Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 7. Vand- og Kloakledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Fig. 1032.
Ved Byer, som ligger ved Havet eller ved
Floder, ledes som oftest Kloakvandet ud i samme.
I de Byer, hvor man ikke har Anledning hertil,
har man søgt ikke alene at uskadeliggjøre Kloak
vandet, men ogsaa at nyttiggjøre det i Jordbrugets
Interesse ved at anvende det til Overrisling.
Der findes saaledes storartede Overrislingsanlæg
i flere engelske Byer, ved Paris, Berlin, Breslau,
Danzig, Nakskov i Danmark o. s. v. Paa de over
rislede Arealer voxer Græs, Korn, Frugttræer, alle
Slags Grønsager m. m.
Ved enkelte Byer er Terrænformationerne af
den Beskaffenhed, at Kloakvandet først maa hæves
tilveirs ved Hjælp af store Pumpeværker eller ved
komprimeret Luft, forinden det kan faa Udløb og
anvendes til Overrisling. Saaledes findes store
Kloak-Pumpeanlæg i London og Berlin.
I London har man forøvrigt helt til 1875 ladet
Kloakvandet strømme ud i Themsen i selve Byen;
men da Floden herved begyndte at blive altfor uren
og stinkende, maatte man forlænge Kloakledningerne
flere Mile, saaledes at de fik sit Udløb i Floden
udenfor Byen paa Steder, hvor Strømmen er saa
stærk, at Massen strax fordeles.
Der findes 60 Hovedkloaker i London. Led
ningernes samlede Længde er ca. 11,000 km.
I Kristiania udgjorde Kloaknettet vedUdgangen
af 1891 ca. 121 km.
Fig. 1033.
Paa Landet faar man paa bedste Maade
esse, naar man samler det i en Kum og an-
derpaa videre at udbrede sig over Marken
gjennem en Mængde smaa Grøfter. Erfaring
viser, at et saadant Arrangement svarer
overmaade god Regning. Det er blandt
andre Steder lier i Landet anvendt ved Eg Sinds
sygeasyl.
En anden Methode bestaar deri, at man sim
pelthen lader Kloakvandet sprede sig ud over en
større Jorddynge. Naar Våndet synker ned gjen
nem Jordmassen, saa filtreres det saaledes, at alle
for Jordbruget værdifulde Produkter (Gjødnings
stofferne) tilbageholdes i Jorden.
Det Vand, som samler sig i Kloakerne, er ikke
alene det urene Vand, som kommer fra Kjøkkener,
Bryggerhuse, Badeværelser, Pissoirer m. m., men
det er ogsaa en hel Del forholdsvis mere rent Vand,
nemlig alt det Overvand (Regnvand), som kommer
ned fra Hustage, fra Gaden, Gaardspladsen og
Markens Overflade forøvrigt. Dette bidrager til at
skylle Kloakerne rene.
Rendestensnedløbene kan anordnes paa forskjel
lige Maader. En hyppig anvendt Konstruktion af
Fig. 1034.
nyttiggjort Kloakvandet i Jordbrugets Inter-
ordner et Engvandingssystem, idet Våndet
føres fra Kummen gjennem Rørledninger for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
