- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
334

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 5. Vægge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334
t
skytte Væggen mod Stød af Stole og lignende,
hvorfor Høiden mindst maa være saa stor, at den
rager op over Stolryggen.
I Spisestuer og Barneværelser brnges mest
Brystpanel, saafremt ikke
hele Væggen er panelet.
Det bestaar af en
Sokkellist nedentil (a),
en Dæklist oventil (b)
og imellem disse en Pa
neling af vertikale Bord
(Fig. 959).
For at danne en smuk
Overgang mellem Gulv
Fig. 959.
og Væg samt for at forebygge
Træk, dækkes altid Fugen mellem j
Væggen og Gulvet ved et paa M
høi Kant stillet profileret Bord, 1§
der kaldes en Fodlist (Fig. 960). «^
Den kan profileres paa mange Slags Vis med
Rundstaf, Plat og Hulkil. Figuren er her kun en
Antydning.
Istedetfor Fodlist kan man ogsaa bruge et
Fodpanel (Fig. 961).
Dette bestaar af tre
Dele, nemlig en Sokkellist
nedentil, en Dæklist oven-
til og imellem disse et eller
to horizontale Bord.
Fodpanelets samlede
Høide kan være 20—30
Fig. 9GI. cm>
Naar Murvægge skal pudses, saa kan dette ske
enten ved Kalkpuds, Cementpuds eller en ny paten
teret Vægpuds, der gaar i Handelen under Navnet
Adamant, og som visselig i Fremtiden vil komme
til at spille en stor Rolle i Husbygningskunsten
paa Grund af de mange udmærkede Egenskaber,
som den er i BesMdelse af.
Kalkpudsen og Cementpudsen er endnu hos os
de almindeligste af den Grund, at Adamantpudsen
endnu er ukjendt af de fleste, medens den derimod
i lidiandet i de sidste 3 a 4 Aar har faaet stor
Anvendelse og anbefales der meget stærkt af Byg
mestere, Arkitekter og Ingeniører.
Cementpuds bruges indvendig i Regelen kun i
I mere rigt udstyrede
Huse dannes Panelingen
af Fyldninger imellem
RamstykkeriLighedmed,
hvad foran er omtalt
under Døre.
Badeværelser, Vaskerier og andre Steder, hvor der
er megen Fugtighed.
Den kommer ogsaa til Anvendelse langs den
nedre Del afVæggene (i Mandshøide) i Trappegange,
Korridorer o. s. v., fordi den er stærkere og taaler
bedre Stød end almindelig Kalkpuds.
For Beboelsesværelser er ved upanelede Vægge
KalJqmds endnu det sædvanlige hos os.
Den paaføres i to eller tre Lag, idet man først
med Murskeen kaster paa første Lag, der bestaar
af almindelig Kalkmørtel, tilberedt med grovkornet,
skarp, ren Sand.
Efterat det første Lag er tørret, kastes paa
det næste.
Hertil bruges Kalkmørtel, hvortil er sat finere
Sand, den saakaldte Pudsesand.
Laget glattes ved et Rivebret af Træ med
Haandtag. Herved fremkommer den saakaldte
Grovpuds.
Vil man have Pudsen finere, paakastes endnu
et Lag, der først glattes med ovennævnte Rivebret
og derefter med et Filtbret, d. e. et Rivebret af
Træ, beklædt med Filt.
Den allerfineste Puds faaes, naar Fladen glattes
med et Rivebret af Jern eller Staal.
Hertil er imidlertid at bemærke, at jo mere
man gnider Pudsen med Rivebret, desto svagere
bliver den. Grovpuds er derfor den stærkeste.
Vægfladen pudses i Regelen i Lod paa den
Maade, at man først gjør færdig enkelte lodrette
Strimler af Pudsen, ca. 15 cm. brede og i ca. 1 m.
indbyrdes Afstand fra hinanden.
Samtlige Strimler maa springe lige langt frem
og være nøiagtig vertikale, hvorom man overbeviser
sig ved Lodning.
Feltene mellem Strimlerne bliver derefter
pudsede.
Ved at lade Retholten hvile med Enderne paa
to Strimler og føre den nedad, kan man overbevise
sig om, at Pudsen bliver plan og lige langt frem
springende overalt.
Adamantpudsen anbringes paa Væggen i to Lag.
Det første Lag eller Grovpudsen paaføres som
almindelig Kalkpuds og gives en Tykkelse af ca.
173 cm.
Naar dette Lag er tørret, hvilket er Tilfældet
allerede næste Dag, kommer Finpudsen, der smøres
paa to Gange meget tyndt med Pudsebrettet. Der
efter skures med Staalbret (Staalmurske), idet man
anvender meget lidet Adamant hver Gang og holder
ved, indtil man faar en god, fast Flade.
Denne kan være 3 cm. tyk Fig 960
og 10 cm. hei.
Den samlede Tykkelse af denne Puds beløber
sig til ca. IV2 cm. Det er ikke fordelagtigt at
gjøre den tykkere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free