Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 1. Døre og Porte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
For at give Døren et smukkere Udseende, bliver
i Regelen Ramtræerne profilerede paa den indad
mod Fyldningerne vendende Side. Ofte paasættes
løse Lister for at gjøre Profileringen rigere.
Det er kun ved de allertarveligste Fyldnings
døre, at ingen Profileringer anvendes. (Fig. 647).
Dette kaldes Stenfagon.
Naar Ramtræerne profileres
saaledes, som i Fig. 648 vist, saa jpifp
to*l at ingen Del af Profileringen ptjø
01 har større Tykkelse end Ram- fwA
|ɧ træet, kalder man det den halv- vfåB
jj franske Methode. W x
a betegner i Figuren Ram- 11
1 1 træet, b Fyldningen. Sidstnævnte |i|
affaces langs Kanterne, saa den §A^
’danner en tyndFjær, der griber
ind i den i Ramtræet udhøvlede Fig. 648.
Not.
Fjæren rækker ikke ind helt til Notens Bund,
forat der kan blive Spilleram for Fyldningens frie
Udvidelse.
Man maa passe paa ikke at profilere stærkere,
end at der bliver fornøden Trætykkelse tilovers paa
hver Side af Noten.
Affacingens Bredde x er gjerne s—B5—8 cm. No
tens Dybde 1,3—1,8 cm. Spillerummet ved Bunden
mindst 0,7 cm.
Profileringen bestaar af Rundstaffe, Hulkiler og
Platter og kaldes med en fælles Benævnelse Keling.
En løst paasat profileret List kaldes en Kellist.
Forat Profileringens Bredde skal
blive større og Døren derved se
rigere ud, paasættes meget ofte saa-
lilillp danne Lister ved a—a Fig. 649. Li-
WÆfø sterne limes og stiftes eller fastskrues
til Ramtræet.
Ved Døre, som kun er synlige fra
den ene Side, idet de fører ind til et
übeboet Rum (et Spiskammer og lig-
. nende), nøier man sig undertiden med
kun at profilere den ene Side af Ram-
træet, medens Bagsiden og Fyldningerne danner
en glat Flade (se Fig. 650).
Fig. 650.
Naar Profileringen er tykkere end Ramtræet
og bestaar af en Kellist, der er indsat med Fjær i
Ramtræet og griber med Not omkring Fyldningen,
saa kalder man det den liélfranslce Methode (se Fig.
Kolderup : Ilusbygningskunst.
651, hvor a betegner Ramtræet, b Kellisten og c
Fyldningen).
En anden meget almindelig be
nyttet Konstruktionsmethode er frem
stillet i Fig. 652. Ramtræet er her
tiden Keling, og Fyldningen griber paa
sædvanlig Maade med Fjær ind i
Noten, hvorefter der paa hver Side
anbringes Kellister, der fæstes til
Ramtræet (ikke til Fyldningen).
Endelig har man de saakaldte
overskudte Fyldninger (Fig. 653), hvor
Fyldningen omtrent har samme Tyk
Fi» 661 kelse som Ramtræet
Fig. 652.
Denne Konstruktion anvendes mest
ved Yderdøre og Porte, hvor man øn-
sker stor Soliditet.
Begge Sider af en Dør med over-
skudte Fyldninger kommer til at se
forskjellig ud, idet Fyldningerne paa
den ene Side træder tilbage, medens
lA^^* de paa den anden Side springer frem
Fig. 653. foran Ramtræerne.
Ved store Døre og Porte bruger man ogsaa
ofte at forene to til tre Ramstykker med hinanden
for derved at faa større Styrke og mindre Fyldnin
ger. Fig. 654, 655 og 656 viser Exempler herpaa.
Fig. 656.Fig. 655.Fig. 654.
Heraf har Fig. 654 overskudte Fyldninger, de to
andre derimod almindelig indskudte.
De sammensatte Ramstykker kan have ens eller
forskjellig Tykkelse.
De almindelig indskudte Fyldninger bestaar for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
