
ser og lider ofte af Støbefeil.
Af disse Grunde har man nu holdt op at be
nytte Støbejernsbjælker, hvorfor vi i det følgende
ei skal gjøre disse til Gjenstand for videre Be
handling, men kun holde os til Smedejerns
bjælkerne.
Man gjør ikke heleEtageadskillelsen udelukkende
af Jern, men anvender enten Jern og Træ i Fore
ning, hvorved den bliver halvt ildsikker, eller Jern
og Sten, i hvilket Tilfælde den kaldes ildsikker.
Hertil er at bemærke, at omendskjønt Jernet
er et uforbrændeligt Material, saa kan dog saadanne
Gulve af Jern og Sten fuldstændig ødelægges i
Ildebrandstilfælde ; thi spiller Flammen imod Jern-
Saaledes varierer Høiden, Bredden etc
Høiden H i cm.: 8,7
Fodens nedre Bredde B i cm.: . . 7,6
Hovedets Bredde b i cm.: ... 4,4
Skaftets Tykkelse t i cm.: ... 0,8
Vægt pr. løb. m. i kg.: .... 17,4
Tversnit i cm2 : 21,9
Træghedsmoment T: 231
Modstandsmoment W: .... 53
Tilladelig Belastning i kg., jevnt
fordelt, paa en 3m. lang Skinne: 1008
do. do. paa en 2 m. lang Skinne: 1555
Fig. 131.
Kolderup : Husbygningskunst.
bjælkerne, saa disse bliver rødglødende, saa taber
de saa meget af sin Bæreevne, at de bøier sig og
falder ned. Da Jernet udvider sig langt mere end
Murværket, saa fremkaldes en Sprængning af dette.
De nedstyrtende Bjælker river med sig det Mur-
værk, hvortil de er forankrede.
Fuldkommen Ildsikkerhed opnaaes alene ved
udelukkende Anvendelse af Sten i Form af Hvæl
vinger eller ogsaa ved Anvendelse våltabUz ildfaste
Dette sker paa den Maade, at man under Jern-
bjælkerne spænder Jerntraaddug, der fæstes til
Bjælkerne ved smaa Jernhager.
Naar Rabitz-Massen anbringes i 21/* cm. Tyk-
kelse paa hver Side af denne Dug, saa har man et
fuldkommen ildsikkert Loft, idet Jernbjælkerne be-
skyttes mod Ildens Virkning ved Rabitz-Massen.
Selv om man kun har Træbjælker, saa er dog
Loftet ligefuldt ildsikkert, naar denne Masse an-
vendes.
Man kan ogsaa danne ildfaste Hvælv med be-
tydelige Spændvidder udelukkende af Rabitz-Massen.
Til Overdækning af smaa Rum kan man an-
vende brugte Jernbane
£–&–» skinner, der faaes for bil• 1*
De ved vore Statsba-
’ ner benyttede Skinner er
, i Regelen af Staal og har
! et Profil, som vist paa
Fig. 130. Dimensionerne
Fig. 130.
efter følgende Yærdier
66 67 80 96 111 124
1261 1278 1533 1846 2138 2391
1940 1969 2355 2930 3275 36602355 2930 3275 3660
Skal man ved Hjælp af Jernbane
skinner fremstille et ildsikkert Loft, saa
lægges Skinnerne i en indbyrdes Afstand
fra Midte til Midte af 1—1,5 m., og mel
lem disse spændes Kappehvælv af V2
Stens Tykkelse (Fig. 131).
Masse.
! Kg Pris.
ff//////////////////^ v ep noget ulige yed de for.
* " * skjellige Baner.
1.7 9,2 9,4 10,2 10,5 11,5 11,8
’,6 8,2 8,5 9,0 9,5 10,5 10,8
:,4 4,7 4,7 5,0 5,4 5,6 5,7
1.8 0,9 0,9 0,9 1,0 1,0 1,1
,4 19,8 20,5 22,3 24,8 27,3 29,8
24,6 25,9 28,5 32,1 35,5 38,2
310 320 417 520 655 -754
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
