Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Vi behøver ikke lier at gjentage alle Konstruk- Aaserne støtter sig mod Klodse a, der spigres fast
tioner. Enkelte Exempler, illustrerede i Fig. 306, til Spærrerne. (Se Fig. 309)
Forbindelsen mellem Hængesøilen og
Spærrerne eller Stræverne maa her styr
kes ved Jern efterFig. 280 eller 281, fordi
der bliver for kort Ende af Hængesøilen.
Ved Gavlerne hviler Aaserne ofte paa
selve Gravlvæggene, især ved Lafteværks
bygninger.
Fig. 307.
Fig. 308.
Aasetag med Over- og Underspærrer
er et tredie Slags Aasetage, der danner en Mellem
ting mellem det egentlige Aasetag eller Fettetaget
og det italienske Aasetag.
Det bestaar af Hovedbindere, hvorpaa lægges
Aaser ligedan som ved det italienske Aasetag, kun
med den Forskjel, at Afstanden mellem Aaserne er
større, nemlig 3—4 m.
Bordtaget anbringes ikke direkte paa Aaserne;
Mønsaasen hviler imellem de over-
bladede og forlængede Spærrer omtrent i
Lighed med Fig. 243 og 244, eller oven-
paa Hængesøilen, hvis Hængværk fore-
kommer, saaledes som i Fig. 307 og
308 fremstillet. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
