Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 7. Vand- og Kloakledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
der boredes omkring Aar 1200. Endvidere har man
de to artesiske Springbrønde med ferskt Vand i
Nærheden af Paris, nemlig Brøndene i Grenelle og
i Passy.
Førstuævnte er den ældste og skaffer Paris omtrent
1 Million 1. Vand pr. Døgn.
Sidstnævnte boredes i Tidsrummet 1854-1861 af den be
kjendte Ingeniør Kina, der har konstrueret hensigtsmæssige
Boreapparater til saadan Benyttelse. Brønden ligger i For
staden Passy paa Hjørnet af Avenue de St. Clo.ud og Rue du
petit pare. Den er ca. 590 in. dyb og leverer ca. 4 Millioner
1. Vand pr. Døgn. Våndet har en Temperatur = -f- 28 °O. og
indeholder kun Va Procent mineralske Bestanddele. Det be
nyttes ikke til Drikkevane!, men anvendes for at forsyne
Boulogneskoven med Vand.
Af artesiske Brønde med ferskt Vand kan end
videre noteres de, som er borede paa de algierske
Sletter, og som er af stor Betydning.
Ved Hamburg skal saadanne Brønde nu an
lægges paa Grund af Koleraepidemien.
De fleste artesiske Brønde leverer mineralsk
Vand med stor Saltgehalt og høi Temperatur.
Blandt de mærkeligste Brønde i denne Hen
seende kan anføres de tre Kilder ved Badestedet
Nauheim i Hessen, nemlig:
•s-Friedrich-Willielms Quelle», der er ca. 204 ni. dyb og
kaster Våndet 15,7 m. tilveirs. Dette Vand er 30° varmt og
indeholder 6% Salt.
« Der grosse Sprudeh med 176 m. Dybde, 2 m. Straale
høide, 28 ° Varme og 31/* °/o Salt.
iDer kleine Sprudeh med 36 m. Dybde, 0,3 m. Straale
høide, 20° Varme og 2V2 % Salt.
Disse Kilder leverer daglig 3 Millioner 1. varmt, kulsyre
holdigt Saltvand, der benyttes saavel til Bad som til Drikning.
Af andre mærkværdige artesiske Brønde skal ogsaa
noteres *Der Riesensprudeh ved Badestedet Kissingen ved
Floden Saale i den bayerske Provins Nedre
Franken. Våndet kommer her op fra en
Dybde — 627 m. og springer 28 m. til
veirs. Det benyttes mod Sygdomme i
Underlivets Organer.
Endvidere har man den 675 m. dybe . J^l ’
Saltvandskilde ved Badestedet Oeynhausen
ved Rehme i Weseregnen, den 709 m. dybe _j|| %r[/
artesiske Brønd i Mondorf ved Mosel « ÆM.
O. 8. V.
Da artesiske Brønde ikke har
nogen Anvendelse hos os, skal vi
imidlertid ikke gaa nærmere ind i
Detalj erne ved deres Anlæg m. m. trZT
4. Rørbrønde.
Saadanne Brønde anlægges paa
den Maade, at man sænker et Rør
ned, indtil det kommer i et godt
og tilstrækkelig vandholdigt Sand
lag. Paa Rørets Ende anbringes
en Sandfiltrer, d. e. et Rør, som
er gjennemboret med en Mængde Fig. 1009.
Huller og overtrukket med et fint Metalnet, saa at
Sandkorn ikke kan trænge ind i Røret sammen
med Våndet.
Fig. 1009 fremstiller en Eørbrond, hvor a er
Sandfiltreren eller Sugeapparatet, b Røret og c det
vandførende Sandlag.
For at faa Sandfiltreren anbragt paa sin Plads
maa man først ved Boring bringe ned et videre
Smedejernsrør til den forønskede Dybde, hvoretter
man. stikker Sandfiltreren med sit Rør b ned
gjennem det store Rør og saa tilslut trækker dette
op igjen.
Røret b sættes i Forbindelse med en Pumpe
for at faa Våndet løftet op.
b. Pumper.
Af Pumper findes en Mængde forskjellige Kon
struktioner, blandt hvilke vi her i Korthed skal
omtale :
1. Sugepumper.
2. Suge- og TryJcpumper.
3. SelvvirJcende Pumper.
4. AbessinsJce Pumper.
1. Sugepumper.
De vigtigste Bestanddele af en Sugepumpe
er Sugerøret, Cylinderen, PumpesJcoen (Kolben) og
Ventilen.
Pumpens Anvendelse er baseret paa den Natur
lov, at naar man stikker et Rør ned i Vand og
gjør dette Rør lufttomt, saa vil Våndet paa Grund
af den ydre Lufts Tryk stige op i Røret indtil
10 m. Høide, der svarer til 1 Atmosfæres Tryk.
Ved Sugepumpen fjerner man Luften fra Suge
røret og Cylinderen derved, at man bevæger Pumpe
skoen op og ned, hvorved Ventilen afvexlende
aabner og lukker sig, idet Pumpeskoen slutter tæt
til Cylinderen.
Man kan imidlertid ikke faa noget aldeles luft
tomt Rum, da det er umuligt at tilveiebringe saa
fuldkommen tæt Kolbe- og Ventillukning, som her
til udfordres, og man kan derfor ved de bedst kon
struerede Sugepumper ikke overvinde større Suge
høide end 7,75 m. Da Pumperne ved stadig Be
nyttelse paa Grund af Slitage etc. derhos taber
noget af sin Evne, bør man aldrig anvende Suge
pumper for større Høider end 6V2—7 m.
Skal Våndet bringes høiere, saa bør man derfor
anvende :
2. Suge- og Trykpumper.
Ved Hjælp af saadanne bliver Våndet først
løftet op ved Tilveiebringelsen af et luftfortyndet
Rum, saaledes som ovenfor beskrevet, hvorefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
