Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
for Stræk, er der ingen Fare for, at Tap
pene kan komme ud af sine Taphuller.
Hvis derimod Hanebjælken er udsat
for Stræk, idet den skal holde Spærrerne
sammen, fordi disse ikke har solid For
bindelse nok med Bjælken, saa vil Sagen
stille sig anderledes.
Isaafald er det bedst at gjøre Hane
bjælken dobbelt som en Tang, der & d
omfatter Spærrerne paa begge Sider, og
med Skruebolter igjennem det Hele.
(Fig. 216). Hanebjælken bestaar i dette
Tilfælde af 2 Stkr. Planker.
Er den enkelt, saa bør den helst
gives samme Dimension som Spærrerne.
Skal Hanebjælken undtagelsesvis
belastes, saa den faar en større Yægt at
bære end sin egen Tyngde, vil det svale-
vSlf haleformige Blad være at foretrække
Fig. 216. for Tap.
Længdeafstivning tilveiebringes ved Stormlæg
ter, som ovenfor beskrevet.
Staaende Hanebj ælketagstole.
Naar Bygningens Bredde overstiger 111/» m.,
saa maa man begynde at anvende Understøttelse
for Hanebjælkerne.
Denne Understøttelse kan tilveiebringes ved
staaende eller liggende Tagstole eller en Kombination
af begge Dele.
Ved de staaende Tagstole overføres en Del af
Tagets Totalbelastning gjennem vertikale Stændere
paa Loftsbjælkerne. Disse maa derfor være under
støttede der, hvor Trykket kommer.
Stænderne indtappes oventil i et Ramstykke,
hvorpaa Hanebj ælkerne hviler, idet de kammes ned
paa Ramstykket. Dette ligger paatvers under Hane
bjælkerne som en Drager. Tagstolen danner altsaa
et Dragerværk.
Nedentil kan Stænderne enten tappes direkte
i Loftsbjælkerne eller i et paatvers af disse liggende
Fodstykke. Ved sidstnævnte Methode bliver Tryk
ket jevnt fordelt over et større Antal Bjælker.
En staaende Tagstol med Fodstykke vil altsaa,
naar man tænker sig et Snit efter Husets Længde
axe, se ud, saaledes som Fig. 217 viser, a er Ram
stykket, hvorpaa Hanebj ælkerne c er kammede, b
er Stænderne, der oventil er indtappede i Ramstyk
ket og nedentil i Fodstykket, d er Loftsbjælkerne.
(Tagspærrerne er her for Tydeligheds Skyld ikke
tegnede), e er 1,5—1,6 m. lange Strævere, der dels
tjener til at frembringe en Længdeafstivning, dels
til at understøtte Ramstykket.
Fig. 217.
Afstanden mellem Stænderne afpasses saaledes,
at der kommer 1 saadan under hvert 4de eller hvert
ste Spærrebind.
Naar Spærrebindafstanden er 1 m., saa bliver
altsaa Stænderafstanden = 4—5 m.
De Spærrebind, hvori Stænderne anbringes, kal
des Hovedbindere eller fulde Spærrébind. (Mange
benytter ogsaa Benævnelsen «Hovedgebind»).
De mellemliggende Spærrebind benævnes Mel
lembindere eller tomme Spærrebind. (De, der endnu
bruger tyske Benævnelser, kalder dem «Leergebind»).
Afstanden mellem Hovedbinderne er altsaa 4—5 m.
Understøttes Ramstykket ved et Sprængværk
(Fig. 218), kan Afstanden mellem Tagstolens Stæn
dere forøges til 6—B m.
Fig. 218.
Ved Eg Sindssygeasyl pr. Kristianssand er der
imellem Stænderne enkelte Steder anvendt sprængt
Hængværk. (Fig. 219). Ramstykket understøttes i
dette Tilfælde af Hængesøilerne a b, hvori tillige
Fodstykket er ophængt, saa det ikke tyngder saa
meget paa Loftsbjælkerne. Afstanden mellem Stæn
derne kan då være 11 m.
Saadan Konstruktion er fordelagtig at benytte,
hvis Loftsbjælkerne ikke er understøttede af Mellem
vægge ret under Tagstolene, medens der findes til
strækkelig solide Tvervægge eller Skillevægge, over
hvilke Hovedbinderne med sine Stændere kan placeres.
De staaende Tagstole kan være enkelte, dobbelte
eller tredobbelte.
Ved de liggende Tagstole er Stænderne stillede
i skråa Retning 4= Spærrerne. De er altid dobbelte,
da de danner et Slags Sprængværk i Hovedbinderens
Plan. Vi skal siden nærmere omtale disse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
