Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Bukkene vexler for hver Etage saaledes, at
naar de paa Iste Bjælkelag staar 4= Siderne I—l,1 —1,
saa kommer de paa 2det Bjælkelag 4= Siderne 2—2,
paa 3die Bjælkelag atter 4=1 —1 osv. I nærværende
Exempel, hvor Taarnet er delt i 5 Etager, findes
Krydsbukke kun i de to første.
Fig. 373 viser 2det Bjælkelag med de 4 hinan
den krydsende Bjælker a—a og Krydsbukkenes
Fodstykker b—b.
Saavel Bjælkerne som Krydsbukkenes Fod- og
Ramstykker indfældes ca. 4 cm. i Gradspærrerne
og boltes fast til disse.
Fig. 373.
Bjælkelagene faar saaledes en dobbelt Under
støttelse, nemlig først ved, at de er fastboltede til
Gradspærrerne, og dernæst af Korsbukkenes Ram
stykker. Da sidstnævnte ogsaa boltes fast til Grad
spærrerne, faar disse en Sideafstivningf saa de ei
kan dreie sig til Siderne.
Korsbukkene opfylder saaledes en dobbelt Funk
tion. Men de har ogsaa en tredie Hensigt, nemlig
at tjene som Stillads under Tagværkets Reisning.
Naar nemlig Iste Bjælkelag er lagt og de 4 Kors
bukke opstillede, saa kan 2det Bjælkelag anbringes,
hvilende paa disse. Derefter kan man sætte op 4
af de Gradspærrer, der er saa lange, at de rækker
gjennem to Etager, og anbringe 2den Etages Kors
bukke samt 3die Bjælkelag. De 4 andre Gradspærrer,
der maa skjødes i 2den Etagehøide, opreises nu,
og saaledes fortsættes Reisningen opoyer. Fig. 374
viser 3die Bjælkelag.
Er Taarnet saa høit, at der kommer Korsbukke
ogsaa ovenpaa dette Bjælke-
lag, idet det f. Ex. har 6 eller
flere Etager, saa anbringes
Bukkene 4= Siderne I—l,1 —1, saa
ledes som antydet ved punk
terede Linier.
Midtstænderen eller Hæn
gesøilen («Kongen») strækker
sig kun ned gjennem de toFig. 374.
øverste Etager og omfattes af de 4 Bjælker. (Se Fig.
375 og 376, hvor Bjælkelag No. 4 og 5 er vist).
Spærrerne slutter sig oventil an imod denne Midt
stænder.
Koidernp: Husbygninerakvmst.
Blandt den Mangfoldighed af Kirkespir, som i
vort Aarhundrede er konstrueret efter de her be
skrevne Principer, kan exempelvis nævnes Nicolai
kirken i Flensburg. Spiret er her 50 m. høit og
inddelt i 12 Etager. De 9 første Etager har Kryds
bukke.
8. Sagformede Tåge.
Saadanne Tåge anvendes ved enkelte Fabrikker,
specielt Væverier, hvor det kommer an paa en god
Belysning.
De er at betragte som flere ved Siden af hin
anden stillede skjæve Gavltage, hvoraf den steileste
’Tagflade forsynes med Vinduer. Af Hensyn til
Lyset vender denne Side mod Nord og gives en
Heldningsvinkel y med Vertikalen = 15 til 20°.
(Fig. 377). Den anden Tagflades Heidning eller
Vinkelen x afhænger af Tækningsmaterialet.
Fig. 377-.
Bygningen deles ved Søilerader, saa at Spænd
vidden for hvert Tag bliver s—B m., afpasset efter
Maskinernes eller Vævestolenes Størrelse.
Tagvandet ledes bort gjennem Render i Vink
lerne a—a. Disse maa gives Heidning til en eller
to Sider.
Tagværket ordnes i Regelen som Aasetag med
Hængværk. (Se Fig. 378).
De sagformede Tåge kaldes ogsaa engelske
Fig. 376.Fig.- 375.
I den nyeste Tid begynder man imidlertid mere
og mere at forlade Trækonstruktionen i Taarnspir.
Man foretrækker nu at gjøre disse helt af Smede-
jern, idet de sammenklinkes af Vinkeljern og
Fladtjern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
