Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 4. Gulve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
men det er heldigere at vente i 8 Dage, hvis
man kan.
Asfalten anbringes paa Betonlaget i opliedet,
pulverformig Tilstand. Den opvarmes til en Tempe
ratur af 120—130° C, idet den først pulveriseres
og bringes ind i en Cylinder, der kan dreies
rundt om en horizontal Axe under Opvarmning
nedenfra.
Den varme, pulveriserede Asfalt kjøres i store
Vogne hen til den Gade, som skal asfalteres,
og udbredes over denne i et Lag, der er 2/s
tykkere, end det i færdig komprimeret Stand skal
være.
Da man i Almindelighed forlanger en Tykkelse
af 4—6 cm. (hyppigst 4 cm.) af det færdige Asfalt
lag i Kjørebanen, saa bliver altsaa den varme,
pulveriserede Asfalt at udbrede iet 572 —BaA8aA cm.
(hyppigst sx/25x/2 cm.) tykt Lag.
Aarsagen til, at man i Regelen holder sig til
den mindste af de her angivne Tykkelser, er den,
at det er vanskeligt at faa Laget godt komprimeret,
naar det bliver for tykt.
Man udbreder den opvarmede Asfalt kun over
mindre Stykker ad Gangen og udfører Kompri
meringen ved Hjælp af Støbejernsstempler. Disse
maa ikke benyttes i kold Tilstand; thi isaafald vil
Asfalten klæbe sig fast til dem. De maa derfor
opvarmes i en liden transportabel Ovn.
Det gjælder for alle Redskaber, som benyttes
ved Komprimeringen, at de maa være varme.
Man pleiede tidligere at anvende Jernvalser til
Asfaltens Komprimering; men disse har man i den
senere Tid forladt, da Arbeidet udføres bedre ved
Hjælp af Stampning.
Saasnart denne Stampning er færdig, saa glattes
Overfladen ved Hjælp af Glattejern, der er noget
konvexe og opvarmede.
Der maa øvede Folk til for at udføre dette
Arbeide paa den rette Maade.
Alle Gjenstande, der støder an imod Asfalt
banen, saasom Kantstene, Yægge 0. s. v., bør over
stryges med smeltet eller støbt Asfalt, fordi denne
lettere binder sig til fremmede Legemer end den
stampede eller komprimerede.
Naar Overfladen er glat og jevn, saa er Gaden
færdig til at tages i Brug, saasnart Asfalten er af
kjølet til samme Temperatur som den ydre Luft,
hvilket vil ske efter faa Timers Forløb.
Man breder imidlertid et tyndt Lag Grus over
Asfalten, førend man slipper Trafiken paa.
Det ansees som en stor Fordel ved Asfalterin
gen, at den saa hurtig kan tages i Brug, efterat
den er færdig. Dette er ikke Tilfældet med Træ
brolægningen; thi den maa staa oversinglet i 14
Dage, førend Trafiken slippes paa, saaledes som vi
foran har omtalt.
Asfalten danner en meget jevn, tør, ren og be
hagelig Kjørebane, der frembringer liden Larm og
er meget yndet af Fodgjængere; men den har den
Ulempe at være meget glat for Hestene, især under
Taage og fin Regn.
Denne store Glathed bevirker, at man ikke
godt kan anvende Asfaltering paa stærkere Stig
ninger end 1 paa 50. Dette sættes som Maximums
stigning i Paris, medens man i London ikke benytter
Asfalt i Grader med Stigning over 1 paa 60.
Asfaltgaderne maa holdes omhyggelig rene og
undertiden strøes med Sand for at formindske Glat
heden og hindre Glidningen.
I Portindhjørsler og Gaardspladse med stærk
Trafik bør man foretage Asfaltering paa samme
Maade som i Kjørebaner.
Med Hensyn til Asfaltens Beskaffenhed saa
skal til Slutning bemærkes, at man maa adskille
mellem den rene Asfalt, som benævnes Jordveg
eller Jødébeg, og den i Handelen hyppigst forekom
mende Asfaltsten, der gaar under Navnet naturlig,
raa eller ægte Asfalt. Man har derhos forskjellige
Sorter Kunstprodukter, som vi her ikke skal op
holde os videre ved. da kunstig Asfalt ikke bør
anvendes ved de Arbeider, som vi foran har be
skrevet.
Jordbeget er et sort, glinsende, harpixagtigt
Stof, som findes ved Bredderne af det døde Hav
og paa Øen Trinidad. Det smelter ved ca.
120 ° C, antændes let og brænder med en stærkt
sodende Lue.
Den naturlige Asfalt er en jordbegholdig Kalk
sten, bestaaende af 9272 Dele kulsur Kalk og 77^
Dele Bitumen (d. e. brændbare mineralske Stoffe).
Denne Kalksten maa være blød og tæt med
fine Korn og have en jevn brun Farve, idet Bitu
menet maa være regelmæssigt indsprængt saaledes,
at der ikke findes helt sorte eller helt hvide
Partier.
Som andre Kjendemærker paa den gode natur
lige Asfalt har man, at den ved Opvarmning til
50 å 60 ° C. skal blive blød og revne, og at den
skal blive pulverformig under Forknitring, naar
den anbringes i Stykker paa en opliedet Jern
plade.
De mest bekj endte Steder, hvor man finder den
naturlige Asfalt, er Val de Travers i Kanton Neuf
chatel i Schweiz, Limmer og Yelber i Hannover,
Seyssel i Departementet Aix ved Rhonen, Vorwohll
i Braunschweig, Ragusa paa Sicilien, i Lothringen,
ved det kaspiske Hav, i Dalmatien, i Albanien,
Galicien, Spanien 0. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
