- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
315

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

315
i
Fordybningen fyldes med Beg og Tjære under Arbeidet
med Blokkenes Opstilling.
Den øverste Del af Fugeme ovenfor a fyldes med
Cementmørtel.
Methoden er anvendt i London og Paris før 1881.
5. Hamburger Jalousiefabriks Methode bestaar i Anvendelsen
af Bøgetræsklodse, der impregneres med Zinkchlorid under
stærkt Tryk (7 å 8 Atmosfærer).
Klodsene dyppes i en varm Harpixblanding, førend
de opstilles, dog ikke i sin Helhed, men i 6 cm. Dybde.
Deres Længde (Brolægningens Tykkelse) er kun 8 cm.
De øverste 2 cm. af Fugerue fyldes med Cementmørtel.
Fordelene ved Klodsenes Dypning i Harpix er, at man
faar en vandtæt Brolægning og derved en Beskyttelse mod
Zinkchloridens Udvaskning, hvorhos Klodsene fæster sig
godt til Fundamentet og til hinanden indbyrdes.
Ulemperne ved Anvendelsen af haardt Træ er tidligere
omtalt.
6. Norriss Methode. Ved denne anvendes det tidligere om
talte Træfundament, bestaaende af to Lag 2,5 cm. Bord i
krydsende Lag (a, b Fig. 935).
Fig. 935.
Træklodsene sættes imellem 2 cm. brede Lister c, der
spigres tvers over Bordgulvet lodret paa Gadens Længde
retning. Fugerne mellem JRaderne bliver altsaa 2 cm.
Den Del af Fugerne, som er ovenfor Listerne, fyldes
først med fin Sand og derpaa med flyelende Tjære.
Bordfundamentet anbringes i Kegelen ovenpaa gammel
Makadamisering.
7. Carey’s Methode er den billigste af.alle, men tillige den
mindst solide; thi ved denne anvendes intet andet Funda
ment end et 5 cm. tykt Sandlag.
11. Stengulve.
a. Gulve af kunstig Sten.
a. Murstensgulve.
Murstensgulve anvendes meget iKjældere, Bryg
gerhuse, Vaskerier, Meierier, Biyggerier, Brænderier,
Fjøse o. s. v., kort sagt overalt, hvor der er Fug
tighed, hvor Gulvet kan være udsat for stærk Sli.
tage og Stød, og hvor man ønsker at opnaa Ild
sikkerhed.
Man bør benytte meget haardbrændte Mursten
eller helst Klinkere til Gulve. Almindelig Mursten
af Kvalitet No. 2 eller 3 har paa Grund af den
mindre stærke Brænding for liden Modstandskraft
til, at de med Fordel skal kunne bruges til Gulve,
hvor der er stærk Slitage og megen Fugtighed.
De vigtigste Betingelser for, at man skal kunne
faa et godt Murstensgulv, er, foruden Stenens Be
skaffenhed, tillige, at de enkelte Stene har en god
-Understøttelse og lægges i ordentligt Forband med
hinanden, samt at Fugerne er gjenfyldte med et
vandstandsende Materialie (Cement eller Asfalt),
hvis man vil have et vandtæt Gulv.
Forinden selve Gulvlægningen begynder, maa
Grunden planeres, saa den bliver horizontal, samt
stampes fast, hvorefter man ovenpaa samme som
Underlag for Murstensgulvet anbringer et 10—15
cm. tykt Lag ren, skarp Sand.
Denne fugtes og stampes, saa den bliver fast,
hvorhos man med Retholt og Vaterpas undersøger,
at Overfladen bliver horizontal.
Ovenpaa dette Sandlag kan nu Gulvet lægges
paa flere forskjellige Maader:
De solideste og bedste Murstensgulve erholdes,
naar man anbringer et Fladskifte (Stene paa Flasken
ved Siden af hinanden i Forband) og ovenpaa dette
et Rulleskifte (Stene paa Kant), saa at Gulvet alt
saa kommer til at beståa af to Lag Mursten.
Det underste Lag, Skikt eller Skifte, kan lægges
direkte paa Sandunderlaget, idet man paaser, at
hver enkelt Sten ligger kompakt an imod dette over
alt, og at Gulvets Overflade bliver horizontal.
Fugerne fyldes med Sand, der fugtes med Vand,
saa den lægger sig kompakt sammen. Dette sker
bedst paa den Maade, at man strør Sand over
Gulvet og skuffer den frem og tilbage, saa den
falder ned i Fugerne, hvorefter Gulvet oversprøites
med Vand, der bevirker, at Sandmassen pakker sig
tæt sammen. Derefter anbringes paanyt paa samme
Maade Sand og Vand, indtil Fugerne er fuldstændig
fyldte.
Naar nu det første Murstensskikt (Fladskiftet)
paa denne Maade er færdigt, strør man et tyndt
Lag fin Sand over hele Gulvet, hvorefter 2det Skifte
(Rulleskiftet) anbringes.
Det er bedre at have et tyndt Sandlag imellem
begge Skifter end at lade disse direkte berøre hin
anden, idet man derved sikrer det øverste Skifte
en bedre Understøttelse, saa ingen Sten noget Sted
bliver liggende hult.
Naar Gulvet skal være vandtæt, saa maa det
øverste Skiftes Fuger fyldes med Cement.
Dette kan ske paa to Maader: Enten breder
man Mørtelen ud over Sandlaget og fylder Fugerne
under selve Muringen, hvilket er den bedste Me
thode, eller ogsaa lægger man Stenene først tørt
ved Siden af hinanden, hvorefter Gulvet overgydes
med en tynd, cementblandet Kalkvelling, der træn
ger ned imellem og fylder Fugerne.
Et Murstensgulv, lagt paa denne Maade, først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free