Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Afdeling: Tagtækningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
v
>
»
Den store Snemasse faar nemlig ofte ikke Tid
til at smelte væk fra Renden i Tøveir, førend der
paanyt indtræder Frostveir, og Massen forvandles
til Is, der fylder en stor Del af R enden, saa Tag
vandet senere flømmer over.
Konstruktionen synes saaledes at frembyde flere
Fordele ; men den er endnu saa ny, at man ikke
har synderlig Erfaring om den.
Nedløbsrørene gjøres af Zink eller galvaniseret
Jern og har i Almindelighed en Diameter lig 10—
13. cm. Man regner 1—1,2 cm2 Tversnit af Nedløbs
rør pr. m2 af Tagfladens Horizontalprojektion.
De føres lodret ned langs Væggen og ud over
Sokkelen, hvor de ender i et skraat udadgaaende Knæ.
Undertiden stikkes de ned i Kloakrør, hvori
gjennem Tagvandet føres bort underjordisk gjennem
en Kloakledning. (Se herom nærmere under den
senere Behandling af Vand- og Kloakledninger).
Nedløbsrørene bør ikke bøies i Vinkler udenom
Gesimser eller andre Fremspring paa Væggen, men
føres ret ned igjennem disse.
De bør ikke indmures i Væggen; thi om der
fremkommer en Lækage, vil Våndet skade Væggen,
og man kan ikke komme til for at reparere dem-
Vil man skjule Nedløbsrørene i Væggen, saa
maa de ialfald anbringes paa dennes Indside, saa
de ligger frostfrit.
At Rørene føres lodret ned uden skarpe Vink
ler eller stærke Bøininger, er navnlig i vort kolde
Klima af stor Vigtighed; thi Bøiningerne vil gjerne
sætte sig fulde af Is.
For at forebygge Ising er det ligeledes fordel
agtigt ikke at gjøre Nedløbsrøret for trangt.
Røret fastholdes til Væggen ved Hjælp af kap
selformede Jernbaand, fæstede til en Stift, der drives
ind i Murfugen eller i Træværket.
Det omsluttende Baand kan have en af de i
Fig. 617, 618, 619 eller 620 antydede Former.
Fig. 617. Fig. 618. Fig. 619.
Af disse er de to sidstnævnte de heldigste;
thi Ringen kan ved Fig. 619 aabnes om et Hængsel,
saa Røret er let at tåge ud ved forefaldende Re
parationer. Foran holdes den sammen ved en Skrue
med Møttrik. Ved Fig. 620 er Ringen delt i to
Dele, der kan skrues sammen. Stiften er fæstet til
den bagre Halvdel.
Forat ikke Nedløbsrøret skal glide, fastloddes
til samme en Zinknæse, der hviler paa Ringen. (Se
Fig. 621, hvor a betegner Zinknæsen).
Fig. 621Fig. 620.
Den indbyrdes Afstand mellem hver Ring bør
ikke være over 3 m.
Oventil, hvor Nedløbsrøret støder sammen med
Samlerenden, bør det have en tragtformig Udvid
ning for bedre at sluge Våndet.
Det er godt at dække Aabningen med en Jern
rist, forat ikke Stenstykker, Blade etc. skal kom
me ned i Røret og frembringe en Forstoppelse i
samme. Denne Forsigtighedsregel er især at anbe
fale, naar der er mange høie Træer i Nærheden af
Huset.
Paa Landet bruger man undertiden kun Samle
render og ikke Nedløbsrør, idet man lader Våndet
fra Samlerenden strømme ud gjennem et Par skraat
udadgaaende korte Bliktuder.
Dette er en meget ilde anvendt Besparelse;
thi Væggene undgaar neppe derved af og til at
blive fugtede af Tagvandet. Det er kun at «spare
paa Skillingen og lade Daleren gaa», noget, som man
desværre altfor hyppig gjør i Husbygningskunsten.
Nedløbsrørene mispryder en Bygning. Man
søger derfor at anordne dem saa lidet fremtrædende
som muligt.
Danner Bygningens Grundplan ikke blot udad
gaaende, men ogsaa indadgaaende Vinkler, saa an
bringes som Regel altid Nedløbsrørene i inderste
Krog af Vinkelen.
Ved Pragtbygninger bruger man istedetfor de
underhængende Samlerender at lægge disse ovenpaa
og ned i Hovedgesimsen, saa de ikke sees nedenfra.
Man maa da anvende megen Omhu paa Forar-
beidelsen af E-enderne, forat der ikke skal opstaa
Lækager, saa Våndet trænger ned i Murværket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
