Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
Anordningen beror altsaa paa Gulvets Øiemed,
Traiikens Art og Størrelse, de Fordringer, man
stiller til Elegance, Tæthed, Ildsikkerhed, Fugtig
hedsforholde o. s. v.
Med Hensyn til Materialiets Beskaffenhed kan
man adskille mellem tre Hovedklasser af Gulve,
nemlig:
I. Trægulve.
11. Stengulve.
111. Estrikgulve
Disse kan atter inddeles i Underafdelinger paa
følgende Maade:
I. Trægulve:
a. Almindelige Planke- og Bordgulve.
b. Wienergulve.
c. Parketgulve.
d. Patentgulve.
e. Kiibbegulve eller Træbrolægning.
11. Stengulve:
a. Gulve af kunstig Sten:
a. Murstensgulve.
b. Flisegulve (Gulve af brændte Fliser og
af Cementfliser).
(3. Gulve af naturlig Sten
c. Simple Hellegulve.
d. Elegante Stengulve (Marmorgulve etc).
e. Brolægning (Stensætning).
111. Estrikgulve:
a. Stampede Lergulve (Ler-Estrik).
b. Beton-Gulve (Cement-Estrik).
c. Asfalt-Gulve (Asfalt-Estrik).
d. Gibs-Estrik-Gulve.
e. Kalkmørtel-Estrik-Gulve («Terrazzo»).
Ved Estrik forstaar man i det hele taget en
blød Masse, der efter en bestemt Behandlings
methode og en Tids Forløb stivner og bliver saa
haard og fast, at den kan benyttes som Gulv
material.
De almindelige Fordringer, man stiller til
Gulve, er, at de skal være horizontale, jevne og
tætte.
Der forekommer dog ogsaa Tilfælde, hvor man
forlanger skråa Gulve. Dette sker da i Regelen
for at lede Fugtighed væk i en bestemt Retning.
Hensigten med Tætheden kan dels være at
hindre Fugtighed i at trænge igjennem, dels at
forebygge, at der kommer Støv ind i Værelset fra
Fylden i Stubbeloftet.
Vandtæthed faar man, naar Gulvmaterialet
danner en sammenhængende Masse uden Fuger og
er af den Beskaffenhed, at det taaler Fugtighed.
Dette er Tilfældet med Beton- og Asfaltgulve.
Dog kan ogsaa Stengulve blive vandtætte, naar
Fugerne er fyldte med Cement eller Asfalt.
Efter disse almindelige Bemærkninger skal vi
gaa over til en speciel Behandling af ovennævnte
forskjellige Slags Gulve.
I. Trægulve
a. Almindelige Planke- og Bordgulve.
Disse er hos os de sædvanligste i Beboelses
værelser.
Man bruger i Regelen 5 cm. tykke, høvlede
Planker, undertiden ogsaa 4 cm. tykke Bord. For
øvrigt kan der forekomme baade større og mindre
Tykkelser, end her angivet. Forholdet er i saa
Henseende betinget af Afstanden mellem Gulv
bjælkerne samt af Traiikens og Belastningens
Størrelse.
For Beboelsesværelser varierer Plankernes Tyk
kelse mellem Vie—V2O af Afstanden mellem Gulv
bjælkerne fra Midte til Midte. Da denne i Regelen
ligger mellem Grændserne 0,8—1,0 m., saa sees, at
hertil svarer 5 cm. tykke Planker, idet 1/i6 XBO =
5 cm. og V2O X 100 = 5 cm.
Ved Magasiner, hvor man skal opbevare tunge
Varer, kan der blive Spørgsmaal om at gjøre Gulv
plankernes Tykkelse = Vn> af Afstanden mellem
Midten af Bjælkerne, medens man ved lidet be
nyttede Rum kan gaa ned til V25.
Plankerne eller Bordene kan sammenføies paa
4 forskjellige Maader, nemlig:
1. Ved stumpt Sammenstød, d. e. Kant i Kant uden
Forbindelse (Fig. 909). (Gulvlægning med glat-
kantede Planker).
x-:
-//
Fig. 909.
2. Ved Sammenpløining (Fig. 910), idet hver Planke
faar en Not i den ene Kant og en Fjær i den
anden (Gulvlægning med pløiede Planker).
Fig. 910.
3. Ved Sammenpløining med løs Fjær (Fig. 911),
idet Plankerne forsynes med Not i begge
Kanter, og Forbindelsen iværksættes med en
løs Fjær, der passer i Noten. Denne løse Fjær,
som altsaa danner en tynd List, bør helst for
arbeides af en haardere og stærkere Træsort.
Fig. 911.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
