Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Afdeling: Tagværket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
>
Naar Spærrerne er af Jern, kan Polonceaus
Tagkonstruktion anvendes for større Spændvidder,
end naar de er af Træ.
Saaledes havde man ved Udstillingsbygningen
i Paris i 1878 Polonceaus Tagkonstruktion af Iste
Orden for 26 m. Spændvidde.
Over den store Vognhal paa Orleansbanegaar
den i Paris har man en Polonceaus Tagkonstruktion
af 2den Orden for 50,5 m. Spændvidde. Spærrerne
og Aaserne er her dannede som Gitterbjælker. Af
standen mellem Binderne er 10 m.
Polonceaus Tagkonstruktion anvendes ikke ved
fladere Tåge end H = -r— .4rjO
Aarsagen hertil er den, at Vinkelen mellem de
to Strækbaand ved Mønnet ikke bør være større end
90°, dels af Hensyn til Forbindelsen mellem de
forskjellige Konstruktionsdele, dels af æstetiske
Grunde.
Gaar man ud fra nævnte Vinkel som yderste
Grændse og sætter den Vinkel, som Strækbaandet
ved Spærrefoden danner med Horizonten = 3 °, saa
faar man, at mindste Spærrevinkel bliver 24°, hvil
ken svarer til en Heidning af Spærrerne = 1 paaT>
21/ieller altsaa H = -r— .
4,5
6. Bueformede Tagbindere. Undertiden krum
mer man Spærrerne efter en Parabel- eller Cirkelbue.
De understøttes ved et System af normalt eller
lodret staaende Strævere, hvis nedre Ender forbin
des med Spærrerne ved diagonale Baand. Det Hele
samles ved et Trækbaand, der forbinder Strævernes
nedre Ender med Spærrefoden.
Trækbaandet kan være horizontalt eller hævet.
Undertiden krummes ogsaa det opad, saa at hele
Hovedbinderen faar Form af en Halvmaane. Den
danner da i Virkeligheden en Bjælke.
Fig. 451 viser i skitseret Form Exempel paa
en saadan Tagkonstruktion, der er anvendt over
den store Vognhal paa Banegaarden i E,om for 42 m.
Fig. 451.
Spændvidde med 10 m. Afstand mellem liver af de
halvmaaneformede Hovedbindere.
Stræverne er lodrette og har et korsformet
Tversnit, idet de er sammensatte af 4 Vinkeljern
paa den foran i Fig. 442 viste Maade.
Diagonalbaandene dannes af 2 Vinkeljern. Bjæl
kens Hoved og Fod, eller altsaa Spærren a og Træk
baandet b, bestaar af ~f-Jern.
Fra alle de lodrette Strævere udgaar Aaser,
der har 7 Form, og hvis Hoveder kommer i Niveau
med Spærrens Flange. Aaserne er i Punkterne caf
samme Høide som Stræverne for den bedre Længde
afstivnings Skyld.
De 5 midterste Strævere forlænges opad for at
bære en Lufthætte.
Det er kun 2 af Strævernes 4 Vinkeljern, som
saaledes forlænges.
7. TagværJc tiden direkte Forbindelse mellem
Spærrefødderne.
Dette er en Slags Efterligning af den foran be
skrevne Ardantske Konstruktion af Tagværk uden
Loftsbjælkelag.
Denne Konstruktion af Jerntage hører til de
allernyeste.
a. Et smukt Exempel herpaa fandtes ved Ver
densudstillingen i Paris 1878, hvor Maskinhallen med
35 m. Spændvidde var overtækket saaledes som i
Fig. 452 skitseret.
Afstanden mellem Hovedbinderne beløb sig til
14,5 m., idet Aaserne var Gitterbjælker.
De lodrette Strævere var dannet af 4 Vinkel
jern, Diagonalbaandene af U-Jern. Binderens øvre
og undre Del (a og b) bestod af Plader og Vinkel
jern, saa de havde ~l| |P Form.
Delen b styrkedes ved flere paa hinanden lagte
Plader (—I1 ’IL^.), eftersom man kommer Fod
punktet A nærmere.
Binderens nedre Del krummedes stærkt, saa at den
stod ganske lodret paa Underlaget.
Ved Mønnet var sørget for en
solid Forbindelse ved paalagte, fast
nitede Skjødningsplader.
b. Et andet smukt Exempel har
man fra den store Vognhal ved
Østbanestationen i Kristiania. Den
her anvendte Tagkonstruktion, der
er fremstillet i Fig. 453, er udført
i 1879 og 1880 af Oluf Onsum.
Vognhallen er 125,5 m. lang og
35,77 m. bred. Ved 2 Søilerader deles
Bredden i 3 Dele, nemlig et større
Midtparti, der er 21,33 m. bredt, og 2
Sidepartier, hvert = 7,22 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
