Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Land, men ogsaa andre Steder, som f. Ex. i Alpe
egnene og i Baiern.
I sidstnævnte Land bruges tjæret Papir som Un
derlag for Torven istedetfor Næver.
Bordtaget bliver først tjærebredt og derpaa
strøet Aske, hvorpaa anbringes flere Lag tjæret
Papir. Ovenpaa Papirlagene strøes fin Sand, kvor
efter Torven paalægges.
10. Simple Bordtage.
De simple Bordtage er billige og lette, men
vanskelige at faa tætte samt meget ildsfarlige og
uvarige.
De bruges derfor aldrig paa Beboelsesliuse, men
kun paa Skur eller midlertidige Bygværker.
Man kan anbringe Bordene enten i parallel
Retning med Spærrerne, altsaa løbende fra Mønnet
ned til Tagskjægget, eller i horizontal Retning, d.
e. lodret paa Spærrerne.
Bordtaget kan med andre Ord være enten staa
ende eller liggende. Førstnævnte er det alminde
ligste. Våndet løber da let af, især hvis Bordene
er høvlede. Sidstnævnte kræver et steilere Tag;
thi da det ovenfor liggende Bord maa ligge med
Kanten op paa det nedenfor liggende, bliver Mate
rialvinkelen meget mindre end Tagvinkelen og Vand"
afløbet derved ikke saa let.
En Høvling af Bordene vil ogsaa her hjælpe
til, at Våndet hurtigere løber af.
Det staaende Bordtag dannes hyppigst som
hondragne Over- og Underliggere.
Afstanden mellem Spærrerne kan være 11/I 1/*—
IV2 m. og mellem Rafterne eller Spigerslagene lige
ledes 174-172 m.
Har man et Aasetag, saa slipper man selvføl
gelig at brage Rafter, idet Bordene spigres umid
delbart paa Aaserne.
Istedetfor Over- og Underliggere kan man og
saa lægge Bordene Kant i Kant eller pløie dem
sammen og dække Stødfugen med en List (Fig. 595).
Fig. 595.
Hvis man anbringer smaa Furer eller Indsnit
i Bordene ved Siden af eller under Dæklisten, saa
ledes som vist ved B, C og D, saa vanskeliggjøres
derved Vandets Indtrængen gjennem Stødfugen.
Mønnet tættes ved 2 Bord paa den i Fig. 596
viste Maade. Det ene, som vender mod den mest
Kolderup : Husbygningskunst.
fremherskende Vindside, overdækker det andet ca.
10 cm.
Fig. 596.
Anbringer man i Underfladen af det oversky
dende Bord en Not og i Kanten af det andet en
Fjær, der griber ind i Noten, saa tilveiebringes
derved en bedre Tætked.
Man faar et tættere, men tillige kostbarere
Bordtag, hvis man gjør dette glat og spænder Lær
red over hele Taget. Dette Lærred bestryges med
Tjære, hvori drysses Hammerslag og Sand.
En endnu kostbarere Methode er den saakaldte
Kalfatring; thi da maa Taget tækkes med 7:—9
cm. tykke Planker istedetfor Bord.
Stødfugerne gjøres isaafald kileformede (Fig. 597),
saa at de oventil er 6 mm. brede, medens de neden
til slutter tæt sammen. Plankerne tages saa brede
som muligt for at faa det mindst mulige Antal
Fuger.
M’,
Fig. 597.
I de kileformede Fuger inddrives med en Mei
sel Drev (plukket Taugværk). Dog fyldes ikke hele
Fugen hermed; men man lader tilbage ca. 6 mm.
Dybde, der fyldes med smeltet Beg.
Inden denne Beg er stivnet, anbringes ovenpaa
langs Fugen en 9 cm. bred Strimmel af Seildug
eller tykt Lærred, der spigres fast til Plankerne
paa begge Sider af Fugen og overstryges med Beg.
Derpaa bliver hele Tagfladen indsmurt med
Tjære, hvori er smeltet en Del Beg, og be-
strøet med Hammerslag eller Sand.
Tjærestrygningen og Sandstrøningen
maa gjentages næste Aar og derpaa hvert
2det eller 3die Aar, alt efter Bygningens mere eller
mindre udsatte Beliggenhed.
Til Bordtagets og1 Listernes Paaspigring anven
des helst Spiger med runde Hoveder, da disse bedre
hindrer Våndet i at trænge ind i Spigerhullerne.
Vil man være rigtig omhyggelig, saa kan Ho_
vederne indvikles med Drev, og Spigerne dyppes i
Olie eller Tjære, førend de slaaes ind. De maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
