- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
221

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221
Hvert efterfølgende Lag, der altid bestaar af
Flis af fuld Længde, trækkes med sin nedre Ende
16 cm. op, og Kanterne indrettes ved en Planke,
der kan forskyves opover Tagfladen, eftersom Tæk
ningen skrider frem.
Spigerne slaaes ind i Kanterne mellem de to
hinanden noget overdækkende Naboflis i saa lang
Afstand fra nedre Ende, at Spigerhovederne dækkes
af det ovenfor liggende Lag.
Ved Mønnet bøies Flisene over fra begge til
stødende Tagflader og fastholdes ved to i Mønnet
sammenstødende Bord. De høvlede Flis er nemlig
saa bøielige, at dette lader sig gjøre.
Ved Gavlerne anbringes Vindskier.
Det er af stor Vigtighed for Flisenes fremtidige
Varighed at undersøge før Paalægningen, hvilken
Ende af Flisen der skal ligge ned.
Ved Høvlingen bliver nemlig flere Træfibre
overskaarne, og det er da om at gjøre, at Flisene
ligger saaledes paa Taget, at Fibrene gaar med
Vandløbet og ikke imod samme.
Naar man bøier svagt paa Flisen, saa ser man
strax, i hvilken Retning Fibrene gaar.
Lagdes Fibrene imod Vandløbet, saa vilde Vån
det trænge ind imellem disse og hurtig ødelægge
Flisen. Naar de derimod ligger med Vandløbet,
saa skyder Fibrene Våndet fra sig.
Den høvlede Flis er som oftest noget krum.
Man passer da paa at lægge den konvexe Side
opad ved samtlige Lag undtagen det nederste
16 cm. lange Lag, der vender den konkave Side af
Krumningen opad.
Ved «Beitningen» bruger man ogsaa istedetfor
den foran beskrevne Opløsning at opløse 9 1. Salt
og 2 kg. Jern- eller Kobbervitriol i 100 1. Vand og
lade Flisen staa heri i 12 Timer.
Dette sker da som oftest paa den Maade, at
Flisen sættes paa Kant i et Kar, hvori Beitnings
vædsken heldes, indtil den naar omtrent halvveis
op paa Flisen, altsaa ca. 25 cm.
Man sætter ned i Opløsningen den Ende af
Flisen, som skal vende nedad paa Taget, og maa
altsaa paa Forhaand have undersøgt, i hvilken Ret
ning Fibrene gaar.
Den halve Del af Flisen, som ikke impregneres
eller «beites», bliver paa Taget overdækket af de paa
følgende Lag,* idet man erindrer, at kun ca. 1/3 af
Længden er synlig paa Tagfladen.
Naar Solen en Tid har virket paa den «beitede»
Flis, faar denne næsten en sort Farve. Den übei
tede bliver med Tiden graa.
Det er ikke usandsynligt, at det vilde være
fordelagtigt at impregnere Flisen med Asbest, hvor
ved den bliver ildsikker; men da denne Methode
endnu ei har været forsøgt, kan man ikke udtale
nogen bestemt Formening herom.
Forsøg i Udlandet har vist, at naar Træ be
stryges med Asbest, saa brænder det ikke, og det
ligger derfor nær at anstille Forsøg hermed ved
Flisen.
Impregnering med Kobber- eller Jernvitriol gjør
vistnok Flisen mindre let antændelig, men dog ikke
ildsikker, og det kan derfor være risikabelt at an
vende Flisetage paa Beboelseshuse.
Derimod er det fordelagtigt paa Grund af deres
Lethed og Prisbillighed at benytte dem ved Ud
huse, Magasiner, Ishuse og andre Bygninger, hvor
man ikke har Ild.
Den gjennemsnitlige Varighed for et Flisetag
angives af Enkelte at være 20—25 Aar; men den
er sandsynligvis meget større.
Man har ialfald i Solør og Østerdalen ældre
Flisetage, ligesom man fra Sverige har Exempler
paa saadanne Tag, der har staaet 70 å 80 Aar og
fremdeles er i god Stand.
Den kløvede Flis skal forresten holde sig læn
gere end den høvlede.
Et Flisetag bør ikke være fladere, end at Tag
høiden er 1/i af Husets Bredde.
For Steilheden er der derimod ingen Grændse,
idet man godt kan tække Kirketaarne eller endog
lodrette Yægge med Flis.
c. Tækning med Sjingels.
Sjingelen skjæres, som sagt, paa Cirkelsag.
Den gjøres i Regelen 40 cm. lang, 10 cm. bred
og af ulige Tykkelse i Enderne, idet den oventil er
Va cm. og nedentil 1 cm. tyk.
Dette gjøres for at faa Sjingelen til at ligge
tættere paa hinanden paa Taget.
Ved Tækningen med Sjingels er denForskjel at
mærke, at de ikke ligger paa hinanden, men Kant
i Kant ligedan som Skifer.
De underliggende Sjingels skyder 13 cm. frem
foran de overliggende, saa at Tagfladen altsaa bli
ver dækket af 3 Lag Sjingels paa hinanden, lagt i
Forband.
Hvis de nedre Ender afrundes, saa faar Taget
derved et smukkere Udseende.
Afstanden mellem Lægterne er den samme som
Fremspringet, altsaa 13 cm. Af hver Sjingel bliver
synlig paa Taget en Flade = 13 X 10 cm-
Til Tækningen medgaar der 60 Sjingels pr. m 2.
Sjingelen impregneres med Vitriol ligedan som
den kløvede og høvlede Flis; men da den er tyk
kere, maa den staa længere Tid i Opløsningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free