Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
bøiede og to nedadbøiede Falser, der hukes ind i
hverandre, saaledes som Fig. 565 viser.
Fig. 565
I Fig. 566 er fremstillet en af de større Plader
(0,59 og 0,74 m. Sidelængde), i Fig. 567 en af de
mindre.
Fig. 566. Fig. 567.
Pladerne fæstes til Bordtaget ved Heftblik, der
griber over Falserne og spigres til Bordtaget.
blik. Hjørneheftblikket
Fig. 568. er imidlertid fastloddet til
Pladerne. Til hver af de store Plader bruges ialt
5, til de mindre 3 Heftblik.
Tækningen foregaar med stor Hurtighed; thi
da Pladerne leveres fuldt færdige og falsede fra Fa
brikanten, har Tækkeren kun at spigre Heftblikkene
til Bordta,get og huke Pladerne ind i hinanden.
Pladerne kan frit udvide og sammentrække sig.
Da de er smaa, bliver den ved Temperaturforan
dringer fremkaldte Bevægelse for hver Plade übe
tydelig.
Det færdige Tag ligner meget et Skifertag.
Ved Kanterne bruges halve Plader ligedan som
ved Skifertage.
Taget maa være noget steilere ved Losange
tækningen end ved de foran omtalte Zinktæknings
methoder. Høiden helst ikke under 7° af Bygnin
gens Bredde.
Tagbordene bør ikke være bredere end 12 —15
cm. og ligge 2—3 cm. fra hinanden, forat Luften
frit kan spille under Zinktaget.
Losangetækningen er meget at anbefale; den
kan mange Steder konkurrere med Skifertækningen.
Den er blandt andre Steder her i Landet anvendt
paa Akershus Fæstnings Arsenalsbygninger, paa
Victoria Terrasse i Kristiania osv.
Den vil vistnok komme til at fortrænge de
ældre Zinktækningsmethoder, hvis Taget ei er fla
dere end Vs; thi da er det ikke raadeligt at be
nytte den.
Man havde saaledes paa en Del af den nye Bankbygning
i- Kristianssand anvendt Losangetækning paa Tagnader med
Vio Heidning, men maatte ombytte den med Listetækning, da
Taget viste sig utæt paa Grund af dets ringe Heidning.
Man anvender ogsaa firkantede Zinkplader, til
dannede paa den her beskrevne Maade, til Beklæd
ning af Husvægge i veirhaardt Klima.
Af færdig falsede Zinkplader til Tagtækning
leveres i den nyere Tid foruden de kvadratiske og
saa andre Former, nemlig sexkantede {Baillot-Syste
met) og skjælformede ; men da disse kun benyttes
ved Tækning af Mansardtage samt smaa Telt- og
Kegletage, skal vi ikke gaa nærmere ind paa dem.
Tækning med bølgeformede Zinkplader.
Zinkpladerne formes bølgeformige, hvorved de
faar saadan Stivhed, at man kan sløife Bordtaget
og lægge dem paa Lægter.
Methoden benyttes imidlertid aldrig til Beboel
seshuse, hvor man vil have et lunt Loft, men deri
mod til forskjellige Slags Skur, Haller etc. Siden
man har begyndt at tække med Bølgejernblik, bli
ver det imidlertid mere og mere sjeldent, at bølge
formede Zinkplader kommer til Anvendelse.
Bølgerne er 0,g—3,2 cm. høie og l,i—10 cm. brede.
den i Fig. 569 antydede Maade.
Fig. 569.
Fig. 568 viser For-
y£^f=<^//M ’ / men af et saadant Heft-
blik. Hiørneheftblikket
Nedenstaaende Tabel giver en Fortegnelse over de bølge-
formede Zinkplader, der faaes fra de Schlesiske Zinkværker.
Pladernes Pladernes
Profil. Bølgehøide Bølgebredde Længde Bredde i .
mm. mm. færdig Stand
i m.
B 32 11 3,00 1,30
— I^oB
C 32 100 3.00 0,80
D 14 60 1,50 2,67
E 6 20 1,65 2,68
— 1,G5 1,48
Ved Profil E maa anvendes Bordtag.
Pladerne forbindes med hinanden ved egne Heftblik paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
