Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 9. Glasarbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
0,53 m. brede. Til mindre Huder benyttes mest
C eller 3die Kvalitets Glas.
Det er forøvrigt en vanskelig Sag at ad
skille mellem B og C Glas, da Sorteringen ved
Glasværkerne ofte kan være meget forskjellig.
Det kan undertiden indtræffe, at man fineler B
Glas, der er af daarligere Kvalitet end C Glas.
Klarheden undersøges lettest ved at lægge
en eller helst flere Glasplader ovenpaa hinanden
paa et Stykke lividt Skrivpapir, saa at omtrent
Halvparten af dette dækkes af Glas.
Glassets Modstandsdygtighed mod atmosfæ
riske Indflydelser prøves bedst ved at koge et
Stykke deraf i koncentreret Svovelsyre eller
Kongevand. Er Glasset godt, saa skal det
efter denne Kogning vedblive at være klart
og gjennemsigtigt.
Til bedre Bygninger vil man undertiden
have A Glas ; men dette maa da særskilt be
stilles hos Fabrikanten, da det i Regelen ikke
håves paa Lager.
Af saadant Glas forlanger man, at det skal
være vandklart og frit for Vandblærer.
For at faa Glasset nøiagtig af den Kvali
tet, man ønsker, anbefales det ved større Be
stillinger at anvende en bestemt Glasrude som
Model.
Foruden forannævnte Glassorter benyttes
ogsaa i specielle Øiemed andre Sorter, saasom
mat Glas, riflet Glas, Mousselin-Glas, farvet
Glas, ætset Glas, Raaglas, Haardglas, malet
Glas (Glasmaleri), «Semi-Prisme»-Glas, Siemens
Traadglas o. s. v.
Glasrudernes Tilskjæring foregaar som bekjendt
ved den saakaldte Glasmesterdiamant.
Man maa iagttage at tilskjære Ruderne
noget mindre end det virkelige Maal, saa at
der bliver et lidet Spillerum i Falserne.
Dette er nødvendigt, forat saavel Træværket
i Vinduet som Glasset kan have Anledning til
frit at bevæge sig (svælle ud, udvide sig og
trække sig sammen) ved vexlende Temperatur
og Fugtighedsforholde.
Hvis man ikke iagttager denne Forsigtig
hedsregel, saa udsættes Glasruden undertiden
for et Pres, der kan sprænge den. Jo større
Ruden er, desto større maa ogsaa Spillerummet
være.
Glasmesterltittet tillaves af slemmet Kridt og
Linolie (Malerolie), der æltes sammen til en
passende tyk Deig, som bankes lidt med en
Hammer eller en Klubbe. Denne Bankning
gjør Kittet seigere, bedre at arbeide med og bi
drager til, at det sidder længere paa Glasset.
Det anbefales at benytte ikke udelukkende
kogt Linolie, men Halvparten kogt og Halv
parten raa. Tilsætningen af raa Linolie be
virker nemlig, at Kittet ikke tørrer saa hur
tigt, og at det bliver stærkere, idet den raa
Olie ikke suges ind i Træet. Anvendes der
imod udelukkende kogt Linolie, hvilket forresten
er det almindeligste, saa faar man et daarligere
Kit, fordi det tørrer for hurtigt, skrumper let
sammen, sprækker og bliver skjørt, undertiden
endog rent pulverformigt.
Det er godt, især paa Landet, hvor man
ikke har Anledning til at male Vinduerne saa
ofte udvendigt, at blande lidt tyk Blyhvidt
farve i Kittet; thi det bliver derved stærkere
og haardere samt modstaar bedre Veirligets
Indflydelse.
d. Arbeidsmaaden med Glasrudernes Indsætning er
forskjellig, eftersom man har almindeligt blæst
Glas, store Speilglasruder eller Semi-Prisme-
Glas.
1. Ved Indsætningen af cdmindelige Glasruder
kan ogsaa Fremgangsmaaden være noget
forskjellig.
Den bedste Methode bestaar deri, at man
først anbringer lidt blødt Kit i Falserne og
trykker Huden forsigtig ind, saa der bliver
liggende et tyndt Lag Kit paa Indsiden af
Glasset (Fig. 1037).
Derefter sætter man ind nogle smaa Stif
ter med ca. 30 cm. Mellemrum for at holde
Ruden fast.
Stifterne kan være enten tilklippede af
Blik eller ogsaa smaa Traadstifter, der faaes
hos de fleste Jernhandlere under Navnet
«Glasstifter».
Efterat disse Stifter er indsatte,
U tilkittes den ydre Fals med noget
1 haardere Kit, der afpudses og glat-
tes pent, saa Kittets Yderflade
skraaner jevnt udåd fra Glasset
mod Falsens Kant paa den i Fig.
1037 antydede Maade. (Denne Figur
viser tillige det nødvendige Spille
rum mellem Kanten af Glasset og
Falsen.)
Man maa passe paa forUdseen-
Fig 1037 e^s Skyld, at ikke Kitningen paa
Glassets Yderside gaar udenfor
Falsebredden ; thi det vil i modsat Fald
sees indvendig fra og tåge sig mindre
smukt ud.
En lettere, men mindre god Glasindsæt
ningsmethode er den at lægge Ruderne lige
1»
c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
