Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Fig. 438.
2. Ved bredere Bygninger maa Spærrerne un
derstøttes ved Strævere. Anvendes kun en Stræver
under hver Spærre (Fig. 439), fremkommer den
saakaldte tyske Tagbinder.
Strækbaandet løftes noget op for at faa Hænge
stangen og Stræverne kortere. Det samme kan
man ogsaa gjøre ved den i Fig. 438 viste Kon
struktion.
Den tyske Tagstol benyttes ikke for større Spænd
vidder end 9,5 m.
3. Ved den engelske Tagbinder, hvoraf er frem
stillet et Exempel i Fig. 440 a, støttes Spærrerne
af flere Strævere og Hængestænger, hvorved en
Fagværkskonstruktion fremkommer.
For Spændvidder op til 12,5 m. bruges 2 Stræ
vere under hver Spærre, for 15,5 m. Spændvidde 3
Strævere og saaledes videre 1 Stræver mere for
hver 3 m. forøget Spændvidde.
Den engelske Tagbinder kan ogsaa anordnes
paa en anden Maade, nemlig saaledes som senere
fremstillet i Fig. 487.
Forskjellen mel!em disse to Konstrutioner er
den, at Diagonalerne helder den modsatte Vei, og
at Kraftpaavirkningen derfor bliver forskjellig.
Naar Diagonalerne nemlig har Heidning fra
Mennet, saaledes som i Fig. 440 a, saa udsættes de
for Tryk og virker som Strævere under Spærrerne,
medens Vertikalerne udsættes for Stræk; men hvis
man derimod lader Diagonalerne helde mod Mønnet,
saaledes som fremstillet i Fig. 487, saa udsættes
de for Stræk. I dette Tilfælde bliver det Vertika
lerne, som paavirkes ved Tryk, og som derfor over
tager Strævernes Rolle.
Det er en gjennemgaaende Regel for alle Tag
konstruktioner af Jern, at naar Diagonalerne er
Mønnet nærmere med sin øvre Ende end med sin
nedre, saa udsættes de for Stræk, og naar de hel
der den modsatte Vei, saa udsættes de for Tryk.
Ved den engelske Tagbinder er den ene Triangel
side altid lodret.
4. Den belgiske Tagbinder (Fig. 440 b) er et
System af Triangler, hvis ene Side altid er lodret
paa Spærren. Denne Triangelside ligger i Tryk og
tjener som Stræver for Spærren, medens den anden
Side, der stiger opad mod Mønnet, ligger i Stræk.
Hvis Tagbinderens nedre Gurte (Strækbaandet)
ikke er horizontal, men brukket, saaledes som vist
i Fig. 440 c, saa anbringes en lodret Hængestang
i Mønnet. Konstruktion en bliver forøvrigt den
samme.
5. Den franske Tagbinder efter Polonceaus Tag
konstruMion har samme Form som foran fremstillet
i Fig. 413 og 431, men det hele Tagværk bestaar
udelukkende af Jern.
Fig. 440 b.
438 skitseret; men denne Konstruktion bruges kun
for Spændvidder op til 7 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
