Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Grundmuren paa modsatte Sider, saa man faar
Gjennemtræk.
Om Vinteren kan disse Huller tillukkes, saa
det ikke bliver for koldt under Gulvet. Paa denne
Aarstid trives ikke Soppen, saa der ingen Risiko
er ved at tillukke Hullerne.
Man maa selvfølgelig for at hindre Sopudvik
ling fjerne al Madjord samt alle vegetabilske eller
animalske Stoffe under Gulvet og istedet fylde paa
med ren, jordfri (helst udglødet) Sand eller Kul
pulver, Kokspulver, ren Lere o. s. v.
Er Jordbunden fugtig, saa bør der under Til
farerne anbringes et mindst 10 cm. tykt Lag Beton.
Ovenpaa denne pudses med Cement eller Asfalt,
hvorpaa Tilfarerne lægges direkte ned paa Cementen
eller Asfalten.
Man kan fylde mellem dem med ren, skarp
Sand eller, hvis Rummet er tomt, tilveiebringe en
Luftcirkulation enten ved den ydre Luft, der
strømmer ind gjennem Huller i G-rundmuren, eller,
for at gjøre G-ulvet lunere, ved Værelsets Luft,
der gaar ned under Gulvet gjennem et Par Huller
i Fodpanelingen eller i Gulvet, strømmer langs
under dette og ind ien Pibe. Man maa isaafald
sørge for, at de forskjellige Rum mellem Tilfarerne
sættes i Forbindelse med hinanden ved Aabninger
i disse.
Man bruger ogsaa undertiden at sløife Til
farerne og lægge Gulvplankerne direkte ned i den
bløde Asfalt, ovenpaa Betonlaget. Fugerne mellem
Fig. 921.
Plankerne tildannes da helst saaledes, som frem
stillet i Fig. 921.
Er Rummet underhvælvet, saa lægges Til
farerne direkte ovenpaa Hvælvingerne, og Mellem
rummene fyldes med ren, skarp Sand.
b. Wienergulve.
Det eiendommelige ved disse Gulve er, at Bor
dene ikke fæstes lodret paa Bjælkerne, men i
45 Graders Vinkel mod samme og i symmetrisk af
vexlende Retninger (Fig. 922).
Afstanden mellem Bjælkerne eller Tilfarerne
maa da være nøiagtig lige stor. Er ikke dette
Tilfældet, saa anbringes et Blindgulv af simple
Bord under Wienergulvet.
Man anvender i Regelen tynde og smale Mate
rialier i saadanne Gulve, nemlig IV2 cm. tykke og
Fig. 922.
10—13 cm. brede Bord, helst af Eg; men der kan
selvfølgelig ogsaa bruges Gran- eller Furubord.
De enkelte Bord forbindes med hinanden enten
ved Pløining, ved Falsning eller ved Smig, d. e.
Kant i Kant med skråa Sammenstødsflader (Fig. 923).
Fig. 923.
I sidstnævnte Tilfælde slaaes den ene Spiger ned i
den skråa Flade, saa den bliver usynlig, og den
anden paa sædvanlig Maade ovenfra.
c. Parketgulve.
I elegante Bygninger anbringes Parketgulve.
Saadanne finder man hyppig i Beboelseshuse i Ud
landet, f. Ex. i Wien, hvor de bruges næsten over
alt, selv i øverste Etage i mere tarvelige Huse.
Hos os er de mere sjeldne, da de naturligvis er
kostbarere end almindelige Gulve.
De gjøres altid dobbelte, idet man først an
bringer et Undergulv eller Blindgulv. Dette lægges
paa sædvanlig Maade af høvlede, pløiede Planker
som et almindeligt Gulv. Materialierne maa være
meget tørre.
Ovenpaa Blindgulvet kommer det egentlige
Parketgulv, der sammensættes af smaa kvadratiske
Tavler, de saakaldte Parkettavier. Disse er sjelden
større end 40 cm. lalfald overskrider Sidelængden al
drig 75 cm. De kan tildannes paa forskjellige Maader:
Man brugte tidligere me
get at sammensætte Parket
tavlerne af Ramtræer og
Fyldninger, saaledes som
antydet i Fig. 924, idet
man først dannede en kva
dratisk Ramme af 4 lige
lange Ramtræer, der forene
des i Hjørnerne ved Giring.
Denne Ramme blev ved toFig. 924.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
