Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 7. Vand- og Kloakledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Rørene ser ud, som fremstillet i Fig. 964, idet
de har Skruegjænger i begge Ender samt Muffe,
saaledes at de simpelthen kan skrues sammen, idet
Rørlæggeren for Tæthedens Skyld i Regelen om
kring Skruegjængerne anbringer lidt Pakningsgarn
B. Ledninger fra Gaden eller Gaardspladsen
(fra Hovedledningen) ind til Huset og
Vandets Fordeling i samme.
a. Beskrivelse af Rørene.
(Hamp) og Mønjekit.Hos os anvendes til de Ledninger, som fører
fraHovedledningen ind iHusene,
næsten udelukkende galvanise
rede Smedejernsrør. Rørene gal
vaniseres, d. e. overtrækkes med
Zink, for at beskyttes mod Rust.
Fig. 964.
Støbejernsrør (Malmrør) kommer ved denne
Slags Ledninger kun til Anvendelse i det sjeldne
Tilfælde, at der fordres større indvendig Rørdiameter
end 51 mm.; thi de galvaniserede Jernrør bliver da
for kostbare at bruge.
b. De forskjellige Forbindelsesstykker (Fittings).
Til Forbindelser, Retningsforandringer, Forgre-
ninger etc. anvendes ved de galvaniserede Jernrør
følgende forskjellige Faconstykker, der med et
fælles Navn benævnes Fittings:
I Udlandet benytter man som oftest Blyrør
eller Mantelrør. Sidstnævnte er de almindeligste.
De bestaar af Tinrør med 1/z mm. tykke Vægge,
udvendig omgivne af en Blymantel.
1. Muffer (Fig. 965). Disse har indvendige
Skruegjænger, saa de kan skrues uden
® paa Rørene og forbinde to saadanne
Fig. 965. l . 6med hmanden.
2. Bend (Fig. 966) og Halvbend (Fig. 967), der be
nyttes ved en Retningsforandring, førstnævnte,
De er at foretrække i sanitær Henseende og
derfor ogsaa flere Steder lovbefalede; thi man har
ved Blyrørene den Ulempe, at Blyet opløses af «blødt»
Vand, da saadant Vand ikke indeholder fri Kulsyre
og kulsur Kalk, der kan beskytte mod Opløsningen.
Mantelrørene (Tinrørene) er derfor varigere end
Blyrørene. De kan taale et meget stærkt Tryk
og bruges op til temmelig store Dimensioner, f. Ex.
ved Badet i Teplitz, hvor man til Vandledningen
benytter Mantelrør med indtil 150 mm. indvendig
Diameter.
Fig. 966. Fig. 967.
Den almindelige Regel er imidlertid i Udlandet,
at naar Diameteren overstiger 32 mm., saa gaar
man over til at bruge Støbejernsrør.
naar denne beløber sig til 90 °, og sidstnævnte
ved mindre Forandringer (45 °).
Hos os har man derimod kun undtagelsesvis
brugt Blyrør og Mantelrør til Vandledninger, hvor
for vi her ikke nærmere skal behandle dem.
3. Albuer (Fig. 968) og runde Albuer (Fig. 969),
der ligeledes anvendes ved Retningsforandringer.
De har indvendige Skruegjæn-
Hvad den indvendige Rørdiameter angaar, saa
er det almindeligst ved sædvanlige Beboelseshuse
at anvende 25 mm. eller 32 mm. galvaniserede
Jernrør til den underjordiske Ledning fra Hoved
ledningen ind i Husets Kjælder og 19 mm. Rør til
de vertikale Ledninger op i de forskjellige Etager.
For korte Afstikkere til en enkelt Tappekran be
nyttes 13 mm. Rør.
ger og skrues altsaa udenpaa HifflL
KJIII Rørene, medens Bendene har 11
W’ "’ J udvendige Skruegjænger, saa
Fig. 968. Muffer maa anYendes. - FiS- 969-
Hvis Rørledningen i den ene Retning skal
være af mindre Diameter end i den anden, saa
afpasses Albuerne herefter, saaledes at det ene
Vinkelben er mindre end det andet. Dette
Rørdiameterens Størrelse maa selvfølgelig være
afhængig af det Antal Tappekraner, som kommer
til Anvendelse i Huset, og af Vandets Tryk. Man
regner i Almindelighed :
gjælder ogsaa de nedenfor i Fig. 970 og 971
angivne Faconstykker.
4. ~Y-Rør (Fig. 970).
5. Kryds (Fig. 971).
13 mm. Rør for 1 Tappekran. Disse benyttes,
25 » do. - 2-^2O do.
32 » do. - 20—40 do.
38 » do. - 40—60 do.
51 » do. - over 60 do.
naar en Rørledning
skal forgrene sig
til en eller to
Fig. 970. Sider. Fig. 971.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
