Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Fig. 344.
I Fig. 345 er et Valmtag tegnet i geometrisk
Oprids, seet fra det ene Hjørne. Denne Figur vil
tydeligere anskueliggjøre Sagen.
Fig. 345.
Ved Valmtagene anvendes ligesaa godt Aase
tagværk som Hanebjælketagværk.
Endvidere forekommer ofte Loftsvægge, hvor
Spærrerne ved Hjælp af svenske eller franske Tag
stole kommer i indirekte Forbindelse med Lofts
bjælkerne, saaledes som foran er beskrevet.
Man maa altid paase, at G-radspærrerne faar
den bedst mulige Understøttelse ved Strævere og
Stændere, da det leder mest paa disse Spærrer.
Gradspærrerne udøver ved Anfaldspunktet et
ikke übetydeligt Tryk mod Anfaldsspærrebindet og
vil derved søge at vælte dette indover mod Bygnin
gens Midte. Dette modvirkes ved Aaserne og de
Lægter eller Spigerslag, som fæstes til Spærrerne
som Underlag for Tækningsmaterialet. Fra den
anden Valm kommer et ligestort Tryk den modsatte
Vei. Disse to Modtryk ophæves da i Aaserne eller
Lægterne.
De Operationer, som Tømmermanden maa ud
føre for at afpasse de forskjellige Spærrers Længde
og Smig, kaldes «Skiftningen». Dette Arbeide maa
udføres paa selve Tømmerpladsen eller Tillaget og
ikke, efterat Tømmeret er bragt op paa Taget.
Mindre dygtige Tømmermænd er ofte tilbøielige til
Kolderup: Husbygningskunst.
at ville udføre den finere Tilpasning af Smigfladerne
etc. oppe paa Taget, altsaa «Skiftning i Luften»;
men saadant bør aldrig tillades, da der heråf resul
terer et daarligt Arbeide, der derhos forvolder stort
Besvær.
Paa Tillaget, hvor alle Tagværkets horizontale
Dele oplægges i sin rigtige Stilling, slaar man
sammen af Bord en Lærebinder for at faa Taghøiden
givet. Lærebinderen lægges horizontalt paa Til
laget. Tømmermanden vil da have let for at finde
Grad- og Skiftspærrernes Længder som Hypotenuser
i retvinklede Triangler. Som Tillæg til La^ngden
maa, inden Afkapning finder Sted, lægges Tappen
ved Spærrefoden.
Fodsmigen åndes let ved Maaling af Vinkelen mellem
Spærren og Loftsbjælken. Naar alle Tagflader har samme
Heidning, bliver denne Vinkel ens for alle Spærrer.
Lodsniigen kan let udfindes paa følgende Maade (se
Fig. 346 og 347) : Skiftspærren er først afkappet vinkelret,
efterat dens Længde er funden.
Naar Tagfladerne har ens Heidning, vil Vin-
ren er vinkelret afskaaret for Enden, vil den kun
(Fig. 346). For at faa Skiftspærren til at slutte
sig ind til Gradspærren med fuld Flade eller Smig,
maa Prismet abc for Enden bortskjæres
Fig. 34G.
Skjæringsfladen abgf (Fig. 347) bestemmer Tømmerman
den med Vinkellinealen paa den Maade, at Vinkelen først
lægges langs Kanten ab, og Linien cd trækkes langs Spærrens
Fig. 347.
ene Side efter Vinkelens andet Ben. Derpaa lægges Vinkelen
med Toppunktet i c og det ene Ben langs ca, hvorefter træk-
kelen a mellera Skiftspærren og Gradspærren i
Horizontalprojektion være 45°. Saalænge Skiftspær-
støde sammen med Gradspærren i Linien a b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
