Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
paa de kammes, Understøttelse paa Midten, saa deres Længde
kan være større.
Ved denne Konstruktion bør man helst anvende til Tver
afstivningen Strævere, der gaar fra den liggende Tagstols
Stændere i skråa Retning frem mod Spændrigel og Hanebjælke
og indfældes i begge med svalehaleformigt Blad.
Disse Strævere, saavelsom den staaende Tagstol i Midten,
ophæver imidlertid Fordelen ved den liggende Tagstol, nemlig
den at skaffe et frit Loft.
Hanebjælkens Længde kan her øges til 8 m. ; men Spær
rerne maa da oventil støttes ved Spidsbjælker. Spærrernes
Længde kan da være 1 4- 11 +1" = 4,5 + 3,5 +2= 10 m., hvor-
Konstruktionens Anvendbarhed beror da ved denne store
Spændvidde paa, om Loftsbjælkerne kan skaffes en fra Taget
uafhængig Understøttelse nedenfra;, thi hvis Bygningen kun
har én Mellemvæg, og dens Bredde er over 11 1/» m-. saa an
vender man helst en af de senere beskrevne Hængværkskon
struktioner med Hængesøiler til Understøttelse forLoftsbjælkerne.
AasetagværTz.
Forskjellen mellem Aasetagværket og Hane
bjælketagværket er tidligere omtalt.
Hanebjælkerne falder ved Aasetagværket væk.
Spærrernes Understøttelse tilveiebringes istedet ved
de langs Tagets Længderetning løbende Aaser.
Disse bæres af Stændere i lodret eller skråa
Retning, hvorved fremkommer de staaende og de
liggende Aasetagstole.
Da alle Hanebjælker udelades med Undtagelse
af, at der ved de dobbelte Tagstole i hver Hoved
binder anbringes en Tangforbindelse eller Spænd
bjælke til Afstivning og Sammenhold,, opnaar man
ved Aasetagværket en stor Tømmerbesparelse.
Disse Tåge bliver derfor billigere end Hane
bjælketagene, hvorfor de i den senere Tid har faaet
stor Anvendelse.
I gamle Dage var derimod Hanebjælketagene
de dominerende.
En anden Fordel ved Aasetagværket er, at man
undgaar at bruge Opskalkning og med Lethed kan
lade Tagspærrerne skyde ud forbi Væggen, saa Taget
bliver overhængende.
Den Aas, som ligger under Mønnet og under
støtter Spærrerne i Toppen, kaldes Mønsaasen. Den
nederste Aas, som understøtter Spærrefoden, benæv
nes Raften eller Fodaasen. De mellemliggende Aaser
kaldes Mellemaaser.
Aasernes Antal under hver Tagflade indrettes
saaledes, at Spærrerne ikke kommer til at ligge
frit paa større Længder end 372—47a m.
Aaserne understøttes ved Stændere i 3—5 m.
Afstand, d. e. for hvert 3die å ste Spærrebind.
Hos os bruges meget en særegen Art Aasetage,
der bestaar deri, at Aaserne lægges ovenpaa Spær
rerne istedetfor under disse.
I dette Tilfælde kommer Aaserne tættere sam
men, kun med I—P/21—P/2 m. indbyrdea Afstand, og Tag
tækningen anbringes direkte paa dem.
Alle Mellembindere sløifes da, og der anvendes
kun Hovedbindere.
Denne Konstruktion, hvor Aaserne altsaa op
træder istedetfor Tagspærrerne som Fæste for Tæk
ningen, skriver sig fra Italien. Den kaldes i Østerrige
for «Riegeldacher».
Man har ogsaa en anden Afart af Aasetagene,
der bestaar deri, at Spærrerne, som ved det egent
lige Aasetag, anbringes ovenpaa Aaserne; men disse
faar ikke sin Understøttelse direkte ved Tagstole,
men hviler ovenpaa Spærrer, henhørende til Hoved
bindere.
For at undgaa nogen Forvexling skal vi i den
senere Beskrivelse benytte os af følgende Benæv
nelser paa de tre Slags Aasetage:
1. Det egentlige Aasetag eller Fettetaget.
2. Det italienske Aasetag eller Rigeltaget.
3. Aasetag med Over- og Underspærrer.
Overalt, hvor kun Benævnelsen Aasetag eller
Aasetagværk forekommer, mener vi her i nærvæ
rende Haandbog det egentlige Aasetag eller Fette
taget. Sidstnævnte Navn har vi her optaget efter
det tyske «Pfettedach» eller «Fettedach».
Den enkelt staaende Aaset&gstol.
Spærrerne understøttes her ved Mønnet af en staaende
Tagstol, hvis Ramstykke danner Mønsaasen (Fig. 230).
Fig. 230
samme ved Spiger, der maa
gribe 6—lo cm. ned i Aa-
sen. Fig. 231 viser De-
talje af denne Forbindelse.
Mønsaasen understøttes
paa hver 3die til 4de m.
af lodrette Stændere, der
enten kan indtappes direkte
Nedentil kammes Spærrerne over og fastspigres til en
Fodaas, der ligger ret over Husvæggen ovenpaa Loftsbjæl
kerne, i hvilke Fodaasen nedkammes 4—5 cm. dybt. Spær-
10
efter altsaa B bliver = y . 10 = 14,sru. ved et Vinkeltag.
Spærrerne karnmes ned paa Mønsaaseu og fæstes til
"W*! i Loftsbjælkerne eller i et
Fig. 231. ovenpaa disse lagt Fod-
stykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
