- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
236

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 1. Døre og Porte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236
I større Værelser ber alle Døre vandre ind;
ikke en ud og en anden ind.
En Dør i en Melleravæg (Tvervæg) bør aab
nes til Lyset.
9. For udvendige Døre bestemmer Kristiania Byg
ningslovs § 18, at de ikke maa slåa udåd mod
Gade eller offentlig Plads, for ikke at hindre
Trafikken.
TJndtagelser fra denne Regel gjøres for Byg
ninger, bestemte til at optage en større Men
neskemasse, saasom Kirker, Theatre, Koncert
sale, Forsamlingslokaler og deslige.
Paa saadanne Steder er det absolut nødven
digt, at Dørene kan aabnes udåd ; thi ellers
kan det i Ildebrandstilfælde, eller naar Panik
opstaar, let indtræffe, at man ikke kan faa
Dørene op, fordi Menneskemassen trænger paa
indenfra.
Man har i vort Land et sørgeligt Exempel
herpaa fra Grue Kirkes Brand.
En anden Ting, som ogsaa er nødvendigt at
passe paa ved den Slags Lokaler, er, at der er
et stort Antal Udgangsdøre, hvorfra man kan
komme direkte ud i det Frie.
Ringtheatrets Brand i Wien kan i saa Hen
seende tjene som et afskrækkende Exempel.
Paa Udhusbygninger gjøres Dørene i Regelen
til at aabnes udåd.
Dørenes Bredde retter sig efter Lokalets Be-
stemmelse.
Man maa herunder ikke alene tåge* Hensyn til
den daglige Trafik, men ogsaa til Flytninger, og
derfor paase, at Dørene gjøres saavidt rummelige,
at man bekvemt kan bringe Møbler ind og ud.
Kristiania Bygningslovs § 40 bestemmer, at
Hovedindgangen til en Bygning ikke maa være
smalere end 1,1 m. i Lyset (indvendig i Karmen),
og Indkjørselsporte, som foran nævnt, ikke under
1,9 m. brede og 2,2 m. høie.
Ved enkelte Døre i Beboelsesværelser er Bred’
den i Lyset i Gjennemsnit 0,9—1,0 m. og Høiden
2,2—2,3 m. De mindste Døre (til smaa Kammere,
Alkover etc.) er 0,7 m. brede og 2m. høie. En en
kelt Dørs Bredde overstiger aldrig 17* m. og dens
Høide ikke 2,6 m.
Dobbelte Døre for Selskabsværelser er i Rege
len 17*—1,5 m. brede og 2,6—2,8 m. høie. Ved
større Sale kan Dørbredden gaa op til 1,5 å 2,0 m.
ved smaa Fjøsdøre 0,9—1,1 m.
» Ladedøre (for Indkjørsel af Korn
og Hø) 2,8-4,0 »
» Vognskurdøre 2,5 »
» Indkjørselsporte 2,5—3,5 »
Dørens Høide er i Regelen lidt mere end det
dobbelte af Bredden.
Kaldes Høiden h og Bredden b (begge Maal i
Lyset, d. e. indvendig i Karmen), saa ser det bedst
Høiden vil da blive lig Diagonalen i en Fir
kant, hvis Side er det dobbelte af Bredden. Naar
man maalér udvendig paa Gerikterne, saa vil Høi
den blive det dobbelte af Bredden.
Forøvrigt vil Høiden ogsaa væsentlig rette sig
efter Værelsernes Høide.
Man bør derhos passe paa at lade alle Døre i
samme Værelse have samme Høide for Udseendets
Skyld.
Ved meget brede Døre er det ikke sagt, at
Pladsen tillader saa stor Høide, som ovennævnte
Regel angiver.
Mindre Dørhøide end 2,0 m. bør aldrig anven
des; thi ellers kan man komme til at støde Hove
det mod Dørkarmen.
Da samtlige ovenfor angivneMaal gjælderDør
aabningernes Størrelse i Lyset, saa maa Aabningen
i Væggen være saa meget større som Karmens Tyk
kelse plus det Spillerum, som er imellem denne og
Murvæggen.
Ved almindelige Døre kan begge Karmtykkelser
og Fugerne tilsammen i Gjennemsnit beløbe sig til
16—17 cm. Skal saaledes f. Ex. Døren være 1 m.
bred, saa bliver Muraabningens Bredde 1,16 å 1,17 m.
Med Hensyn til Træmaterialiernés Beskaffenhed
i en Dør, saa er det af Vigtighed at vælge tørre
og gode Sager.
Indeholder Trævirket mange Kvister eller vredne
Fibre, er det uheldigt.
Naar det er fuldmodent, malment, tørt og ret
voxet, er det mindst udsat for senere Kastning,
Krybning og Udsvælning.
Forat Limingen skal holde, er det absolut
nødvendigt, at Materialierne er tørre.
Som oftest er det Gran eller Furu, man vælger.
Undertiden anvendes ogsaa Eg, især ved udvendige
Døre.
I luxuriøst udstyrede Huse kommer ogsaa kost
barere Træsorter, som Mahogni, Cedertræ, Ahorn,
Pitchpine etc. til Anvendelse. Disse Træsorter
benyttes da som et tyndt Belæg udenpaa Gran eller
Furu og bliver polerede.
» udvendige Hovedindgangsdøre . . 1,5—2,0 »
osv.
ud, at li : b = 2XA :1.
red
» .
i Kjokkendøre er I
Spiskammerdøre
BredIdlen 1,0—1,2 rn.
0,8—0,9 »
» smaa Tapetdøre 0,7-0,9 »
» Privetdøre . . 0,75—0,9 »
»
»
Bryggerkusdøre
Stalddøre - ••
1,0—1,2 »
1,2—2,0 »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free