Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
i>
<
f
<
etc, som er af stor Indflydelse, og som vi nedenfor
nærmere skal paavise.
Man begyndte først at anvende korte Træ
kubber eller Stokender, som man tildannede poly
gonale (hyppigst firkantede eller sexkantede), og
som man stillede paa høi Kant ved Siden af hin
anden direkte paa Undergrunden uden Fundament;
men dette viste sig at være en meget daarlig
Methode.
Brolægningen blev nemlig snart ujevn og var
af liden Varighed; thi Mangelen paa Fundament
bevirkede, at enkelte Kubber trykkedes dybere ned
end andre af Trafiken, hvorhos Yten (Jeten) i
Kubberne sledes hurtigere væk og raadnede snarere
op end den malmne Ved (Malmen) i Midten af
Træet.
Man opgav derfor snart Tanken om at bruge
Kubber.
Istedetfor saadanne benyttes i den nyere Tid
udelukkende Blokke eller Klodser, som skjæres af
malmne Planker.
Det almindeligste er at anvende 8 cm. tykke
og 23—24 cm. brede Planker, der afkappes i 16 cm.
lange Stykker. (Længden varierer forøvrigt i for
skjellige Byer fra 8 til 18 cm.). Paa denne Maade
faar man den Størrelse og Form af Blokkene, som
har vist sig at være den hensigtsmæssigste og
bedste.
De Træsorter, som har været mest anvendte,
er Furu- og Cypressearter, Pitchpine ogYellowpine
fra Amerika, norsk og svensk Furu, Gran samt
Bøgetræ, Eg, Alm og Ask.
Det almindeligste er Furu.
De haarde Træsorter, Bøg, Eg o. s. v., er vist
nok varigere, men da de danner en glat Brolægning
og slides ujevnt (mere i Kanterne end i Midten),
saa foretrækker man blødere Træ, der slides jevnt
og er meget behageligere for Kjørende. Paa
dette ruller Vognhjulene næsten lydløst, især paa
Grantræ.
Den anden store Forbedring, som man har ind
ført ved Træbrolægningen efter de første Forsøg,
er den, at man nu altid anvender et fast Funda
ment under Blokkene.
Det almindeligste er et Cement-JBetonlag af
16—20 cm. Tykkelse. Betonen er i dette Tilfælde
som oftest dannet af 1 Del Cement, 6 Dele Grus
og 8 Dele Puksten.
Man har ogsaa forsøgt Træfundament, tildannet
paa forskjellige andre Maader. Saaledes har man
enten anvendt to krydsende Lag 2,5 cm. tykke
Bord eller kun et Bordlag ovenpaa et tyndt Beton
underlag eller endelig Sviller og Planker, idet man
nemlig først har nedgravet i Grunden Sviller, saa
deres Overflade laa jevnt med Jordens Overflade
og i en indbyrdes Afstand fra hinanden af 1,3—1,8
m., hvorefter man ovenpaa samme har fæstet 5 cm.
tykke Planker med 1 ,3 cm. Mellemrum mellem hver;
men ingen af disse Træfundamenteringsmethoder
har ført til heldige Resultater, hvorfor man nu~
tildags næsten udelukkende holder sig til Beton
fundamentet som det bedste.
I Stalde, Portrum, Vognskur m. m. dannes
Fundamentet ofte kun af et 15—20 cm. tykt Lag
Sand eller Grus, der stampes fast; men i Gaderne
bør man benytte Betonfundament, der ikke alene
har den Fordel at danne et urokkeligt fast Under
lag, saa den ene Træblok ikke kan presses dybere
ned end den anden, men som ogsaa beskytter Træet
godt mod Jordfugtigheden, hvorved Varigheden
bliver større.
Ovennævnte to Forbedringer (Blokkenes Til
dannelse af Planker og Anvendelsen af Betonfunda
ment) betegner de væsentligste Fremskridt i Træ
brolægningskunsten i den senere Tid.
Med Hensyn til Blokkenes Behandling før An
vendelsen, saa har denne været noget forskjellig,
idet man enkelte Steder har benyttet dem i natur
lig Tilstand uden nogen Neddypning eller Impreg
nering, medens man de fleste Steder pleier at dyppe
dem ned i en kreosotholdig Vædske og derefter
lade dem ligge en Tid til Tørring. Andre bruger
at dyppe dem ned i en varm Blanding af Harpix
og Tjære, umiddelbart førend de sættes paa sin
Plads i Kjørebanen, medens enkelte har impregneret
Blokkene fuldstændig med Zinkchlorid under 7 å 8
Atmosfærers Tryk.
Mange anser imidlertid en saadan fuldstændig
Impregnering som overflødig; thi Blokkene vil i
de fleste Tilfælde slides ud ved Færdselen, førend
de faar Tid til at raadne. Impregneringen med
fører imidlertid andre Fordele eller forebygger
visse Ulemper, som vi senere nærmere skal
paapege.
Nogen bestemt Tid for Varigheden er vanske
lig at angive; thi denne er afhængig af Trafikfor
holdene, Gadens eller Pladsens Beliggenhed, Heste
skoenes Beskaffenhed, Arbeidets Udførelse og flere
andre Omstændigheder, som nærmere vil fremgaa
af efterfølgende Beskrivelse.
I Paris opgiver man Varigheden til 6 å 7 Aar;
men man tror ved hensigtsmæssige Foranstaltninger
at skulle kunne forlænge den til den dobbelte Tid.
Man har lagt Mærke til, at Slitagen i de stærkest
befærdede Gader i Gjennemsnit har været ca. 1 cm.
pr. Aar.
I Forbindelse hermed kan anføres, at man i
Paris sætter Varigheden af en Stenbrolægning i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
