Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Kuppeltage og Taarne i rigt udsmykkede For
mer anvendes foruden ved Kirker ogsaa undertiden
ved elegante Beboelseshuse. Et Exempel herpaa
har man ved Victoria Terrasse i Kristiania.
Smaa Taarne eller Udbygninger, der anbringes
paa Tagfladerne, Mønnet eller G-avlerne saaledes,
at de bæres af Taget og ikke optræder som selv
stændige, fra Grunden af fundamenterede Bygninger,
kaldes Tagryttere.
Saadanne finder man ofte anvendte ved Kirker,
anbragte dels høit oppe paa Hovedtaarnet, dels
paa Kirkeskibets Tagflader.
Exempelvis kan nævnes Kristianssands nye
Domkirke, vor Frelsers Kirke, Trefoldighedskirken,
Johanneskirken osv.
Paa Fig. 187 er antydet Tagryttere høit oppe
paa Taarnet.
Flere af vore Landskirkers Taarne er egentlig
kun Tagryttere.
3. Tagfladernes Heidning
Tagfladernes Heidning
bestemmes ved Forholdet
mellem Tagets Høide H og
Husets Bredde B. (Fig.
192).Fig. 192.
Man adskiller mellem steile Tåge, almindelige
Tåge og flade Tåge.
I gamle Dage bragte man steilere Tåge end
nutildags. Nu forekommer de steile Tåge mest ved
Kirker og ved Bygninger i middelaldersk Stil (Go
thik, tysk Renaissance).
Efter Forholdet mellem H og B har man ogsaa
følgende, vistnok mere sjelden anvendte Benæv
nelser:
p-. Tagfladerne danner her ved Mønnet en Vin-
Vor Bygningslov tillader ikke Opførelsen af
steilere Tåge end med 90 ° Mønnevinkel.
6. Altantaget eller Terrassen, hvor Taget er saa
fladt, at man uden Vanskelighed kan gaa paa
det. Heidningen er da ikke større, end at Våndet
saavidt faar Afløb.
Fladere Tåge end H = -^ forekommer sjel
den hos os. I Udlandet gaar man derimod enkelte
T 5
Steder ned til H = -p^-.60
De klimatiske Forholde er af væsentlig Betyd
ning for Tagfladernes Heidning. Det er da især
Snemængden og Vindstyrken, som det kommer mest
an paa.
I Lande, hvor Snemængden er stor, som f. Ex.
i Norge, er flade Tåge mindre at anbefale. Tag
fladerne bør her gives saa stor Heidning, at Sneen
med Lethed glider af.
Bliver den liggende paa Taget, saa vil der un
der Snesmeltningen samle sig Vand, der bliver
staaende i den smeltende Snemasse og let kan komme
til at bane sig Vei ind i Huset gjennem Tagtæk
ningens Sammenføininger.
Taget faar desuden en svær Belastning herved.
Er H > -7T- , saa kaldes Taget steilt; er H <
p-, benævnes det fladt. De almindelige Tåge ligger
mellem disse Grændser H = —-=-,
R "R
Hos os er som oftest H = å -r.3 4
1. Det gammelgothishe Tag, hvor H >> B.
2. Det gammeltyshe do., hvor H= B.
3. Det gammelfranske do., hvor Tversnittet er et
ligesidet Triangel, og hvor H derfor bliver =
0,866 B.
4. Det nytyske Tag eller Vhikéltaget, hvor H =
kei = 90 °.
T) T>
5. Det italienske Tag, hvor H = — til -^.o 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
