Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Et Skifertag er noget kostbarere i Anlæg end
et Teglstenstag, men er varigere, tættere og smukkere.
Skiferen belaster ikke Tagværket med saa stor
død Belastning, blæser ikke saa let af, er mere
ildsikker og tiltrænger sjeldnere Separation end
Teglstenstaget.
Et Skifertag er ikke underkastet saadanne Va
riationer i Vægt i vaadt og tørt Veir som et Tegl
stenstag ; thi Skiferne suger ikke Våndet saa meget
til sig som Teglstenene.
Naar man ikke behøver at se for meget paa det
øieblikkelige kontante Udlæg, gjør man klogest i
at tække med Skifer. I Tidens Løb bliver dog
denne af Hensyn til sin store Varighed og ringe
Vedligeholdelsesudgifter den billigste og bedst be
skyttende for Huset.
Man adskiller mellem Lerskifer, Glimmerskifer
og Sandstensskifer. Førstnævnte ansees for den
bedste.
I Farve, Tykkelse, Størrelse og Form varierer
Skiferen meget ved de forskjellige Brudsteder.
Man har norsk, svensk, engelsk, fransk og tysk
Skifer. De tre førstnævnte benyttes her i Landet.
Den engelske er den bedste og tyndeste, men tillige
den kostbareste. Den anvendes meget paa Grund
af sine gode Egenskaber over hele Europa.
Den norske Skifer er imidlertid saa god, at
man ikke behøver at indføre udenlandsk. Den staar
over ’ den svenske.
Der brydes Skifer paa mange Steder her i
Landet, saasom f. Ex. i Valders, Gudbrandsdalen,
Hallingdal, ved Røros, i Stordalen, ved Hammer
fest osv.
Hvilke af disse Sorter man bør benytte, beror
naturligvis paa Byggestedets Beliggenhed med deraf
følgende Transportomkostninger.
Valdersskiferen nærmer sig, hvad Tyndheden
og Smukheden angaar, mest til den engelske.
Den svenske Skifer er temmelig tyk og tung,
men leveres tildels til meget billige Priser.
Samtlige Skifersorter tækkes helst paa Lægter
med Undtagelse af den tyske, der paa Grund af
sin uregelmæssige Form raaa anbringes paa et plant
Bordtag.
Den tyske Tækningsmethode er temmelig van
skelig og ind viklet. Da den ikke bruges her i
Landet, skal vi ei gaa nærmere ind paa den.
Et Skifertag bør ikke være fladere, end at
Høiden er V* af Bygningens Bredde. I Almindelig
hed ligger Forholdet mellem Vs og V*-
Kun naar engelsk Skifer benyttes, kan man
gaa med Fladheden ned til Vb, fordi denne Skifer
er saa glat, at Våndet let løber af, hvortil kommer,
at den engelske Tækning er dobbelt, hvorved man
er sikrere paa at opnaa Tæthed end ved den en
kelte Tækningsmethode.
Under vore klimatiske Forholde er det imidler
tid ikke anbefalelsesværdigt at bruge saa flade Ski
fertage som 1/b. Man bør helst holde sig til V??
ialfald i det Vestenfjeldske og Nordenfjeldske.
Ved Tækning med engelsk Skifer anser man
det for overflødigt at bruge Bordtag under Læg
terne, medmindre man kan være udsat for farlige
Vindstød indenfra Loftet gjennem et aabentstaaende
Vindu.
Ved Tækning med norsk eller svensk Skifer
benyttes derimod som oftest Bordtag.
At spigre Skiferne til Bordtaget uden at bruge
Lægter er ikke at anbefale, thi Bordene kaster og
vrider sig, hvorved Skiferen kommer i Uorden.
Lægterne gjør Skiferen uafhængig af Bordta
gets Bevægelser og giver den et jevnt Leie, saa
Tagfladen bliver ganske plan og smuk at se paa.
Dette viser sig specielt i Solbelysning. Ligger
Stenene. jevnt og glat, saaledes som Tilfældet er,
naar Lægterne er nøiagtig lige tykke, saa vil Lyset
fordele sig jevnt, saa alle Stene ser ligedan ud.
Ved Skifer, lagt paa Bordtag uden Lægter, vil
Ujevnhederne snart vise sig i Solbelysningen, idet
enkelte Stene bliver stærkere belyste end andre.
Derved faar Taget et plettet Udseende, idet nogle
Stene ser lyse og andre mørke ud. En ujevn Tag
flade faar derfor i Solbelysning et stygt Udseende.
Ved Tækning med engelsk Skifer anser man
det for en Fordel ikke at have Bordtag under Læg
terne; thi derved kan en Reparation af Skifertaget
let udføres indenfra Loftet, ligesom man for den
større Tætheds Skyld har let for at stryge Fugerne
med Cementmørtel.
Den største Tæthed opnaaes, naar Skiferpla
derne lægges paa hinanden med Oliekit imellem; thi
derved tættes Fugerne fuldstændig, saa Drivsne ei
kan trænge ind imellem Stenene.
Blandt de forskjellige norske Skifersorter skal
vi specielt omtale den nordenfjeldske og Valdersskiferen.
Førstnævnte leveres i kvadratiske Heller med
32, 40 eller 47 cm. Sidelinie. Tykkelsen er ca.
1 cm.
De lægges paa Taget, saa Spidserne vender
nedad, samt saaledes, at man faar mindst 8 cm.
Overdækning, d. e. de ovenfor liggende Stene skyder
mindst 8 cm. ned forbi Overkanten af de nedenfor
liggende.
’ I Sverige, hvor man ogsaa meget anvender
Stene af kvadratisk Form, nøier man sig undertiden
med 5 cm. Overdækning.
Erfaring viser imidlertid, at dette er for lidet
for vore klimatiske Forholde. Naar Overdækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
