Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
252). Dette er i Grunden den bedste og solideste
Forbindelse, og bør denne altid anvendes ved Hane
bjælketagstol.
Fig. 261.
Ved Aasetagværk er derimod Bladforbindelsen
den almindeligste, naar man vil lade Spærren springe
lid forbi Væggen (d. e. faa et overhængende Tag).
Ved Murbygninger bruger man, naar Lofts
væggens Tykkelse er mindre end IVa Sten, at lade
Stikbjælken lige under dens Sammenstød med Spær
ren hvile paa et.Ramstykke d, der bæres af Stæn
dere e, opstillede langs Væggen i 3—4m. indbyrdes
Afstand.
Fig. 252.
Ramstykket d med sine Stændere e danner alt
saa en staaende Tagstol langs Murvæggen.
Ved Aasetagværket tjener Ramstykket tillige
som Fodaas.
Ved Kopbaand eller Strævere fra Stænderne til
begge Sider op under Ramstykket tilveiebringes
Længdeafstivning.
Stænderne kan nedentil enten tappes direkte i
Loftsbjælkerne eller i et Fodstykke ovenpaa disse.
Sidstnævnte er Tilfældet, hvor Loftsvæggen er
lavere end 0,7 m. ; thi da kommer Stræverne under
Ramstykket til at indtappes i Fodstykket istedetfor
i Stænderne.
Fig. 253.
Fig. 254 og 255 viser Længdesnit, hvori disse
to Tilfælde er fremstillede.
Er Loftsmurens Tykkelse IV2—2 Sten, saa kan
Ramstykket d erstattes ved en Murrem eller Sville,
der hviler paa Muren. (Fig. 252).
Ved Træbygninger hviler Stikbjælken b paa
øverste Stok eller Ramstykke i selve Væggen, saa
ledes som Fig. 253 viser.
Fig. 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
