Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Naar Torvtagene lier er sat under Klasse B,
saa er dette maaske mindre korrekt, forsaavidt som
den raa Torv ikke er noget brændbart Materialie,
men tvertimod giver temmelig ildsikre Tåge. Naar
den alligevel sættes i Klasse med Halmtagene, saa
er det nærmest begrundet i, at Torven og Halmen
hører til de saakaldte primitive Tækningsmidler,
der aldrig benyttes i Byerne, men kun enkelte
Steder paa Landet.
Glastagene er sat under Klasse B, fordi Glas
pladerne kan springe itu ved stærk Hede eller ned
faldende Gnister og saaledes danne en ildsfarlig
Tækning, endskjønt de i og for sig selv ikke er
brændbare.
Glasset hører ikke under de almindelige Tæk
ningsmaterialier, men kommer kun til Anvendelse i
specielle Øiemed, og er derfor sat sidst i Rækken.
Tækningsmethoderne varierer tildels meget i de
forskjellige Lande.
Vi skal i det følgende af Hensyn til Pladsen
ikke gaa ind paa nogen udtommende Behandling af
alle mulige Methoder, men kun holde os til de for
vort Land mest passende.
En vigtig Betingelse for et godt Resultat er,
at man benytter øvede Folk ti] at udføre Tæknings
arbeidet; thi selv de bedste Materialier kan give
slette Tåge, naar Arbeidet besørges af ukyndige
Folk eller af Fuskere i Faget.
Man har saaledes mange Exempler paa, at
Skifertage, som hører til de bedste og for vort Land
mest anbefalelsesværdige Tåge, har vist sig utætte
og daarlige, fordi Tækningen er udført paa en feil
agtig Maade.
Bygherrerne har nemlig ofte den Feil at hen
vende sig til Fuskere, der paatager sig Tækningen
for en billigere Pris. Resultatet bliver da hyppig,
at man siden maa ty til de dygtige Folk for at
faa Tækningen aftaget og omlagt paa rigtig Maade,
hvis ikke det hele Hus skal gaa sin snarlige Ruin
imøde paa Grund af et ivtæt Tag.
A. Tækning med ildsikre Materialier.
I. Teglstenstage.
Hertil benyttes Stene af brændt Ler.
Kunsten at tække med Teglsten er meget gam
mel. Udgravningerne i Pompeji har leveret Beviser
for, at man dengang forstod at benytte denne Tæk
ningsmethode, om end paa en anden Maade end nu
tildags.
Det er rimeligt, at man ogsaa i det gamle Ba
bylon, hvor Teglindustrien stod temmelig heit, an
vendte Teglsten til Tagtækning foruden i Mur
wægge.
Det synes ogsaa at fremgaa af det eneste viden
skabelige Værk om Husbygningskunst, som man
har fra Oldtiden, nemlig den romerske Arkitekt
Pollio Vitruvius’s 10 Bind stærke Værk: «De archi
tectura», at det var meget almindeligt paa hans
Tid at tække med Teglsten.
Vitruvius levede og virkede som Bygmester
under Keiserne August og Tiberius, altsaa omtrent
ved vor Tidsregnings Begyndelse.
Man kan adskille mellem tre Hovedformer af
Tagsten, nemlig:
a. de Jcrumme titene,
b. de flade Stene og
c. de falsede Stene.
Af disse tre Hovedformer findes forskjellige
Variationer.
#a. Be krumme Tagstene, der hyppigst anvendes
hos os, har i sit Tversnit enten Formen af et lig
gende S eller af en Halvcirkel.
Af disse benyttes S-Formen til selve Tagflader
nes Tækning, medens de halvcirkelformede Stene
eller de saakaldte Mønnepander bruges til Tæknin
gen af Mønnet og Graderne.
Man har ogsaa i den saakaldte gammeltyske
Tækningsform brugt at tække Tagfladerne med
halvrunde Stene, saaledes som fremstillet i Fig. 514,
men denne Methode er aldeles forkastelig; thi den
falder kostbar og belaster Tagværket meget, idet
de halvrunde Stene veier ca. 30% mere end de
S-formede og tækker ca. 50% mindre Areal. Her
til kommer, at de danner Luftkanaler, der gjør dem
ildsfarlige og uskikkede- for vort Klima.
De hos os brugelige S-formede Tagstene (de saa
kaldte Tagpander), der tilvirkes her i Landet, er
røde af Farve. De er i Gjennemsnit 37 cm. lange
og 26 cm. brede, endskjønt Størrelsen kan variere
noget ved de forskjellige Teglværk, ligesom Krum
ningen kan være lidt større eller mindre. Man kan
derfor paa samme Tagflade ikke godt benytte Stene
fra forskjellige Fabrikanter.
Paa Bagsiden har Stenen oventil en Klak,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
