Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Undertiden sker Forbindelsen ogsaa ved enkelt Overfals
ning (Fig. 570) eller ved Lodning. Isaafald forbindes Pladerne
med Lægterne ved Hjælp af smaa Kroge eller Vinkelbaand,
der spigres til Lægterne, og Hemper, der fastloddes paa Bag
siden af Pladerne (Fig. 571). Man har da kun at huke Hem
perne ind paa Vinkelbaandene. For hver Plade kommer der
tre Vinkelbaand, hvoraf et paa hver Side af Skjødningen
(Sammenlodningen).
Fig. 571
Er Tagværket af Jern, fastloddes paa Undersiden af Pla
derne Heftblik, der griber over Jernaaserne (Fig. 572).
Fig. 572.
Efter Tagets Længderetning forbindes Pladerne med hin
anden ved 5 cm. Overdækning og Sammenlodning. Man maa
sørge for, at der ligger en Lægte under Horizontalfugen.
Afstanden mellern Lægterne kan variere fra 20-90 cm.,
alt efter Bølgefnes Størrelse.
d. Jerntage.
Man kan tække med glatte eller med ’bølgefor
mede Jernplader (corrugated iron).
Sidstnævnte er i Regelen galvaniserede (forzin
kede) og anbringes paa Taget paa Lægter uden
underliggende Bordtag.
De glatte Plader er enten sorte, fortinnede,
forblyede, forniklede, galvaniserede eller emaljerede.
De maa altid anbringes paa Bordtag.
De sorte Plader maa beskyttes mod Rust ved
Oliemaling. Saadan Maling maa fornyes hvert Aar
i Løbet af de første 4—6 Aar. Det første Aar maa
man endog paastryge ny Maling efter 72 Aars For-
Kolderup: Husbygningskunst,
løb. lagttages ikke dette, vil der hurtig rustne
Huller igjennem Pladerne, og Taget bliver utæt
som et Sold.
Ogsaa de fortinnede Plader beskyttes ved Ma
ling; de galvaniserede derimod ikke.
Nutildags kommer sidstnævnte næsten udeluk
kende til Anvendelse, fordi de er de varigste.
Tækningen med glatte Jernplader sker ved
Falsning ligedan som ved Zinktage. Ved Anven
delse af sorte Plader gjøres Falserne dobbelte; ved
de fortinnede Plader derimod kun enkelte. I sidst
nævnte Tilfælde bliver de alle liggende.
De emaljerede Jernplader leveres fra Fabrikan
terne fuldt færdig falsede i kvadratiske Former
ligedan som ved den tidligere omtalte Rudetækning
med Zinkplader.
De bølgeformede, galvaniserede Jernplader leve
res i Handelen dels fra England, dels fra Tyskland,
og skaffer billige, lette og ildsikre Tåge, der lioved
sagelig benyttes over Skur, Jernbanenaller etc,
derimod sjeldnere paa Beboelseshuse.
Varigheden af saadanne Plader er undertiden
ikke stor; thi ved Horten, hvor de anvendtes i stor
Udstrækning, viste det sig, at Pladerne efter 8 å
10 Aars Forløb Lavde faaet en Mængde smaa Hul
ler, saa de blev utætte som et Sold. Disse Huller var
fremkomne ved Rust. Galvaniseringen maa i dette
Tilfælde være udført paa en mangelfuld Maade.
De engelske Plader er som oftest 1,83 m. lange
og 0,69 m. brede og har No. 24; men man kan og
saa faa dem længere og bredere. En Plade af
ovennævnte Dimensioner veier 7,7 kg.
De overdækker hinanden 8 cm.
Tækningen foregaar paa 5 cm. tykke og 8 cm.
brede Lægter, der lægges i en indbyrdes Afstand
fra hinanden fra Midte til Midte = 0,87 m. (under
Forudsætning af, at Pladernes Dimensioner er de
ovenfor anførte). Der kommer da en Lægte paa
Midten af hver Plade og en under den horizontale
Skjødning.
I Udlandet bruger man mest at nitte Pladerne
sammen. Hos os har man derimod fundet det bedst
at iværksætte Forbindelsen paa den i Fig. 573 an
tydede Maade, idet man under Skjeden anbringer
smaa Lægter, 2 cm. tykke og 3 cm. brede, i Ret
ning fra Mønnet til Tagskjægget.
Befæstigelsen sker ved 7 cm. lange, galvanise
rede Skruer. Imellem Skruehovedet og Pladen an
bringes en liden rund galvaniseret Plade eller saa
kaldet Brikke.
Pladerne klemmes fast sammen mod de smaa
Lægter. Man har enkelte Steder undladt at be
nytte saadanne, men det er ikke at anbefale.
Den nyeste ogbedste Form er imidlertid Bølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
