Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 3. Trapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Fig. 819.
Den elliptiske Spi
raltrappe er meget
værre at bygge end
den cirkulære, fordi
Fig. 820.
Vangerne fordrer
mange forskjellige Skabloner, medens man ved den
cirkulære kan bruge en eneste Skablon for alle
Krumstykker og Vangestykker.
Man gjør ofte ved cirkulære Spiraltrapper
Diameteren af den indre Aabning (den hule Spindel)
kun 0,4—0,6 m. ; men Trappen bliver da ikke videre
bekvem at gaa i.
Det er at anbefale ikke at gjøre Aabningen
mindre end med 1,5 m. Diameter. Hvert Trin kan
da i sin smaleste Ende faa en Bredde af 10—15
cm., hvorved Trappen bliver betydelig lettere at
bestige.
Diameteren er forøvrigt let at beregne.
Vil man f. Ex. have en halvcirkelformig Spiral
trappe med 24 Trin, og man ønsker, at hvert Ind
trin nærmest Ydervangen ikke maa have mindre
Bredde end 13 cm., saa bliver Halvcirkelens Om
kreds (Periferi) altsaa
Nu er, som bekjendt, en Cirkels Omkreds:
U = d .n, altsaa Halvcirkelen :
Den hule Spindels Diameter skal altsaa være
2 m. Skal nu Trappens Bredde være f. Ex. 1,5 m.,
saa maa hele Trapperummets Diameter være
tillige tjener som
Rækværk. Vangen
afrundes da paa Over
kanten som etHaand
tag.
111. Jerntrappex*.
Jernet har i de sidste Decennier faaet en ud
strakt Anvendelse i Husbygningskunsten og da ikke
mindst som Material for Trapper.
Hvad sidstnævnte Egenskab angaar, saa staar
vistnok Jerntrapperne noget tilbage for Sten-, Beton-,
Monier- og Cementtrapper, der senere skal nærmere
omtales; thi dersom Jernet bliver rødglødende, saa
taber det saa meget i Bæreevne, at Trappen kan
styrte ned.
Hertil skal imidlertid emærkes, at hvis der
i et Trapperum skulde optræde saa stærk Varme,
at Trappen kunde blive rødglødende, saa vilde det
være umuligt at passere, et saadant Rum. Det er
derhos lidet tænkeligt, at der i vore Trapperum,
der ved Bygningsloven er paabudte ild sikre, kan
komme til at udvikle sig saadanHede, som ovenfor
antydet.
Af disse Grunde kan man derfor regne Jern
trapperne som ildsikre ; men det burde ikke som nu
være tilladt at anvende Indtrin af Træ; thi derved
reduceres Ildsikkerheden.
Disse Trætrin skal vistnok ifølge Bygnings
loven have et helt Underlag af Jernplader, men de
er alligevel lidet anbefalelsesværdige. Det vil
rimeligvis heller ikke vare saa længe, førend Loven
helt forbyder deres Anvendelse.
Man kan selvfølgelig forøge Jerntrappernes Ild
sikkerhed ved at benytte Rabitz ildfaste Masse,
saaledes som tidligere omtalt under Etageadskillel
ser af Jern (Side 81) og flere andre Steder; men
det maa af ovennævnte Grunde ansees som over
flødigt at gribe til et saadant Middel, ialfald ved
Smedejernstrapper, medens det derimod, i Tilfælde
der anvendes Støbejernstrapper, vilde være heldigt
at beskytte saadanne ved Rabitz-Massen, fordi
Støbejernet ved svagere Opvarmning og derpaa
følgende Oversprøitning med koldt Vand har let
for at springe.
Istedetfor Rabitz-Massen kan ogsaa Puds af
Gibs eller Cement anvendes for at gjøre Jerntrapper
fuldt ildsikre.
For at faa Pudsen eller Rabitz-Massen anbragt
indflettes Trappevangerne med Staaltraad, hvorhos
man under Trappen spænder et Staaltraadnet.
Dette fæstes til tynde Jernstænger, hvilke hviler
i smaa Jernhager, der nites til Bagsiden af Op
trinene (Stødbretterne).
Omhandlede Metalnet og Fletning tjener som
=13 . 24 = 312 cm. = 3,12 m.
i/2 U = A^- = 3,12 m.
„ . .. , 3,12. 2 3,12. 2 o
Følgelig: d= — = \ = ca. 2m.
= (2.1,5) + 2,0 = 5,0 m.
Hertil egner det sig fortrinligt, ikke alene fordi
det med Lethed kan tildannes i alle mulige Former
men ogsaa paa Grund af dets store Bæreevne,
Varighed og Ildsikkerhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
