Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 3. Trapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
Fig. 752 er en toløbs Vinkeltrappe, hvor Bryd
ningen er 180° og Løbene altsaa parallele med
hinanden i Grundplanen. Fig. 753 er en toløbs
Vinkeltrappe, hvor det ene Løb danner en Vinkel
paa 90° med det andet. Begge disse har 1 Repos.
Fig. 754 er en treløbs Vinkeltrappe med 2 Repoer
og Fig. 755 en fireløbs do. med 3 Repoer.
Fig. 756 og 757 er Dobbelttrapper. Hvert
Sideløb har en Bredde, der er lidt større end Halv
parten af det fælles Hovedløbs; thi det er jo ikke
3ikkert, at Menneskemassen deler sig netop i to
lige Strømme til hver Side. I Fig. 757 er hvert
Sideløb en Vinkeltrappe med 1 Repos.
Fig. 758 og 759 er Svingtrapper, den første
med 180°, den sidste med 90° Sving. Disse svarer
altsaa til de toløbs Vinkeltrapper med denForskjel,
at der kommer Vindeltrin istedetfor Repoer i
Hjørnerne.
I Fig. 752 er Indfatningsmuren tegnet med
skarpe Hjørner, men den kan selvfølgelig ogsaa
være rund, saaledes som antydet paa Figuren
med en punkteret Linie. Det samme gjælder for
Fig. 758.
I Fig. 760, 761 og 762 er fremstillet enkelte
Exempler paa Vindeltrapper. Naar en saadan
Trappe i Midten har en Søile eller Spindel, hvori
Trinene indfældes, benævnes den Spindeltrappe
(Fig. 761). Er Rummet i Midten aabent (dannende
en Cirkel), kaldes Trappen en Spiraltrappe.
Omfatningsmuren er i Fig. 761 og 762 tegnet
rund; men den kan ogsaa godt være firkantet, otte
kantet eller af andre Former.
Undertiden er ogsaa Vindel trapperne fritstaa
ende, uden at den ydre Vange støtter sig til
en Mur.
De her angivne Former gjælder for indvendige
Trapper. De udvendige kan være rette eller for
mede paa andre Maader, som vi senere skal vise
under den specielle Behandling af disse Trapper.
En Trappe bestaar i Almindelighed af Trin,
Vanger’ og RæTcværh (Gelænder). Der findes vistnok
ogsaa Trapper uden Vanger og uden Rækværk;
men det er kun Undtagelser, som vi her ikke skal
omtale i den almindelige Oversigt, men siden spe
cielt behandle.
Trinene kan enten være tildannede af et kom
pakt Stykke (en huggen Sten eller en udskaaret
Træstamme) og kaldes da JBldktrin, eller de kan
være sammensatte af to Dele, hvoraf den horizon
tale, hvorpaa Foden sættes, benævnes Indtrinet,
Fladtrinet eller Trinplanken, og den vertikale, der
tjener til Trinplankens Afstivning og til Fore
byggelse af Indsyn nedenfra, kaldes Stødbrettet
(eller Stosbrettet).
Kolderup : Husbygningskunst.
Ved simple Trapper (Loftstrapper og Kjælder
trapper etc.) kan Stødbrettet undertiden mangle,
saa Trinet altsaa kun bestaar af Trinplanken.
Vangerne understøtter Trinene i begge Ender
og bestaar ved Trætrapper af tykke Planker, der
er stillede paa Høikant, og hvori Trinene enten
indfældes (ved de indstemte Trapper) eller fæstes
ovenpaa (ved de opsadlede Trapper). I sidstnævnte
Tilfælde maa der indskjæres trappeformige Indhak
i Vangens Overkant.
Rækværket bestaar af tre Dele, nemlig Haand
taget, Mæglerne og Balustrene.
Mæglerne er de tykke, lodrette Stændere, hvori
Haandtaget indtappes ved nedre og øvre Ende af
hvert Trappeløb, medens Balustrene bestaar af de
tynde Stændere, som med korte Mellemrum under
støtter Haandtaget.
De er firkantede eller runde og da som oftest
dreiede med mere eller mindre rigt udstyrede
Profiler. De bestaar af Træ eller Metal, under
tiden ogsaa af Glas, og kan i væsentlig Grad bi
drage til at give Trappen et smukt Udseende.
De almindeligste Regler for Trappers Anord
ning i borgerlige Bygninger er følgende :
1. Hovedtrappen, bør være saa nær Indgangen,
at den falder i Øinene, strax man kommer ind,
saa man ikke behøver at gaa og lede efter
den.
2. Den maa have tilstrækkelig Rummelighed i
Grundplanen, saa den tillader en bekvem Op
og Nedstigning. Tåger man liden Plads efter
Længden, saa bliver Trappen steil, og er der
liden Plads efter Bredden, bliver den smal.
3. Den maa have fornøden Styrke til at bære
den permanente og tilfældige Belastning.
4. Nedenfor og ovenfor Trappen maa der være
en fri Plads af mindst samme Bredde som
denne.
5. Trappen bør saavidt muligt undgaa at over-
skjære Vinduer, Døre og Gange.
6. Den maa have tilstrækkeligt Lys, der enten
kan falde ind gjennem Vinduer i den Væg,
som indeslutter Trappen, eller ovenfra. Sidst
nævnte bliver Tilfældet med Trapper, der fører
op i Midten af en Bygning.
7. Den bør være muligst ildsikker.
De tre sidste Fordringer opnaaes bedst ved
at lægge Trappen i en egen Trappebygning uden
paa Huset.
Forat en Trappe skal være bekvem at gaa i,
maa der være et bestemt Forhold mellem Trinenes
Høide og Bredde.
Høiden o (Fig. 763) fra Oversiden af det ene
Fladtrin til Oversiden af det andet, benævnes Op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
