Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 3. Trapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
3. Trapper,
I. Om Trapper i sin Almincleligliecl.
Trapperne tilveiebringer Forbindelse mellem de
forskjellige Etager i et Hus samt mellem dette og
det ydre Terræn.
De faar ulige Benævnelser efter Beliggenheden,
Øiemedet, Materialiernes Beskaffenhed, Konstruk
tionen og Formen.
Efter Beliggenheden adskiller man saaledes
mellem: udvendige Trapper og
indvendige do.
Sidstnævnte inddeles efter sit Øiemed i:
Hovedtrapper,
KjøMentrapper,
JBitrapper,
Loftstrapper og
Kjældertrapper.
Materialiernes Beskaffenhed nødvendiggjør en
Adskillelse mellem:
Trætrapper,
Jerntrapper
(Støbejernstrapper)
(Smedejernstrapper)
og Stentrapper
(Murstenstrapper)
(Granittrapper)
(Marrnortrapper)
(Ceinenttrapper) o s. v.
samt mellem:
brændbare Trapper og
ildsihre do.
Til sidstnævnte regnes Jern- og Stentrapper
Efter Konstruktionen faar man:
tinderstøttede Trapper,
fritliggende eller fritsvævende do.,
Trapper med indslmdte Trin,
indstemte Trapper,
opsadlede do. (Sadéltrapper) og
Blohtrinstrapper.
Endelig har man Formen, der kan være høist
forskjellig og i Grundplanen vise sig som retliniet,
vinkelformet eller krumliniet (oval eller cirkulær).
Disse Former giver Anledning til følgende Be
nævnelser :
rette Trapper,
brudte do. eller Vindeltrapper (Repostrapper),
Svingtrapper og
Vindeltrapper
(Spindeltrapper)
(Spiraltrapper).
Man adskiller ogsaa med Hensyn til Formen
mellem :
Trapper med et Løb og
do. med to eller flere do. (Repostrapper).
Til sidstnævnte hører Vinkeltrapperne, der kan
være toløbs, treløbs o. s. v.
Hvert Løb er adskilt ved en Hvileplads eller
Repos.
Man har ogsaa under denne Gruppe de saa
kaldte Dobbelttrapper, der bestaar i en bredere
Trappe, som deler sig i to smalere Sideløb.
De rette Trapper kan undertiden have en Repos,
naar de indeholder mange Trin. Man regner nem
lig, at hvert Trappeløb ikke bør indeholde mere
end 15 Trin; thi de bliver ellers trættende at gaa i
og tillige farlige, idet et Fald i Trappen medfører,
at man styrter helt ned.
De krumliniede Trapper (Svingtrapper ogVindel
trapper) indeholder i Regelen af Hensyn til sin
Konstruktion en uafbrudt Række af Trin (altsaa
1 Løb) fra den ene Etage til den anden.
Et Fald i saadanne Trapper kan derfor ofte
medføre meget übehagelige Følger.
Repostrapper ansees altid for de sikreste og
bekvemineste. De bør fortrinsvis anvendes i
Bygninger, hvor der er stor Trafik, f. Ex. i Skoler
etc. De fordrer imidlertid stor Plads.
I private Beboelseshuse nødsages man ofte af
Mangel paa Plads til at anvende etløbs Trapper
og blandt disse da især Svingtrapperne.
De rette Trapper benyttes i Regelen kun som
Kjælder- og Loftstrapper samt i Magazinbygninger.
De fordrer for stor Plads efter Længden for at
kunne faa Anvendelse mellem de forskjellige Etager
i et Yaaningshus.
Fig. 750—762 fremstiller ovennævnte forskjel
lige Trappeformer i G-rundrids.
Fig. 750 er en ret Trappe i et Løb og Fig. 751
en saadan med Repos. Paa samtlige Figurer er
med Pile antydet den Vei, man stiger opad Trappen.
Fig. 750. Fig. 761.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
