Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
imod Bordurstenene, saa at disse endog kan trykkes
ind mod Fortougene.
Sprøitningen kommer deraf, at Træblokkene
efter nogle Aars Forløb faar en svampagtig Over
flade, hvorved Træfibrene med Begjærlighed suger
til sig Vand. Naar nu et tungt Vognhjul ruller
hen over den fugtige Brolægning og trykker sammen
Træfibrene, saa kan Sølevandet presses høit tilveirs.
Man harExempler paa, at Brolægningen paa denne
Maade har sprøitet Vand op paa Vinduerne i 2den
Etage.
De nordiske Træsorter har i denne Henseende
vist sig uheldigere end de amerikanske. Pitchpine
pleier saaledes ikke at sprøite i de første 5 Aar.
Man kan imidlertid undgaa disse Ulemper ved
at impregnere Træet.
Med Hensyn til de nærmere Detaljer ved selve
Brolægningsarbeidets Udførelse, da er at mærke, at
man har forsøgt mange forskjellige Fremgangs
maader. .
En af de mest anbefalelsesværdige Methoder er
følgende:
Undergrunden afplaneres og stampes, om for
nødent, hvorefter man ovenpaa samme anbringer
foran omtalte 16—20 cm. tykke Betonlag af 1 Del
Cement, 6 Dele Singels (grov Grus) og 8 Dele
Puksten. I den øverste Del af Betonlaget anvendes
finere Grus.
Betonlaget afrundes paa Overfladen nøiagtig
efter den færdige Gades Tverprofil, altsaa bue
formet (rue bombée) med en Ophøining eller Pil i
Midten, der ved Træbrolægning passende kan sættes
Fig. 929.
til Vso—Vso af Kjørebanens Bredde, altsaa p =
750—Vso b (Fig. 929).
For at faa Bueformen nøiagtig frem trækker
man en Mal langs Overfladen. Malen kan glide
paa 8 cm. X I>6 cm- Træribber, der lægges efter
Kjørebanens Længderetning med ca. 2 m. Mellem
rum mellem hver Ribbe, maalt tversover Gaden.
Saasnart Betonen er nogenlunde stivnet, tages disse
Ribber op, og Fordybningerne efter dem gjenfyldes
med Beton.
Man lader nu Betonfundamentet staa et Par
Døgn og blive fast, førend man begynder at sætte
ned Træblokkene, der er tildannede og behandlede
saaledes, som foran beskrevet.
Blokkene kan sættes direkte ned paa Beton
fundamentet; men det ansees i Almindelighed som
bedre først at anbringe et ca. 17* cm. tykt Lag
Kolderup : Husbygningskunst,
Asfalt ovenpaa samme og sætte Blokkene ned heri,
førend Asfalten er stivnet.
Istedetfor dette Asfaltlag kan man ogsaa dyppe
Blokkene til ca. Halvparten af deres Høide ned i
en varm Blanding af Asfalt og Tjære, førend de
sættes paa sin Plads.
Enkelte Steder, som f. Ex. i Amsterdam, har
man brugt at anbringe et 2 å 3 cm. tykt Sand
lag ovenpaa Betonfundamentet som Underlag for
Blokkene.
Disse stilles med Endeveden opad og saa
ledes, at ingen fortløbende Fuge findes i Gadens
Længderetning.
I denne’ Retning sørger man for at faa et godt
Forband.
Tversover Graden gaar derimod alle Fuger i en
Linie, lodret paa Gadens Længderetning.
Fig. 930.
Anordningen bliver følgelig, som vist i Grund
plan Fig. 930, hvor Gadens Længderetning er an
givet ved en Pil.
Naar Blokkene, som foran nævnt, er 8 cm.
tykke, 24 cm. brede og 16 cm. lange, saa bliver
altsaa Afstanden mellem de Fuger, der staar
lodrette paa Gadens Længderetning (Afstanden
mellem Raderne) = 8 cm., Afstanden mellem Fugerne
den anden Vei inden hver Ead = 24 cm. og Træ
brolægningens Tykkelse = 16 cm.
Fugerne eller Mellemrummene mellem hver Rad
gjøres = 1 cm. og mellem hver Blok i Raden
= 0,7 cm.
For at faa Raderne nøiagtig retliniede og
Fugerne = 1 cm., saa anbringes mellem hver
Rad 8 cm. brede og 1 cm. tykke Træribber, der
tages væk igjen, naar et Stykke Brolægning er
færdig lagt.
Naar dette er gjort, saa fyldes Fugerne indtil
5 å 6 cm. Høide over Fundamentet med en varm
Asfaltblanding, der kan sammensættes af 1 Vægts
del Asfalt, 7i4 Vægtsdel Asfalttjære og 7s Vægts
del Kridt.
Naar denne Asfaltblanding er størknet efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
