Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Bjælkelagene eller Etageadskillelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
y
»
Fig. 140.
Herved faar man ikke alene Etageadskillelser,
som er ildsikre, men som ogsaa har mange andre
store Fordele fremfor de sædvanlige Træbjælkelag
med Stubbelofte og Fyld; thi sidstnævnte er som
oftest et Arnested for Udvikling af Soppespirer og
skadelige Bakterier.
Vore sædvanlige Stubbelofte er i dobbelt Hen
seende forkastelige. For det første er de skadelige
for Beboernes Sundhed og for det andet ødelæggende
for Bjælkerne, idet disse let angribes af Sop og
Raaddenhed fra de Spirer, som udvikler sig i Stub
beloftsfylden.
Hertil bidrager yderligere den Fugtighed, som
ved Gulvvask etc. trænger ned i Fugerne mellem
Gulvplankerne.
Ved kompakte Etageadskillelser af Jernbjælker
og Béton undgaar man disse store Ulemper, og der
for har denne Konstruktion i de senere Aar faaet
stor Anvendelse i Udlandet, specielt i Tyskland og
England.
Vi skal nedenfor efter «Zeitschrift des Archi
tekten- und Ingenieur-Vereins zu Hannover», Iste
Hefte 1888, anføre denMethode, som man nu anser
som bedst for Fremstillingen af denne Slags Etage
adskillelser :
Man bruger i Regelen for 5 m. Spændvidde 18
cm. høie T Bjælker, der lægges i 80 cm. indbyrdes
Afstand fra Midte til Midte.
Bétonmassen fyldes enten imellem Bjælkerne,
saa dén faar en Tykkelse af 18 cm., eller ovenpaa
disse. I sidstnævnte Tilfælde er Bétonlagets Tyk
kelse 12 cm. og er da dannet af 1 Del Cement, 3
Dele Sand og 6 Dele Puksten. (Fig. 141).
Fig. 141.
Bjælkerne bliver paa denne Maade synlige un
der Loftet.
For at give dette et smukt Udseende fæstes
ved gjennemgaaende Skruebolte Træ til Bjælkerne,
hvorefter disse indklædes rundt med tynde Bord, saa
de kommer til at se ud som Træbjælker.
Bétonlagets undre Flade imellem Bjælkerne
pudses. Man kan ved at anbringe Blindkasser vin
kelret mellem Bjælkerne fremstille et effektfuldt
Kasetteloft.
Bétonlagets Overflade slibes med en Stenplade,
hvorefter den overstryges med et særskilt opfundet
klæbrigt Stof, hvori nedlægges Linoleum, d. e. et i
Handelen i den nyere Tid bragt Korketæppe, dan
net af presset Kork og Linolie.
Linoleum ser ud omtrent som Læder og har i
Regelen en Tykkelse af 11% cm. Det gjør Gulvet
lunt og behageligt, specielt i Soveværelser.
Man faar Linoleum enten af en ensartet brun
eller graa Farve eller ogsaa figureret i pragtfulde
Mønstre. Man staar sig bedst paa at vælge det
ensfarvede Linoleum, fordi Mønsteret efter en Tids
Forløb slides af.
I Fig. 141 fremstiller a Bétonlaget, b Linoleum,
c det klæbrige Stof og d Pudsen under Loftet.
Anbringes Bétonmassen mellem Jernbjælkerne,
saa vil Etageadskillelsen komme til at se ud som
fremstillet i Fig. 142, hvor a er Linoleum, b det
klæbrige Stof, c Slagbéton, d Pukstensbéton, e Puds.
Fig. 142.
. For at faa Pudsen til bedre at hefte, lægges i
Bétonmassen parallelt Bjælkerne og i 20 cm. ind
byrdes Afstand Lægter eller Træklodse f, hvortil
fæstes de sædvanlige Rør, som anvendes ved Gibs
puds. Forat der ikke skal komme Sprækker i Lofts
pudsen, indlægges stærkt Papir imellem Rørene og
Jernbjælkerne. Herved kommer Pudsen ikke i direkte
Berørelse med Jernet.
Der er her fyldt imellem Bjælkerne med 2
Slags Béton, nemlig Slagbéton og Pukstensbéton.
Forskjellen mellem disse er kun den, at man ved
Slagbéton istedetfor Puksten bruger Slag, som man
faar ved Koksfyring ved større Kjedelanlæg. De
større Slagklumper slaaes itu til Stykker af Stør
relse som almindelige Pukstene (3 å 4 cm.).
Slagbétonen veier -kun 2/s saameget som Puk
stensbéton, og dette er Grunden til, at den bruges.
Det er naturligvis i Mangel af Slag Ingenting
iveien for at danne hele det 18 cm. tykke Lag
mellem Bjælkerne af almindelig Pukstensbéton
(Kisbéton).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
