Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 8. Maler- og Tapetserarbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
(Saadant Mønsterkart, hvorpaa de forskjellige Farve
toner er afsatte, erholdes fra Fabrikanten.)
En større Tilsætning af Kalk kan være til
ladelig; men man bør derimod aldrig brage mindre
end 1 Del Kalk.
Regn og Fugtighed bidrager i høi Grad til at
gjøre Malingen holdbar og fast, da Hærdnings
processen nemlig beror paa Dannelsen af kiselsur
Kalk, kiselsur Lerj ord og kulsur Kalk samt i sidste
Stadium paa Forbindelsen mellem kulsur Kalk og
Kiselsyre.
Prisen paa den Keim’ske Maling er Kr. 32,00
pr. 50 kg., leveret i Mtmchen, idet bemærkes, at
50 kg. er tilstrækkeligt til 1 Gangs Overstrygning
af 500 m.2 Væggeflade. (Man kan faa sig tilsendt
smaa Prøvekasser for ca. 20 ra.2 Væggeflade for
Kr. 2,25, inclusive Pakning.)
Af stor- Betydning for den dekorative Arkitek
tur og den bildende Kunst er derhos Keims nye
Opfindelse at kunne frenistille virkelig veirfaste
Væggemalerier (Freskomalerier), hvilken Opfindelse
stærkt er anbefalet af det kongelige Akademi for
bildende Kunst i Miinchen.
Dette saakaldte Keim’ske «Mineralmaleri» egner
sig godt for Kirker, Paladser, Villaer, Gravmonu
menter, Portaler, Trapperum o. s. v.
Vi har i det foregaaende under Vandfarverne
nævnt den saakaldte Mødfarve, der bruges meget
paa Landet til Maling af Træhuse, da denne Farve,
som bestaar af Jernoxyd., konserverer Træet meget
godt.
Rødfarve-Malingen tilberedes af en Blanding
af Rødoker, Tjære, Rugmel, Jernvitriol og Lim
paa følgende Maade:
Man koger sammen 1 kg. Lim og 2 kg. Jern
vitriol og rører i under Kogningen 5 kg. Rug
mel; men man lader i Forveien Limen og Jern
vitriolen ligge i Vand i hvert sit Kar et Par
Timers Tid.
Naar ovennævnte Blanding har kogt et Kvar
ters Tid, lader man Kogningen standse og tilsætter
10 kg. Rødoker og 8 1. opvarmet Tjære.
Naar disse Dele er rørt godt sammen, er Ma
lingen færdig og bør strax stryges paa Væggen.
Vil man have en brun Farvetone istedetfor den
røde, saa opløser man i kogende Vand under stadig
Omrøring 2 Dele pulveriseret Jernvitriol og 3 Dele
Harpix, hvorefter man rører i 8 Dele Rugmel og
32 Dele Rødoker. Tilslut blandes i 4 Dele Linolie
og 3 Dele Kogsalt eller Sildelage.
Malingen bør paastryges i varm Tilstand. Den
er temmelig tyk, naar den tilberedes saaledes, som
ovenfor beskrevet.
Man bruger ogsaa paa Landet til Udhusbyg
ninger en Blanding af Rødoker og Sildelage; men
denne Maling smitter af.
Med Hensyn til Farvestoffenes chemiske Sammen:
sætning, Beskaffenhed etc, da hører den nærmere
Beskrivelse af disse Ting ikke hjemme her, men i
den Afdeling af Bygningsteknologien, som handler
om Bygningsmaterialierne, og vi skal derfor ikke
gaa nærmere ind paa Sagen, men kun i Korthed
anføre de Farver, som bruges mest.
Man erholder Farvestoffe baade af Mineralriget,
Planteriget og Dyreriget samt af Kulvandstof
forbindelser, der oxyderes ved Behandling med
Mineralsalte. (Sidstnævnte gjælder for de nyere
saakaldte Anilinfarver).
I Husbygningskunsten anvendes mest Mineral
farver, fordi disse er de mest bestandige.
De Keim’ske Farver er samtlige af mineralsk
Oprindelse, men Maaden, hvorpaa de fremstilles, er
en Fabrikhemmelighed.
Af de Farver, som hyppigst bruges ved al
anden Maling i Husbygningskunst, er følgende de
vigtigste :
a. Hvide Farver: Kalk, Kridt, JBlylividt og Zink
hvidt.
Af disse benyttes Kalk og Kridt til Vand
farver (Kalkfarver og Limfarver), medens de
to sidstnævnte anvendes til Oliemaling, saaledes
som foran nærmere forklaret.
At sætte Kridt’ til Oliemaling vil føre til
et uheldigt Resultat; thi for det første faar
Malingen ingen Dækkekraft, og dernæst bliver
den gul- eller grønagtig ved Kridttilsætningen.
Det er ligeledes uheldigt at benytte Bly
hvidt eller Zinkhvidt til Vandfarver.
Hvad Blyhvidt angaar, skal bemærkes, at
denne Farve ofte forfalskes ved Iblanding med
Kridt, Gibs og Ler.
Den opblandes ogsaa med andre Stoffe, men
faar da i Regelen andre Navne, saasom Vene
tiansk Hvidt (en Blanding af lige Dele Blyhvidt
og Tungspath), Hamlmrger-Hvidt (1 Del Bly
hvidt, blandet med 2 Dele pulveriseret Tung
spath) o. s. v.
Hvis man skal sætte Tørreingredientser til
Zinkhvidt, saa maa man bruge Siccativolie og
ikke Sølverglød, fordi sidstnævnte indeholder
Bly.
Man har ogsaa en anden hvid Farve, der benævnes
Barythvidt, og som udmærker sig ved en blændende
Hvidhed. Den kaldes ogsaa Permanenthvidt eller Mineral
hvidt og er kunstig svovelsur Baryt (det samme som
Tungspath, der findes i Naturen).
Den benyttes mest til Vandfarver og holder sig ufor
andret under Indvirkning af Luft, Varme og Svovel
vandstof.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
