Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 2. Vinduer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Naar et Vindu fra Be
gyndelsen af ei er kon
strueret som dobbelt, saa
kan man som enNødhjælp
skrue tynde Lister paa
Fig. 745.
Vinduets Udforinger og imod disse sætte et indre
løst Vindu uden Karm. Dette tages da væk om
Sommeren. Denne Anordning er imidlertid kun at
anse som en Nødhjælp. Ved alle bedre Vaanings
huse burde man übetinget fra Begyndelsen af kon
struere alle Vinduer som dobbelte.
For at tætte Vindusfalserne har man iUdlandet
forsøgt flere Slags patenterede Methoder med ind
lagte Strimler af præpareret Filt, Kautschuk o. s. v.;
men ingen af disse har vist sig at være synderlig
praktiske i Længden, og vi skal derfor her ikke
gaa nærmere ind paa denne Sag.
Smaa Fuger eller Spillerum i Falserne kan
ikke undgaaes; thi Træet udvider sig og trækker
sig sammen under forskjellige Fugtigheds- og Tem
peraturforholde.
Fugerne maa være saa store, at der er Plads
til Træets Udvidelse; thi ellers kan man ikkefaa
Vinduet op og igjen.
d. Skyvevinduer.
Heraf håves tre forskjellige Konstruktioner.
Enten kan den nedre Halvdel af Vinduet skyves
opad bag den øvre. Dette kaldes Guillotinvinduer-
Eller Hammerne kan skyves tilside ind i Falser i
Væggen. De benævnes da engelske Vinduer. Eller
den nedre Halvdel af Vinduet kan skyves nedad i
en Fals i Vindusbrystningen.
Ingen af disse Konstruktioner passer for vort
Klima, og vi anser det derfor for overflødigt at gaa
ind paa nogen nærmere Beskrivelse heraf.
Sagen er nemlig den, at alle Slags Skyve
vinduer gjør det koldt og trækfuldt i Værelset,
fordi man ei faar den fornødne tætte Tilslutning.
Der maa nemlig være et tilstrækkeligt Spillerum,
forat Bevægelsen skal kunne foregaa med nogen
Lethed.
Vinduerne har den Fordel at være lidet iveien
og kræve faa Beslagdele; men Utætheden er
en overveiende Hindring for deres Anvendelse
hos os.
det indre Vindus øvre
Ramtræer.
Naar de indre Rammer
lukkes, støder Listen b
mod Stifterne a, og Ham
merne kan da trykkes fast
mod hinanden uden at bøie
sig indad.
De blev i sin Tid meget brugte, specielt i
Kristianssand ; men man finder dem ikke i nye
Huse.
En anden Ulempe ved dem er ogsaa den, at
de klaprer i Vinden paa Grund af ovennævnte
Spillerum.
e. Vippevinduer.
Saadanne anvendes undertiden i Fjøse, Priveter
og andre Steder, hvor en hyppig Ventilation gjen
nem Vinduer finder Sted.
De bevæges om en horizontal Axe omtrent paa
Midten af Vinduet. Fig. 746 fremstiller et saadant.
Karmen b staar i Lod og er
i nærværende Exempel støt-
tet mod en massiv Vindus-
indfatning a (af huggen Gra
nit eller Sandsten). Vindus
rammen staar derimod i skråa
Retning, idet den oventil
slaar an imod Karmens indre
Kant og nedentil imod dens
ydre.
Ved Hjælp af en Snor
eller en Stang er Vinduet
let at dreie om den horizon
tale Axe d.
Den varme Luft vil da
strømme ud oventil og frisk
Luft ind gjennem nedre Halv
del af Vinduet, saaledes som
antydet ved Pile paa Teg
ningen.
Fig. 746.
Omdreiningsaxen bør ligge lidt over Midten,
saa Vinduet falder igjen af sig selv, naar man
slipper løs Snoren.
Ved trerammede Vinduer efter Fig. 708 kan
det være meget hensigtsmæssigt at lade det øverste
Vindu bevæge sig indad om horizontale Hængsler,
der er fæstede til Krydsposten.
Man faar ved Vinduets Aabning en kraftig
Luftning, og den indstrømmende kolde Luft ledes
ind i saa stor Høide og i skråa Retning op under
Taget, at den ei generer.
Det er heldigst ved saadanne Klapvinduer at
anvende Stierlins patenterede selvadbnende og selv
luMeende Ventilations-Vindusbeslag (Fig. 747 og 748).
Ved at løseKjæden fra Stilleren aabnerLaasen
og Vinduet sig samtidig. Det kan sættes fast i
alle Stillinger indtil 45 Grader. Ønsker man atter
at lukke Vinduet, saa har man kun at trække i
Snoren og fæste den til Stilleren.
Man bør helst benytte det selvlukkende Beslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
