Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 7. Vand- og Kloakledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
t)et er let at forståa,
hvorledes denne virker;
thi da den nedadbøiede
Del af Røret til enhver
Tid vil staa fyldt med
Vand, kan GJ-asarterne
ikke trænge op.Fig. 1021.
Syphonen bør helst
forsynes med en Feierdør, saa at man ved ind
trædende Forstoppelser kan komme til at rense
saavel Syphonen som Vaskledningen.
Enten man bruger Vask med Vandlaas eller
Syphon, saa bør man helst til yderligere Betryg
gelse fra Vaskrøret føre et Ventilationsrør enten
ind i en Luftpibe eller direkte op over Bygningens
Tag, hvorved G-asarterne fjernes.
Syphon anvendes ikke alene under Kjøkken
vasker, men ogsaa under Vaskeservanter, hvor man
har Springvand og Afløb fra Servantens Bund til
Kloakledningen. Endvidere benyttes den vedßade
vandets Bortledning fra Badekar, ved Urinens Fjer
nelse fra Pissoirer, ved Vandclosetter o. s. v., kort
sagt overalt, hvor man har Rørledninger ned til
Kloaken.
Det er en Selvfølge, at man maa ordne det
saaledes, at Våndet ikke fryser i Syphonen eller
Vandlaasen; thi derved vilde Afløbet stoppes.
De Rør, som anvendes i Vaskledningen, er let
støbte Malmrør med Muffer. De rette Rør er ca.
1,8 m. lange. Til Forgreninger, Afbøininger etc.
bruges Grenrør, der kan være saavel enkelte som
dobbelte (altsaa med en eller to Grene),
Bend, hvoraf håves Helbend, Halv
bend og Vaskbend, Afsats med Spring
fra 67a til 47 cm. (Fig. 1022) samt
Muffer.
De forskjellige Dele maa forbindes
med hinanden saavel vandtæt som
Fig 1022 lufttæt, idet man anvender Pakning
i Mellemrummet mellem Mufferne og
Rørene, saaledes som tidligere forklaret
I Bryggerhuse, Vaskerier, Meierier og alle andre
Steder, hvor der kommer meget Vand paa Gulvet,
og hvor man derfor har Stengulve, pleier man at
anbringe en Vask i Gulvet, der da maa gives Heid
ning til denne.
En saadan Gulvvask er exempelvis fremstillet
i Fig. 1023.
Den bestaar af en støbt Jernkasse, der oventil
dækkes af en Rist. Afløbsrøret fører ud fra Kas
sens Side. Den egentlige Vandlaas dannes ved den
skraatliggende Skillevæg a; thi denne stikker ned
under Vandoverfladen, saa at Gasarterne ikke kan
bane sig Vei fra Kloaken op gjennem Afløbsledningen.
Fig. 1023
Man bruger ogsaa Grulvvaske med Bundløb
istedetfor Sideløb.
Den almindeligste Anordning i den nyere Tid
er imidlertid den, at man murer op en vandtæt
Kum under Grulvet paa saadanne Steder og over
dækker denne Kum med en Kumramme med Vask,
der er fremstillet i Fig. 1024 saavel i Tversnit som
i Grundplan, seet ovenfra.
Hi i V"-* i» i "in
Fig. 1024.
B. Ledningerne udenfor Huset (Kloakledninger).
Fra de forskjellige Vaskledninger føres det
urene Vand videre underjordisk væk gjennem Kloak
ledningen, der i Regelen sammensættes af glasserede
Lerrør (Kloakrør).
Disse Rør bør ligge mindst 1/i m. under Kjælder
gulvene, og udenfor Huset bør deres Dybde under
Jordoverfladen ikke være under 1,5 m., saa at de
ligger frostfrit.
De maa lægges med jevnt Fald, der helst ikke
bør være mindre end 1 paa 50.
De bør derhos saa meget som muligt føres i
ret Linie hen til en i G-aardspladsen muret Kloak
kum, hvori alt urent Vand fra samtlige Sideledninger
samles for derefter gjennem en fælles stor Hoved
ledning at føres videre væk.
I Byerne vil sidstnævnte Ledning udmunde i
Byens Hovedkloak under Gaden, medens den paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
