Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 3. Trapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
fritliggende, eller fordi man kun har mindre Stene
til sin Disposition, eller endelig fordi Bygnings
stilen kan kræve det.
Det er hovedsagelig kun toløbs eller flereløbs
Vinkeltrapper, der underhvælves.
Det er forbundet med meget større Vanskelig
heder at slåa Hvælvinger under Sving- eller Vindel
trapper, hvorfor saadanne Konstruktioner sjelden
bringes til Udførelse.
De forskjellige Former af Hvælv og Buer og
Maaden, hvorpaa disse udføres, behandles særskilt
i Bygningsteknologien og skal derfor ikke her be
skrives.
En Trappe, som kun fører gjennem 1 Etage, er
meget lettere at underhvælve end en, som skal gaa
gjennem flere; thi man kan i førstnævnte Tilfælde
betjene sig af Spindelmure, hvorimod Hvælvingerne
støtter sig, og som afsluttes under Trinene, medens
en Spindelmur, skulde føres gjennem flere
Etager, vilde se styg ud og hindre Trappens Be
lysning.
Man maa derfor, naar en underhvælvet Trappe
skal føres gjennem flere Etager, anvende Pillarer
og Buer inellem disse som Understøttelse for
Hvælvingerne.
Kamperlinierne for samtlige fra en Pillar ud
gaaende Buer maa altid ligge i samme horizontale
Plan.
De Buer, som ligger under Repoerne, er derfor
enten fulde eller flade, alt eftersom de stigende
Buer under Løbene er anordnede.
Pillarernes Tykkelse afhænger selvfølgelig af
Buernes Bredde.
I gamle Dage brugte man meget -brede Buer.
I den nyere Tid gjør man dem imidlertid ikke
bredere end 11/»I1/» Sten for 2,4—3 m. brede Trapper.
Anvendes Portland-Cement, kan Buebredden
endog indskrænkes til 1 Sten.
Repoerne underhvælves i Regelen ved Kryds
hvælv, der afsluttes af Gurtbuer, som understøttes
af Pillastre eller Konsoler, der er mere rum
besparende.
Ofte anvendes ogsaa Kappehvælv, flade Kloster
hvælv eller den bøhmiske Kappe.
Disse Hvælvformer benyttes ogsaa under
Trappeløbene.
Det stigende Kappehvælv er lettest at udføre.
Bruges stigende Krydshvælv, saa er Gurtbuer
nødvendige; men det er ikke altid, at disse lader
sig anvende.
Hvælvingerne behøver kun at have en Sten
tykkelse lig 7* Sten, naar almindelig Kalkmørtel
benyttes. Pilhøiden er ca. 7io af Spændvidden.
Bruges Cement, saa kan endog 7* Stens
Hvælvinger (Stenene paa Fladen) tillades ved
Spændvidder indtil 3 m., ligesom Pilhøiden isaafald
ogsaa kan gjøres mindre.
Fig. 877 viser Exempel paa Snit gjennera en
Vinkeltrappe med to Hjørnerepoer. Under Trappe
løbet er i dette Exempel slaaet et fladt Kloster
hvælv og under Repoerne bøhmiske Kapper.
Fig. 877.
Istedetfor at lade Hvælvene, saaledes som i
det foregaaende er antaget, spænde efter Trappe
breddens Retning, hvilket betinger Anlæg af sti
gende Gurtbuer, kan man lade dem spænde efter
Trappeløbets Retning, altsaa med Repoerne som
Vederlag.
I sidstnævnte Tilfælde falder Gurtbuerne under
Trappeløbet bort, medens Gurtbuer ved Repoerne
tjener som Vederlag.
Under Repoerne kan man i dette Tilfælde slåa
almindelige Kappehvælv, bøhmiske Kapper eller
flade Klosterhvælv og under Trappeløbet en stigende
Kappe i Stikbueform, saaledes at Pilhøiden bliver
10—20 cm. paa hver løbende Meters Spændvidde.
Naar Trappen ikke er over 1,8 m. bred, er V2
Stens Hvælv tilstrækkeligt ; men er den bredere,
bør Hvælvene i Midten og Siderne erholde en Gurt
forstærkning paa V2 Sten.
Fig. 878.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
