Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
<»
Enkelte af Barakkebygningerne paa vore Exercer
pladse er forsynede med Lufthætter. Disse strækker
sig ikke gjennemgaaende langs lieie Mønnet, men
staar som smaa Tagryttere.
Da deres Længde kun er 1 m., Bredde = 0,85 m.
og Heide = 0,35 m. (udvendige Maal), og de blot
er sammensatte af tynde Planker og Bord, er Tyng
den saa liden, at de kan bæres af Spærrerne, hvor
til de spigres fast i Nærheden af Mønsaasen, saale
des som Fig. 385 viser.
a—a betegner her Tagspærrerne, b Mønsaasen,
c—c Planken, hvortil Tagrytternes Tag fæstes.
Nedentil langs Tagrytternes Langvægge spigres
Bordene d, medens Resten af Væggene er aabne for
Luftens Udstrømning.
Ved de Barakker, hvis Tagtækning bestaar af
Spaan, er Lufthætterne sløifede, idet Ventilationen
antages at blive rigelig nok alligevel.
B. Tagværk af Træ og Jern.
Tagværket sammensættes ved disse Konstruk
tioner af de tre Materialier: Træ, Smedejern og
Støbejern, saaledes, at Træet anvendes for de Dele,
der er udsatte for Bøining, saasom Tagspærrer og
Aaser, Smedejern for de Dele, der er udsatte for
Stræk, nemlig Hængesøiler («Hængestænger») og
Loftsbjælker («Trækstænger», «Trækbaand»), saa
fremt disse ikke belastes med Gulv eller Underloft,
og endelig Støbejernet for de for Tryk udsatte Dele,
saasom Strævere og Støtter.
Hertil skal imidlertid bemærkes, at Støbejernet
i den nyere Tid mere og mere forsvinder fra Tag
konstruktionerne, idet man foretrækker Smedejern
ogsaa i de Dele, der udsættes for Tryk.
Anvendelsen’ af Støbejern indskrænker sig i vore
Dage kun til enkelte Smaadele, saasom Spærresko,
Hætter eller Muffer og lignende, der senere vil blive
nærmere omtalte.
Skal Loftsbjælkerne belastes, gjøres de af Træ.
Tagværk af Træ og Jern benyttes meget. De
kan tjene til Overspænding af store Spændvidder
og gives et let Udseende, idet de svære Tømmer
stykker erstattes af tynde Jernstænger.
De forekommer i Regelen som Hængværkskon
struktioner og næsten udelukkende som Aasetage.
I Almindelighed gjøres de som de italienske med
Aaserne ovenpaa Hovedbinderne. Valmtage af Træ
og Jern bruges sjelden, derimod hyppigere Telttage.
Alle foran beskrevne Hængværkskonstruktioner
kan benyttes, idet man istedetfor Hængesøiler af
Træ indfører Hængestænger af rundt Smedejern og
ophæver det udadvirkende Spærretryk ved Træk
baand istedetfor Loftsbjælker, saafremt disse ei skal
belastes.
Konstruktionerne kan variere paa mange for
skjellige Maader. Vi skal i det følgende illustrere
Sagen ved nogle faa Exempler:
1. Fig. 386 fremviser en Tagkonstruktion fra
Utstillingsbygningen i Paris 1878 med Trcekbaand
og Hcengestang.
Fig. 386.
Spændvidden er her kun 4,37 m. Spærrerne
bestaar af 4,5 Xl5cm- Planker. Trækbaandet er
af 11 mm. og Hængestangen af 8 mm. Rundtjern-
2. Fig. 387 viser et Tagværk med tangformet
Hmiébjcellze, Trælzbaand og Hcengestang.
Fig. 387.
Spærrerne samles oventil i en støbt Muffe (et
Kopstykke), der er gjennemboret efter Høiden, saa
den kan optage Hængestangen.
Mønsaasen anbringes ovenpaa Kopstykket. (Se
Fig. 388).
Spærrefoden hviler i en Støbejernssko. (Fig. 389
i Oprids og Fig. 390 i Grundplan).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
