Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
\
A. Tagværk af Træ.
I . Gavltage.
G-avltaget eller Sadeltaget, som har den største
Anvendelse, skal lier først blive behandlet. Derefter
vil Pulttaget, Valmtaget etc. blive omtalt.
Tagværkets Konstruktion bliver forskjellig, efter
som der findes Loftsbjælkelag eller ikke, samt om
Bjælkelaget er tiistrækkelig understøttet nedenfra,
eller om det skal ophænges i Tagværket.
Endvidere er Konstruktionen afhængig af, om
Frontvæggene slutter i Høide med Loftsbjælkelaget,
eller om de forhøies 1—2,5 m. over dette.
I førstnævnte Tilfælde staar Tagværket i direkte
eller umiddelbar Forbindelse med Loftsbjælkerne,
i sidstnævnte bliver Forbindelsen indirekte eller
middelbar.
Man kan derfor henføre de forskjellige Tagværks
konstruktioner for et Gavltag i følgende Grupper
og Undergrupper:
I. Tagværk med understøttet Loftsbjælkelag
a. i umiddelbar Forbindelse med samme
b. i middelbar do. do.
11. Tagværk med ikke understøttet Loftsbjælkelag
a. i umiddelbar Forbindelse med samme
b. i middelbar do. do.
111. Tagværk uden Loftsbjælkelag.
I. Gr»vltag£vsei\k: med tiriclevstøttet
Loftst>j celkelag-.
a. Tagværket staar i umiddelbar Forbindelse med
Loftsbjælkerne.
I. Det simple Spærretagværk
Denne Konstruktion dannes af en Samling, i
ca. 1 m. indbyrdes Afstand fra hinanden opstillede
ligebenede Triangler, hvis Grundlinier dannes af
Loftsbjælkerne og de to lige lange Sider af to skraat
mod hinanden stillede Tømmerstokke, der kaldes
Tagspærrer (Fig. 194).
Fig. 194.
Loftsbjælken og de to Spærrer danner tilsam
men det saakaldte Spærrebind. (Mange bruger den
tyske Benævnelse Gébind). Konstruktion benævnes
ogsaa en Tagbinder eller blot Binder, undertiden og
saa en Sax.
Spærrerne forbindes nedentil med Bjælken med
skråa Tap eller bedst med skråa Tap og Forsats.
Fig. 195 a fremstiller denne Forbindelse i større
Maalestok.
Fig. 195 a.
Forsatsens Dybde er XA—1/e af Loftsbjælkens
Høide; Taphullets Dybde = Vs heraf. Tappens
Tykkelse er 1/s af Spærrens Bredde.
Tappen og Forsatsen afskraanes foran, saa at
Vinkelen a halveres.
Stykket x af Bjælken, der ligger udjenfor Tap
og Forsats, kaldes Spærretaaen.
For ikke at trykkes ud, maa denne have en
bestemt Længde.
Tagværkets Stabilitet er i væsentlig Grad be
tinget af, at man har en tiistrækkelig lang Spærre
taa; thi det horizontale Tryk udåd mod denne er
stort, og Træets Modstand mod Afskjæring langs
Fibrene kan man ifølge den svenske Kommissions
Angivelse for godt Furutræ ikke sætte høiere end
9 kg. pr. cm2.
Enkelte af vore Arkitekter foretrækker at an
ordne Forsatsen overensstemmende med Fig. 195 b,
for derved at faa Trykket mere centralt (i Midten
af Spærren). Ved den i Fig. 195 a fremstillede
Konstruktion kommer nemlig Middelkraften mest
paa den ene Kant af Spærren.
Fig. 195 b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
