Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
optager tillige det Slagregn, som maatte trænge
ned imellem Stødfugerne.
Fig. 609. Fig. 610
Denne Anbringelsesmaade er meget almindelig
i England.
Ved det i Fig. 602 fremstillede Profil anvendes
ogsaa Svedevandsrender, f. Ex. som i Fig. 611.
Undertiden bruger man ogsaa at profilere selve
Jernsprossen, saa at den kan tjene til Bortledning
af Svedevandet og det muligvis indtrængende Over
vand. Fig. Cl 2viser et Exempel herpaa.
Fig. 611. Fig. 612.
Der varieres forøvrigt paa mange forskjellige
Maader, som vi her ikke skal gaa nærmere ind paa.
Man anvender enten Uæst Glas eller støbt Glas
til Tagtækningen.
Førstnævnte forekommer ikke i Handelen i tyk
kere Plader end 6 mm.
Sættes Sprosseafstanden i cm. = x, Glastykkelsen i cm"
— h og den valgte Sikkerhedskoefficient for Glasset = n, saa
kan Dimensionerne beregnes efter følgende Formler, idet man
gaar ud fra en Totalbelastning i vertikal Retning mod Glas
pladerne == 200 kg. pr. m 2: (I Tyskland regner man i Rege
len kun 120 kg. pr. m 2for Glastage").
a. For støbt Glas:
b For blæ s t Glas:
Er Glaspladernes Længde i cm. — 1 og n, som foran
nævnt, den valgte Sikkerhedskoefficient, saa kan man regne, at
der pr.- 100 m 2Tagflade aarlig gaar itu følgende Antal ro2 Glas :
Heraf sees, at det er ufordelagtigt at bruge
længere Grlasplader end 1 m.
Jo større Sikkerhedskoefficienten vælges, desto
mindre bliver Vedligeholdelsesudgifterne, medens
Anlægsudgifterne voxer, og omvendt.
Den fordelagtigste Værdi for n er den, hvor
Summen af Anlægs- og Vedligeholdelsesudgifterne
bliver et Minimum.
Tagrender og Nedløbsrør.
Hvis Tagvandet havde frit Fald ned fra Tag
skjægget, vilde Vinden drive Våndet ind mod Vægge,
Vinduer etc. og gjøre disse fugtige, hvorved Huset
vilde lide Skade. Selv om Vinden ikke direkte drev
Tagvandet ind paa Væggene, saa vilde dog disse
fugtes rundt Sokkelen, idet de nedfaldende Draaber
delvis springer tilbage fra Brolægningen ind paa
Væggen.
For at forebygge disse Ulemper, samler man
Tagvandet i liggende Render under Tagskjægget.
Fra disse ledes det videre ned gjennem vertikale
Nedløbsrør og føres væk, saa Væggene ikke fugtes.
De liggende Render eller de saakaldte Samle
render forarbeides i Regelen af ZinJc No. 12 eller 13.
Galvaniserede Jernplader ansees for endnu bedre,
men de koster mere. I den nyere Tid forekommer
ogsaa meget i Handelen Støbejernsrender. Hos os
er dog Zinkrenderne de almindeligste.
Paa Landet bruges hyppig Render af Træ. De
forarbeides da bedst af fedt Furutømmer, der ud
hules og afrundes.
I Byerne er Trærender forbudte, da de er ilds
farlige.
Samlerendens Tversnit har Form af en Halv
cirkel. Størrelsen maa rette sig efter Tagfladernes
Areal, idet Renderne maa være tilstrækkelig store
til at kunne optage al den Vandmasse, som under
voldsomme Regnskyl løber ned langs Taget.
Bredden oventil varierer i Almindelighed fra
12—18 cm. Dybden er B—l2 cm.
Renderne ligger ikke aldeles horizontale, men
har et svagt Fald til Siden af 1 paa 100 å 1 paa
200, forat Våndet ei skal blive staaende stille, men
ledes bort til Nedløbsrenderne.
I Almindelighed ligger Samlerendens høieste
Punkt midt paa Bygningen med Fald til begge
Sider.
For Udseendets Skyld bør Rendens hele Fald
ikke overstige 4 cm. Er nu Faldet 1 cm. paa V/2
x= y 3 . 88,9 h
f*
h== 0,0112 . V n . x
Yl
i/T
x = V . (48, 4h + 20)
h = 0,0207 . -J- . X -f- 0,413
q =I — -i- 0,5] .1, naar ler under 1 m. , og
q = |— -f- O^J . P for Værdier af 1 over 1 m .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
