Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 8. Maler- og Tapetserarbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
med store, flade Hoveder og anbringer dem i en
Afstand fra hinanden af 3—4 cm. Der paaspigres
derhos hist og her Hjælpespiger, der kun slaaes
halvt ind for at kunne udtages, naar Pappen er
tør og opstrammet.
Naar denne er vel halvtør, saa limer man
Overlæggene sammen med stærk Snedkerlim, tilsat
med lidt tyk Klister. For at holde de saaledes
sammenlimede Kanter sammen, medens Pappen
tørrer, bør man ovenpaa Sammenføiningen spigre
en tynd Lægtestump, en List eller et tyndt Bord
eller sætte ind en Hjælperad med Spiger, hvilket
altsammen siden tages væk igjen.
Førend Pappen er bleven tør, bør Listerne op
under Taget samt nede ved Gulvet spigres paa sin
Plads udenpaa Pappen.
Naar denne er optørret og stram eller glat,
udtages alle Hjælpespiger, og smaa Papirlapper
paasættes med Klister over Hullerne, hvorhos Pap
sammenføiningerne udsparkles jevnt med Sparkel
farve, forat disse skal blive glatte og mindre syn
lige under Malingen.
Pappen vil i Regelen ved Opsætning paa den
her beskrevne Maade blive glat og jevn, saa Fla
derne faar et smukt Udseende, naar de males.
Til Yægge benyttes gjerne en noget tykkere
Pap end til Lofte.
Vil man tapetsere Væggene, saa er en saa om
sorgsfuld Pappaasætning som ovennævnte mindre
nødvendig.
Der benyttes da som oftest graa Uldpap, der
er meget billigere.
Denne fugtes svagt med Vand førPaasætningen,
saaledes som ovenfor forklaret, men kan udstrammes
og tilspigres med det samme.
Naar den er bleven tør, vil den være jevn og
glat, saa Tapetet kan paasættes, hvilket’ sker paa
den Maade, at man overstryger Bagsiden af Tapetet
med Rugmelsklister, efterat man paa Forhaarid har
klippet op Tapetet i de rigtige Længder, saaledes
at Mønstrene passer sammen, og lagt Længderne
ovenpaa hinanden paa et Bord med Retten ned og
Bagsiden op.
Naar Tapeterne paa denne Maade klistres paa
et Underlag af Pap (dette kan ogsaa beståa af
Strie, hvorom nærmere nedenfor), saa benævnes de
spændte Tapeter i Modsætning til de saakaldte Idi
strede Tapeter, der anbringes direkte paa Væggen.
Da Tapeterne imidlertid ikke har godt af at
staa umiddelbart indpaa Væggen, saafremt der ikke
er anvendt Adamantpuds, er denne Methode mindre
anbefalelsesværdig. Man bør ialfald helst først
klistre enten Maskinpapir eller Avispapir paa Væg
gen, førend Tapetet anbringes paa samme.
De Tapeter, som er mest at anbefale, er de
saakaldte Sundheds-Vasketapeter, der kan vaskes
rene, naar man ønsker, uden at Tapetet derved
lider nogen Skade.
(Denne Slags Tapeter faaes hos C. Krebs i Kristiania og
koster fra Kr. 0,75 til Kr. 2,50 pr. Hul å 4 m.2)
Anvendes Lærredsbetrælz til Vægfladerne, til
skjæres dette, afpasset efter Vægbredden, og syes
sammen Eg i Eg eller Kant i Kant, forat det ikke
skal give nogen Ophøining paa Vægfladen, hvor
efter det udstrammes rigtig godt uden nogen Vand
dynkning samt tilspigres med Pumpespiger under
Loftskanten, langs Gulvet og i Hjørnerne, uden at
der dog sættes Spiger i Vægfladerne.
Derefter paasættes Maskinpapir, der maa ligge
vanddynket en Stund, førend det paastryges med
Klister, forat det kan blive mere bøieligt og blødt,
da man ellers ikke faar det glat paa Væggen og
frit for Rynker.
Papirlængderne lægges ca. 2x/2 cm. over hin
anden, og Kanterne udsparkles lidt, naar Papiret
er opstrammet og tørt, hvorefter det er færdigt til
Maling.
Man bør helst benytte god Strie, gjerne af
bredeste Sort (1,80 m.), samt godt, tykt Maskin
papir.
Anvender man høvlede Panelinger til Loft og
Yægge, og disse skal oliemales, bruges følgende
Arbeidsmaade :
Alle Kviste i Træet overstryges med Schellak
politur (Opløsning af Schellak i Spiritus eller Lim
vand), der tørrer paa nogle Minuter til Maling.
Derpaa anbringes G-rundingen, hvorved for»
staaes en Overstrygning med Oliefarve, der i
Regelen er lavet af gul Oker, reven i Olie.
(Man blander ogsaa ofte i Slumper af gammel
Maling).
Denne Grunding bør ikke paastryges for tykt,
og Farven maa ikke være for mørk, hvis Malingen
siden skal være lys.
Naar Grundingen er tør, udkittes og over
sparkles 1 å 2 Gange alle Ujevnheder i Træet, saa
dette bliver glat.
(Ved Sparkling forstaaes, at man ved Hjælp
af en Sparkel (en liden flad Træspade) breder ud
over Fladen paa de Steder, hvor det behøves, en
meget tyk og jevn Farve).
Naar dette er gjort, overmales 1 Gang med
den Farvetone, man vil have paa Træet, hvorpaa
man afsliber i den vaade Maling med Pimpsten for
at faa alle Ujevnhederne bort.
Derefter males atter 1 eller 2 Gange.
Det vil i de fleste Tilfælde være fornødent at
give Træet 3 Anstrøg af Maling formlen Grundin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
