- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
379

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 10. Lynafledere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

379
brede. Kobberkabler bør helst være slaaede af 19
Traade med et samlet Tversnit = 0,6 cm.2
Benyttes Jern istedetfor Kobber, saa bliver
Tversnittene det dobbelte, saaledes at runde Jern
stængers Tversnit maa være 1 cm.2 eller Diameteren
altsaa 1,1 cm., Jernbaand 4 mm. tykke og 25 mm.
brede og ved Jernkabler Summen af alle Traades
Tversnit 1,2 cm.2
Ved Bygværker, der er særlig udsatte for Lyn
nedslag, saasom f. Ex. Kirker og fritliggende Huse
paa Landet, bør disse Tversnits-Dimensioner forøges
med 25 Procent, saaledes at Kobberledningers Tver
snit bliver 0,8 cm.2 og Jernledningers 1,5 cm.2
Jernet bør altid være galvaniseret (forzinket)
for at beskyttes mod Rust. Det er ogsaa hensigts
mæssigt at beskytte Kobberet mod Oxydation ved
Fortinning; dog gjøres dette kun ved Jordled
ningen.
I gamle Dage gjorde man Kobberledningens
Tversnit kun 1/e af Jernledningens, fordi at Kob
berets Ledningsevne for Elektricitet er 6 Gange
saa stor som Jernets ; men nutildags gaar man ikke
længere ned end til Vs, fordi at Kobberets Smelte
punkt er lavere end Jernets og dets specifike Varme
mindre, ligesom dets Ledningsevne ogsaa betydelig
formindskes, hvis det ikke er kemisk rent, men for
falsket ved Indblanding med fremmede Stoffe, hvil
ket ikke saa sjeldent er Tilfældet.
Naar man i gamle Dage valgte Forholdet 1/e,
saa gjorde dog dette mindre til Sagen, fordi man
gik ud fra overdrevent store Tversnitsdimensioner
for Jernledningerne.
Luftledningen føres ned langs Ydersiden af
Taget og Væggen, helst paa Veirsiden. Den iso
leres ikke fra Huset, men fæstes til Tag og Væg
ved Hjælp af gaffelformige Jern, der benævnes
Drivankere, fordi de drives ind og holder Led
ningen fast.
De Drivankere, som benyttes langs Husvæggen
og Mønnet, kan have det i Fig. 1046 fremstillede
Udseende, idet de oventil har
afl // to Arme, der kan bøies rundt
W) Ledningen, saa at de omfatter
denne saaledes, som Fig. 1047
viser.
Man bør imidlertid omgive
den Del af Ledningen, som be
røres af Drivankeret, med Bly,
dels for Fugtighedens Skyld og
dels forat Ledningen kan have
Anledning til frit at udvide
sig og trække sig sammen ved
Temperaturforandringer.
Fig. 1046. Af sidstnævnte Aarsag maa Fig. 1047.
Drivankerets Arme ikke klemme Ledningen altfor
fast; thi hvis den frie Bevægelse ved Temperatur
vexlinger hindres, saa kan der let opstaa et Brud,
hvorved den ledende Forbindelse ophæves.
De Drivankere, som anvendes langs Tagfladen,
bøies helst i ret Vinkel paa den i Fig. 1048 an
tydede Maade og fæstes ved Skruer eller Spiger.
Fig. 1048.
De omfatter forøvrigt Ledningen med Arme paa
samme Maade, som ovenfor forklaret.
Den indbyrdes Afstand mellem Drivankerne
kan være 2—3 m. Ledningen føres i ca. 10 cm.
Afstand fra Væggen og Taget.
Der behøves ikke at føres en Luftledning ned
fra hver Fangstang. En Ledning for hver 2den
eller 3die Fangstang er tilstrækkelig. Man regner
nemlig 4 Luftledninger for 10 Fangstænger.
Foruden disse Luftledninger maa man imidler
tid ogsaa have en Ledning, der forbinder alle Fang
stænger med hinanden, og som ligger udenpaa Taget
enten langs selve Mønnet eller lidt ned paa den
ene Tagside, hvis Piber eller lignende er til Hinder
for at lægge den efter Mønnet. Denne Ledning
kaldes Mønne- eller Rygledningen.
Forbindelsen mellem Fangstang, Luftledning og
Bygledning kan ske ved Hjælp af den i Fig. 1042
antydede Kobberhylse c, der vises
i større Maalestok i Fig. 1049.
Denne Hylse nites fast til i
Fangstangen og har paa den ene
Side en udstaaende Plade c, der
bøies opad halvcirkelformig, saa
at Mønneledningen d bekvemt kan
hvile i samme, medens den mod
satte Side er bøiet udåd paa
Midten, saa den danner en lodret
Kanal, hvori Luftledningen e kan
faa Plads mellem Hylsen og Fang Fig. 1049.
stangen.
Hele Forbindelsesstedet loddes omhyggelig
Naar Luft- og Rygledningen bestaar afKobber
eller Jernkabel, og Kabelens Længde ikke strækker
til, saa man er nødsaget til at skjøde, da sker
dette ved Spleisning, hvorhos man udenom Forbin
delsen anbringer en Hylse og lodder tæt til.
Bestaar Ledningen af runde Stænger, skrues
disse sammen ved Hjælp af Muffer, hvorhos For

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free